Det er i sidste ende en risikovurdering

Småskalaaktørerne har kritiseret udkastet til råstofloven, hvor de oplever, at loven er blevet meget udvandet i forhold til det første udkast. De må ikke efterforske i områder, der allerede er licensområder, og de må ikke efterforske mineraler, der er primære for det selskab, der har licens i området.

Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling, Naaja H. Nathanielsen giver småskalaaktørerne ret i, at det endelige lovforslag er indsnævret i forhold til det oprindelige lovforslag.

– Småskalaaktørerne har helt ret i, at det endelige lovforslag er indsnævret i forhold til det oprindelige. Der er stadigt tale om markante forandringer af det bestående, men efter høringsrunden var vi nødsaget til at fjerne nogle af forslagene fra det oprindelige udkast.

– En høringsrunde har netop til formål at høre de berørte parter, og vi har måtte erkende, at vi ikke kan ændre på de bestående licenser uden risiko. Der er dog stadigt tale om øget adgang til aktivitet for småskalaaktører, nye muligheder for finansiering af projekter og om fjernelse af en række administrative skridt, der gerne skal gøre det lettere og mere attraktivt at blive småskalaktør, siger Naaja H. Nathanielsen.

Sameksistens på den lange bane

- Hvordan kan befolkningens behov for at »kratte i overfladen« – som småskalaaktør Palle Møller udtrykker det - udgøre en trussel mod storskalaprojekter?

– Det korte svar er, at det mener vi heller ikke, at det gør. Vi mener godt, at storskalalicenshavere og småskalaaktører kan co-eksistere, og det var også udgangspunktet for vores første lovudspil.

– Men vi har måtte tage til eftertragtning, at der var stor modstand fra de større selskaber i forhold til allerede tildelte licenser. Det, selskaberne har indikeret er, at der i så fald vil være tale om ekspropriation. Som Naalakkersuisut kan vi ikke sidde den slags overhøring, hvis det øger risikoen og åbner op for eksponering for søgsmål. Det er simpelthen en risikovurdering i forhold til, at loven ikke kan gælde bagudrettet for allerede tildelte licenser.

– Så jeg er sådan set fuldstændig enig med Palle Møller i hans holdning, og jeg mener også, at huller i jorden af en meters dybde og bredde ikke udgør en trussel for nogen. Jeg har derfor på møder med storskalalicenshaverne understreget, at jeg har en forventning om, at når de nu får de her tilretninger i loven, så bør de også være mere åbne, når lokale aktører spørger, om de må gå ind på områderne. For det burde være muligt at koordinere hinandens færden og adfærd i et område. Og det er jo ikke anderledes end at alle her i landet kan samle bær og gå på rensdyrjagt, siger Naaja H. Nathanielsen og fortsætter:

– At loven så gælder for fremtidige licenser er et udtryk for, at vi deler Palle Møller og de andre småskalaaktørers synspunkter. Og at vi mener, at de store selskaber og de lokale småskalaktører kan co-eksistere. Vi tror ikke, at loven vil betyde nedgang i ansøgninger fra de store selskaber, der må acceptere, at der kan være småskalaaktiviteter inden på deres efterforskningsområder.

Departementet kan formidle kontakt

- Småskalaaktør Kaali Fencker har fortalt, at han forgæves har forsøgt at komme i kontakt med nogle af storskalalicenshaverne. Kan I gøre mere for at formidle kontakt mellem licenshavere og småskalaaktører?

– Blandt andet på grund af Kaali Fenckers erfaringsdeling, så har jeg igen haft fat i selskaberne og understreget, at de skal gøre deres informationer tilgængelige. Men vi har også erkendt i råstofdepartementet, at vi kan gøre mere i forhold til at formidle kontaktinformationer mellem aktørerne.

Grønlands Erhverv er kritisk

Når man læser høringssvarene, så er det som om, at Grønlands Erhverv (GE) faktisk er mere kritisk over for småskalaaktørerne end de udenlandske selskaber. Flere af de udenlandske selskaber giver udtryk for, at de gerne vil i dialog med småskalaktører. Alligevel har I valgt at følge GE langt hen ad vejen. Hvorfor det?

– Jeg ved ikke om jeg er enig i, at vi følger GE langt hen ad vejen. Jeg vil snarere tro, at GE mener at vi ikke har fulgt deres input langt nok. De er sat i verden for at varetage deres medlemmers interesse, og jeg er ganske klar over, at de næppe varetager småskalaaktørernes interesse. Netop derfor har Naalakkersuisut arrangeret møder med begge parter undervejs i lovens tilblivelse. Vi har lyttet til kritikken omkring risiko for ekspropriering fra selskaberne, og så er der anden kritik vi ikke har fulgt. Som jeg sagde under førstebehandlingen mener Naalakkersuisut, at der er rigeligt plads til både små og store mineralaktiviteter i landet og vi ønsker at fremme forholdene for de mindre aktører og det bærer lovforslaget helt faktuelt også præg af.

Nyt møde med erhvervet

- Lovforslaget om lokale mineralaktiviteter blev efter førstebehandling i Inatsisartut den 9. april, henvist til Erhvervs- og Råstofudvalget. Andenbehandlingen er sat til den 2. maj. Hvad skal der dernæst ske?

– Inden for de kommende uger får jeg en indikation fra udvalget om, hvor de står i forhold til lovforslaget, og derefter er det oplagt at tage en dialog igen med både licenshavere og småskalaktører. Og jeg afviser heller ikke, at det kunne være en god ide at samle parterne til et fælles møde. Vi så i øvrigt gerne, at der kom flere småskalaktører til, for selvom antallet blev tidoblet, så udgør de ikke en trussel mod de store selskaber. Det vil til gengæld have stor betydning, hvis flere lokale fik mulighed for at tjene penge på råstoffer og afledte erhverv, siger Naaja H.  Nathanielsen.