AVAARAQ OLSEN

Det er lykkedes mig at genskabe arbejdsro og tillid

Det er lykkedes mig at genskabe arbejdsro og tillid.

Borgmester Avaaraq Olsen (IA) føler, at hun har genskabt arbejdsro og tillid i kommunalbestyrelsen og går til valg på at fremme børn og unges trivsel i Nuuk.
Offentliggjort

Hun overtog borgmesterposten i 2022 i utide, da Charlotte Ludvigsen trak sig efter en lang række møgsager, blandt andet boligsagen, hvor kommunen havde indgået langtidslejeaftaler med private virksomheder og derefter genudlejet boligerne som almene lejeboliger via Iserit, hvilket var i strid med lovgivningen om kommunalfuldmagt.

- Da jeg blev borgmester, blev jeg spurgt, hvad jeg ville fokusere på.

Hun overtog borgmesterposten i 2022 i utide, da Charlotte Ludvigsen trak sig efter en lang række møgsager, blandt andet boligsagen, hvor kommunen havde indgået langtidslejeaftaler med private virksomheder og derefter genudlejet boligerne som almene lejeboliger via Iserit, hvilket var i strid med lovgivningen om kommunalfuldmagt.

- Da jeg blev borgmester, blev jeg spurgt, hvad jeg ville fokusere på.

- Jeg svarede, at jeg ville genskabe arbejdsro i kommunalbestyrelsen og genoprette borgernes tillid til de folkevalgte, men også tilliden mellem de folkevalgte og embedsværket. Den tillid var ikke til stede, så jeg har arbejdet på at genskabe både arbejdsro og tillid, siger borgmester Avaaraq Olsen.

To et halvt år senere står hun midt i kommunalvalget som borgmesterkandidat for Inuit Ataqatigiit.

- Det er lykkedes mig at genskabe tillid og arbejdsro. Vores arbejde de sidste to et halvt år har handlet om realpolitisk arbejde, som vi har haft succes med det. Derfor har det været nemt for mig at tage beslutningen om at stille op til kommunalvalget, ikke mindst fordi jeg oplever stor opbakning til at genopstille, siger Avaaraq Olsen.

Hovedstadsstrategi 2035

Avaaraq Olsen sidder ved et langbord i borgmesterkontoret og fortæller om hovedstadsstrategien for 2035, som en samlet kommunalbestyrelse har vedtaget.

- Ud over hovedstadsstrategien har vi også fået vedtaget en børne- og familiepolitik, en arbejdsmarkedspolitik og en plan for bygder og bosteder – planer der strækker sig mindst 10 år ud i fremtiden. Vi har ingen planer om at ændre på dem, for vi afholdt høringer blandt borgerne, og deres svar var meget klare og tydelige: De ønsker, at vi holder fast i daginstitutionsforholdene og servicen til borgerne, siger Avaaraq Olsen.

Fællesskab for børn og unge i Nuuk 

Avaaraq Olsen refererer til en trivselsundersøgelse blandt børn og unge i Grønland, hvor det fremgår, at børn og unge i Nuuk oplever mere mistrivsel og ensomhed end andre steder på kysten.

- Derfor har hovedstadsstrategien 2025 et stort fokus på at skabe fællesskab for børn og unge i Nuuk. En af løsningerne kunne være at oprette et foreningshus for foreningerne i Nuuk, siger Avaaraq Olsen og forklarer, at to klubber i Nuuk, NSP og Kræftens Bekæmpelse, allerede har et hus, men at andre foreninger er nødt til at leje lokaler, når de skal arrangere aktiviteter for deres medlemmer.

- Der er omkring 80-90 foreninger i Nuuk. Det kan være alt fra håndarbejdsforeninger, kulturforeninger til foreninger, der tager ud i naturen. Alle foreninger skal bruge penge på at leje lokaler for at arrangere noget for deres medlemmer. Vi hører fra mange steder, at foreningerne ønsker et foreningshus, og det bør vi bygge i Nuuk – og eventuelt skabe noget lignende i andre byer i kommunen, hvor der er behov, siger Avaaraq Olsen.

Støtte til erhvervslivet 

Inuit Ataqatigiit går til valg på at skabe en klar erhvervspolitik i samarbejde med erhvervslivet, forklarer Avaaraq Olsen.

- Erhvervslivet skal inviteres til bordet for at skabe en klar erhvervspolitik. I hovedstadsstrategien har vi aftalt at oprette et erhvervsforum, da erhvervsrådet ikke fungerer. Erhvervslivet har krævet et erhvervsforum, og det er vi blevet enige om, siger Avaaraq Olsen.

Lokale virksomheder skal også støttes, især i forbindelse med byggeprojekter.

- I vores bygge- og anlægsprojekter vil vi kræve, at lokale virksomheder anvendes. Specielt nu, hvor lufthavnen er færdig, og skolebyggerierne er ved at være afsluttet, mangler der opgaver. Der er bekymring for, at byggeriet i Nuuk går i stå, eller at virksomheder går konkurs. Fra kommunens side bør vi arbejde på at få skabt en sæsonplanlægning. Vi har blandt andet krævet, at Iserit A/S lægger en 10-års plan og en renoveringsbølge over flere år, så virksomhederne ikke skal mangle opgaver, siger Avaaraq Olsen, der også ønsker bedre rådgivning til iværksættere.

- Vi har forstået, at iværksættere mangler bedre rådgivning og vejledning i deres projekter, siger Avaaraq Olsen, der også støtter Nuuk Maritim Netværks planer om udvikling af Fyrøen.

- Planerne for Fyrøen, som allerede nu er for lille, støtter vi. Kommunen har et tæt samarbejde med Nuuk Maritim Netværk, der har planer om en international havn, som vil gavne økonomien. Vi håber, at disse planer bliver realiseret, siger Avaaraq Olsen.

Nuuk som Arktisk Kulturhovedstad

- Vi har ambitioner om at gøre Nuuk til en Arktisk Kulturhovedstad, og nu hvor vi har fået en international lufthavn, er der mulighed for at skabe helårsturisme, hvor kulturen også kan blive et erhverv – både for kulturfolk og for service- og hotelbranchen. Det vil have en gavnlig effekt på hele kysten, siger Avaaraq Olsen.

- Vi ønsker, at kunst og kultur ligestilles med sport, som i dag oplever enorm opbakning, siger Avaaraq Olsen.

 

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS