Torsdag den 28. november 2024 bliver en festlig dag - hele dagen - når Nuuks nye lufthavn kommer i brug. De officielle festligheder sker fra klokken 12:00 i Nuuks forsamlingshus, hvor man på storskærm kan se Air Greenlands altlantflyver Tuukkaq, som lander i Nuuk efter planen klokken 12:35. Men inden da vil Air Greenland også markere åbningen af ruten København-Nuuk/Nuuk-København, og det sker i den velkendte gate, B10 i Københavns lufthavn.
Billede af gode gamle Norsaq, der for sidste gang fløj over Grønland den 10. marts 2023. Nu næsten 1 år og 8 måneder efter vil den yngre, større og mere tidssvarende Tuukkaq lande for første gang i Nuuk, og det skal fejres med maner hele dagen.Foto (arkiv): Leiff Josefsen
De officielle festligheder, som Greenland Airports arrangerer, starter i Nuuks forsamlingshus klokken 12:00 hvor alle borgere er inviteret til en stor kaffemik, hvor man også kan se live streaming af Tuukkaq´s ankomst til Nuuk. Tuukkaq skal efter planen lande klokken 12:35.
Annonce
Ud over Greenland Airports markering, vil Air Greenland også markere åbningen af ruten København-Nuuk/Nuuk-København. Det sker om morgenen dansk tid fra klokken 09:00 ved den velkendte gate B10.
For overskuelighedens skyld er der følgende kronologiske oversigt over, hvad der skal ske:
København-Nuuk
Det sker ved den velkendte gate B10 i Københavns lufthavn. Her er der et tætpakket program med taler og festligheder i forbindelse med åbningen af ruten.
09:00: Gruppefoto af dagens besætning
09:15: Gate åbner – Juice og kage til alle passagerer
09:45: Åbning af ruten København-Nuuk –
Talere:
Hr. Jacob Nitter Sørensen – CEO for Air Greenland Group
Hr. Kim Kielsen – Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst
Hr. Lars Løkke Rasmussen – Udenrigsminister, Danmark
Hr. Nicolai Wammen – Finansminister, Danmark
10:05: Ceremoni med ‘klipning af snoren’ og fotografering
10:15: Boarding begynder
10:45: Tuukkaq letter med kurs mod Nuuk
12:35: Tuukkaq lander i Nuuk
Nuuk-København
11:45: Check-in for GL 782 med retning mod København åbner
Event ved Gate 1
12:00: Kaffe og kage til alle passagerer i Café SUMUT
13:45: Åbning af ruten Nuuk-København –
Talere:
Hr. Malik Hegelund Olsen, Bestyrelsesformand – Air Greenland Group
13:55: Ceremoni med ‘klipning af snoren’ og fotografering
14:00: Boarding begynder Event uden for terminalen
14:15: Afsløring af Air Greenlands gave til Greenland Airports
Hr. Jacob Nitter Sørensen, CEO – Air Greenland Group
Hr. Jens Lauridsen, CEO – Greenland Airports
14:30/14.45: Tuukkaq letter
Festligheder i Nuuk lufthavn
I forbindelse med Tuukkaqs ankomst til Nuuk har Greenland Airports også forberedt en festlig velkomst.
Lufthavnens nye brandbiler modtager flyet i formation med blinkene tændt,
mens de sprøjter vand. Ved terminalen vil skoleelever fra byen byde de første
passagerer velkommen med flag og festlige indslag, og efterfølgende vil der være et
arrangement for indbudte i lufthavnen, hvor bl.a. Formand for Naalakkersuisut Múte Bourup Egede holder tale.
Greenland Airports meddeler, at man er velkommen til se Tuukkaq lande i lufthavnen, men at man også bør være opmærksom
på, at lufthavnen er aktiv, så der er ikke meget plads, og man kan ikke komme igennem
security, oplyser Greenland Airports.
Åben kaffemik og underholdning i forsamlingshuset fra 12:00 til 17:00
Forsamlingshuset vil være centrum for de primære festligheder fra kl. 12.00 til 17.00.
Her
inviteres alle borgere til kaffemik, hvor man live kan følge Tuukkaqs landing og
begivenhederne i lufthavnen, der streames direkte på storskærme.
Der vil være
underholdning og musik fra blandt andre Hinnarik, Naja P og Paaliit for hele familien og
selvfølgelig masser af kaffe og kage.
Fyrværkerishow fra toppen af NC
Festlighederne afsluttes med middag for indbudte og et spektakulært musik- og
fyrværkerishow i midtbyen fra kl. 21.30 til 21.40.
I forbindelse med fyrværkerishowet inviterer Greenland Airports alle borgere i Nuuk til at samles i bymidten og opleve denne fejring, som vil lyse nattehimlen op og
markere åbningen af Nuuk International Airport, lyder det fra Greenland Airports.