Det handler om mere end penge

I dokumentaren undersøges det, hvor meget Danmark og danske virksomheder har tjent på kryolitten.

Man regner sig frem til, at der i løbet af disse år er blevet omsat for omkring 400 milliarder kroner, omregnet til nutidens værdi, og at det samme beløb er gået til USA under krigen, hvor kryolitten blev brugt i aluminiumproduktionen, blandt andet til at fremstille fly.

Dokumentaren har skabt stor debat både herhjemme og i Danmark. Hvis tonen var hård før, så er den nu uudholdelig. Den er blevet hadsk og fjendtlig og har skabt en endnu dybere kløft mellem danskere og grønlændere.

Fokus i debatten fra den danske side ligger meget på de tal, som dokumentaren præsenterer. Mange eksperter og økonomer er uenige om fokus på omsætningen da omkostningerne ikke er indregnet i beregningen, og at fortjenesten må have været mindre end de 400 milliarder kroner - måske kun 100 milliarder.

Men det er ikke det, det handler om. Uanset om beløbet er på 400 milliarder kroner eller måske 100 milliarder kroner, så handler det om, at Danmark som en kolonimagt har udnyttet Grønlands naturressourcer til egen fordel og gjort landet økonomisk afhængig gennem bloktilskud, hvilket har gjort det svært for Grønland at opnå en selvstændig økonomi.

Kryolitminen er kun en del af det samlede billede. Der har også været andre miner. I 1950-60’erne kom der også mange danske håndværkere til Grønland for at bygge et moderne samfund op, hvor flere små firmaer blev startet op, som de danske håndværkere også blev rige af, blandt andet fordi de ikke skulle betale skat. Danskerne fik også højere løn end grønlændere for samme arbejde - blandt andet lærere og politibetjente - blot for at nævne nogle eksempler.

Der er i øjeblikket en historisk udredning i gang af forholdet mellem Danmark og Grønland. Politiske, økonomiske og kulturelle forhold, beslutninger, begivenheder og andre forhold, der har præget udviklingen af Grønland efter Anden Verdenskrig skal udredes. Fødestedskriteriet, nedlæggelsen af bosteder, adoption af grønlandske børn og tilkaldt arbejdskraft fra Danmark er blandt de emner, der bliver undersøgt. Udredningen er sat til at vare fem år og er et projekt med forskere fra begge lande.

Der burde også laves en uvildig, international undersøgelse af, hvordan Danmark har behandlet Grønland og grønlænderne under kolonitiden, men også det postkoloniale, for så kan det være, at debattonen bliver mere saglig og mindre følelsesladet, som den er i dag.