Det er nødvendigt at kæfte op

Der er alt for meget ydmyghed, og mange sårbare mennesker tør slet ikke tale højt om deres sociale og personlige problemer. De har mistet deres identitet, de er distancerede og føler sig koblet af resten af samfundet, hvor kløften mellem rig og fattig bliver dybere og dybere.

Det siger Gudmundur ”Gujo” Thorsteinsson. Han er tidligere forstander på Kofoeds Skole i Nuuk, og med i rygsækken har han et halvt århundrede som debattør, socialaktivist og egne erfaringer fra det hårde liv som misbruger. 

Gujo har aldrig selv holdt mund, for det er nødvendigt at kæfte op, siger han. I årevis har han været en markant stemme i den socialpolitiske debat, og han har både som frivillig og professionel viet sit liv til arbejdet med at sikre bedre vilkår for samfundets mest udsatte. 

- Det er en gruppe borgere, som har mistet deres identitet og kultur – rødderne er revet op med rod! Disse mennesker er et synligt bevis på en splittet nation, på ulighed og kløften mellem rig og fattig og på den kendsgerning, at mange er traumatiserede af, at alt går så stærkt. Husk på, at Grønland er en ung nation, hvor det for mange kan være svært at lære koderne i den moderne samfundsudvikling. Det betyder, at nogle falder igennem og måske får et misbrug af alkohol eller narkotika, påpeger Gujo.

Selvmedicinering

Flere børn bliver anbragt uden for deres eget hjem, og det er endnu et eksempel på ulighed og ubalance i samfundet, mener Gujo. 

- Generelt bliver de svageste borgere ikke prioriteret politisk. De udsatte kommer ofte i sidste række, for politikerne har gang i alt mulig andet end det allervigtigste – at sikre lighed og sammenhængskraft i samfundet. 

- Igennem årene har jeg været vidne til et utal af rapporter og undersøgelser og gode ideer. Men der mangler handling bag ordene, understreger Gujo.

- Det er nødvendigt at forstå, at de svageste ofre for ulighed og fattigdom er sårbare mennesker, som ofte lever med traumer og misbrug. Der er tale om en slags selvmedicinering som lindring. 

Et talerør for de udsatte

Ulighedskløften har alvorlige konsekvenser for det grønlandske samfund. Hvis uligheden fortsætter med at stige, vokser ulighedskløften, og hver femte borger risikerer et liv i fattigdom. Den udvikling må stoppes, lyder det resolut fra Gujo.

- De udsatte og de mest ramte af uligheden i samfundet har ikke kræfter og overskud til at råbe op. De er ofte autoritetstro og tilbageholdende og undgår konflikt; de har brug for et talerør. Jeg har foreslået det før, og nu gør jeg det igen – der bør nedsættes et udsatteråd, som kan tale de udsattes sag og råbe politikerne op.

Fagbevægelsen råber SOS

Fagbevægelsens førstemand, Jess G. Berthelsen, som er formand for SIK, genkender Gujos beskrivelse af ulighedskløftens konsekvenser. Som fagforeningsformand ser han dagligt eksempler på, at de lavest lønnede har svært ved at få enderne til at hænge sammen.

- Det er veldokumenteret, at uligheden vokser. Flere og flere har ikke til dagen og vejen. Flere bliver fattigere, mens andre bliver rigere. Det er en helt forkert udvikling, siger Jess G. Berthelsen.

Han påpeger, at forholdet mellem det generelle lønniveau for et SIK-medlem og priserne på dagligvarer og husleje er et kolossalt problem. 

- Skævheden er enorm, og efter en periode med rigtig god beskæftigelse især i byerne, frygter vi nu stagnation, fordi de store anlægs- og byggeprojekter med skoler, lufthavne og boliger ebber ud. Det betyder, at mange bliver ramt på pengepungen samtidig med, at intet tyder på, at priserne vil holde op med at stige, siger Jess G. Berthelsen. 

Ligesom Gujo trækker SIK-formanden en gammel kanin op af hatten. Berthelsen mener nemlig, at det er nødvendigt at ændre kurs, når det handler om minedrift i Grønland, for ellers vil økonomien stagnere og føre til arbejdsløshed og øget ulighed og fattigdom.

- Helt uforståeligt har Inatsisartut besluttet at afskære os, det vil sige samfundet, fra gode indtægter fra en mine på Kuannersuit i Narsaq. Her findes en af verdens største forekomster af de sjældne jordarter, som hele verden skriger efter i forbindelse med den grønne omstilling. Men fordi der også er uran i malmen, har det politiske flertal helt frivilligt skudt sig selv i foden og forbudt minedrift i Kuannersuit. 

- Imens har Norge fundet en enorm forekomst af de sjældne jordarter, og nordmændene ryster ikke på hånden. De ser frem til store indtægter, som Grønland kunne få del i, hvis vi ikke havde være så tåbelige, lyder det fra Jess G. Berthelsen.

Han appellerer til Naalakkersuisut og Inatsisartut om at sætte fattigdommen og ulighedskløften øverst på den politiske dagsorden.