Masaana Egede er ikke alene om det. Der er mange, som
fortæller, at de har det på samme måde. De er overvældede og rastløse, har
svært ved at falde i søvn om aftenen og tjekker mobilen i løbet af natten,
eller så snart de vågner om morgenen.
Men Masaana Egede kan ikke tage en pause og stemple ud
fra medieorkanen, som har blæst længe over landet.
Som adm. direktør og adm. chefredaktør i Mediehuset er
han i en form for alarmberedskab 24/7, og sådan har det været i over tre måneder.
At være i den højspændte tilstand, både personligt og professionelt, kan ikke
anbefales. Men som nyhedsgeneral er det ikke muligt at melde sig ud af
virkeligheden.
Der er kun én strategi – at sætte den ene fod foran den
anden.
- Jeg ser på alt, hvad der kommer ind af nyheder. Om
natten drømmer jeg om nyheder, og når jeg vågner, tjekker jeg som det første mobilen, siger Masaana Egede og tilføjer:
- Selvfølgelig er det sindssygt farligt at leve på den
måde gennem længere tid, men sådan er det at være i vores branche i øjeblikket.
Han åbner døren på klem til det redaktionelle rum og sine
personlige tanker for at give offentligheden en dybere forståelse for mediernes
situation i en ekstrem usædvanlig tid, hvor verdens øjne er rettet mod Grønland.
Og hvor der er kæmpestore indenrigspolitiske og udenrigspolitiske dagsordener, som
skal dækkes. Med drama, konflikt, ildevarslende perspektiver og dilemmaer på
alle hylder.
- Jeg har aldrig oplevet noget lignende, ALDRIG, gentager
Masaana Egede, der blandt andet har været radiochef i KNR og kommunikationschef i to
af Grønlands største, internationale virksomheder, Royal Greenland og Air
Greenland.
Sammenhold
Masaana Egede kommer lidt for sent til dette interview.
Det trak ud med dagens ledermøde, blandt andet fordi medarbejdernes trivsel
blev drøftet. Redaktørerne oplever de ansatte som meget påvirkede af
situationen. Ifølge Masaana kan man se på folk, at det “koster helt vildt”.
- Vi er presset langt ud, men jeg har aldrig oplevet en
arbejdsplads med et stærkere sammenhold. Medarbejdere føler også stor stolthed
over det arbejde, der udføres. Vi breaker nogle af de største nyheder, der
citeres verden over, siger Masaana Egede.
- Det er stærkt, og det roses vi også for af kolleger i
udlandet og andre nyhedsorganisationer, fortsætter han.
Mediehuset råder over en redaktionel stab på omtrent 20
ansatte, journalister, grafikere, chefer og en fotograf. Hertil kommer et dedikeret team af
tolke, som arbejder meget hårdt på at nå alle opgaver samt en administration og
salgsafdeling.
Desuden gøres brug af et rutineret
freelancekorps, hvoraf de fleste har arbejdet for mediehuset i mange år. Ifølge
Masaana knokles der i hele organisationen og på trods af presset, er det
journalistiske instinkt intakt – reporterne sætter stadig en særlig ære i at
være først med det sidste.
- Folk tager hjem
for at holde fri, eller vi beder dem om at afspadsere, og pludselig – fem timer
senere – står de på redaktionen igen, fordi de ikke kan være i sig selv, når
der lige er dén historie, som er nødvendig at få skrevet. Jeg er imponeret
over, hvilket hjerte de har for at varetage pressens rolle. Men jeg er også
bevidst om, at vi ikke skal meget længere ud, før filmen risikerer at knække,
siger Masaana Egede.
- Så du kan godt være bekymret for, at
det brænder sammen?
- Det er klart, at vi gør os den slags tanker. I
princippet er vi kun et par sygemeldinger fra den situation, fordi det så vil
lægge pres på de resterende medarbejdere.
Forestiller sig det værste
I det daglige virker direktøren rolig. Men han er bestemt
ikke upåvirket. Måske er han lidt som opskriften på James Bonds berømte drink:
Shaken, but not stirred.
Altså følelsesmæssigt berørt, men ikke i en grad, så han ændrer
adfærd.
- Jeg tror, at mange i vores branche ligesom mig har
været igennem en proces siden december, rent professionelt. I starten var
ethvert bip på telefonen spændende. Men når man i fire måneder er på så højt et
niveau, og det føles vildere og vildere, ja, så kommer det til at sidde som et
beredskab i kroppen, siger han og skynder sig at tilføje:
- Det er vigtigt for mig at sige, at det er vildt for
alle i samfundet. Selvfølgelig ikke kun mediefolk. Det kan jeg høre, når jeg
taler med folk på gaden eller i Brugseni. Der har aldrig været så mange som nu,
der henvender sig til mig for at fortælle om deres tanker, hvilket nok hænger
sammen med, at jeg er meget på tv, og de genkender mig.
- Jeg taler med både journalister og andre, som siger, at
de ligger søvnløse om natten, at deres hverdag er forandret, at de er usikre på
fremtiden, nervøse. Og sådan er det selvfølgelig også i mediehuset, hvor jeg
har oplevet medarbejdere forestille sig det værste ske.
Masaana Egede fortæller, at han løbende – sammen med
redaktørerne – evaluerer den journalistiske dækning. En prioritet er at
fastholde den rette dosering.
- Vi må prøve at normalisere så meget, som vi kan. Lige
nu er der en tendens til at gå i breaking, hver gang den amerikanske præsident eller
andre meget fremtrædende personer udtaler sig om Grønland. Men vi ved jo godt,
at verden ikke ændrer sig fra den ene dag til den anden, og vi må forsøge at balancere
vores indsats, siger han.
På tv-skærmen
Mens dette avisinterview laves (torsdag, red), er der flere aktuelle grunde til igen at bruge store typer i overskrifterne, så Masaana Egede sidder på nåle på sit kontor – det mindste kontor i mediehuset – og skal tøjle sin trang til at tjekke nyhedsstrømmen.
Der er netop dannet en ny koalition, og samtidig er reporterne i gang med at forberede sig på at dække besøget af USA´s vicepræsident. Et besøg, som hele sidste uge tog dagsordenen, og som var ledsaget af nye udtalelser fra Donald Trump.
Mange udenlandske medier vil gerne høre Masaana Egedes vurdering af disse og andre højaktuelle begivenheder, og selvom det kan virke overvældende, har han vænnet sig til det. Nogle dage er der fem henvendelser, andre dage er det 50 til 100. Derfor må han i stigende grad sige nej til forespørgslerne, men så gør han i sine svarmails opmærksom på, at der er et hav af andre gode kilder i det grønlandske samfund.
Når han giver interview til TV2 News og DR Nyheder, baserer udtalelserne sig på mediehusets egen nyhedsstrøm, hans personlige kilde-net og sparring med journalister og redaktører i huset. Han har reflekteret meget over, hvorfor han er endt med at være en af de personer i Grønland, som giver sig mest til kende i den offentlige debat.
- I begyndelsen var det for at være en god og hjælpsom kollega, at jeg sagde ja, når jeg blev anmodet om interviews. Der var spændende, når kæmpe medier som BBC og CNN bankede på døren for at tale med et lillebitte mediehus som vores.
Ret hurtigt blev motivet dog mere fokuseret.
- Det skete, da især danske, men også andre udenlandske medier, valgte at gå offensivt ind i Grønland. Deres dækning var så massiv, at den hurtigt kom til at påvirke den interne debat og dermed måske også de beslutninger, der blev truffet. Jeg følte, at det var et unuanceret billede, som blev tegnet, fordi det var ud fra “en dansk krog”. Yderpolernes synspunkter kom til at dominere.
- Mit ærinde var at bidrage til nuanceringen, uden at det skal forstås frelseragtigt. Desuden har jeg bestræbt mig på at udfolde et grønlandsk perspektiv i de udenlandske medier.
Masaana fornemmer, at det har været en stejl læringskurve for danske medier, men at dækningen i dag er blevet langt mere kvalificeret end i starten.
- De er kommet godt efter det med grønlandske kilder, der har løftet niveauet betydeligt højere op.
Verbale tæsk
Der er langt fra kun positive sider ved at blive meget eksponeret i medierne, når emnerne er højspændte. Masaana Egede oplever at blive kritiseret fra begge sider af det politiske spektrum, og det er svært at forudsige, hvad folk ender med at blive sure over.
- Hvordan har du det med, at folk nogle gange kan blive vrede på dig?
- Jeg ved godt, at når jeg træder frem på den måde, så må jeg også tage de verbale tæsk, der en gang imellem følger med. Særligt når jeg er SÅ meget på skærmen. Men jeg oplever jo både ris og ros. Og der er rigelige mængder af begge dele, svarer Masaana.
- Både folk fra rød og blå blok kan være kritiske?
- Ja, det er åbenbart hip som hap.
En af de mere omstridte beslutninger, Masaana Egede traf før jul var at lukke for Sermitsiaqs kommentarspor på Facebook. Argumentet var, at “mængden af hadefulde og racistiske kommentarer” var ude af kontrol og skadede samfundsdebatten.
- Er du stadig overbevist om, at det var det bedste at gøre?
- Ja, folk kan stadig dele vores artikler på deres egen væg og kommentere dem. Men vi risikerer ikke længere, at der spredes had og racisme til 30.000 følgere på vores Facebook-side. Det gavner vores troværdighed, og det sparer os store ressourcer i administrationstid.
Låst dør
Det internationale pres, der lægges på Grønland, og de interne debatter om landets fremtid og politiske målsætninger, har bidraget til i perioder at skabe splittelse i samfundet, vurderer Masaana Egede.
Dermed er der også grobund for mere utilfredshed og vrede. Han bruger en del tid på at overveje, hvordan han kan ramme den rette tone, så grøfterne ikke graves dybere. Han censurerer ikke sig selv og vejer ikke alle udtalelser på en guldvægt, men han tænker sig godt om.
- Kan du blive bekymret over stemningen?
- Jeg kan i hvert fald sige, at vi for et stykke tid siden besluttede at låse yderdøren til mediehuset. Nogle folk har følelserne uden på tøjet, og derfor prøver vi at skærme vores medarbejdere så godt, som vi kan.
- Det er et lavpraktisk tiltag for at forhindre, at nogen skulle finde på at komme ind og gakke lidt ud over noget, vi har skrevet, forklarer Masaane Egede.
Han understreger, at der intet konkret risiko-scenarie er omkring mediehuset, men at det er tænkt som en tryghedsskabende foranstaltning.
