- Tre af
personalet er sygemeldt. Vi har fået en borger indlagt, en anden borger har
ringet nødkald, og så har vi en borger med diarre.
Der er morgenbriefing på hjemmeplejens kontor på
Aqqusinersuaq efter en forholdsvis rolig weekend. Dagvagterne og
rengøringspersonalet er mødt ind kl. 7.30, hvor problematikkerne ridses op. På
bordet ligger dagvagternes køreplaner, fordelt i hver deres køreplan, som en
farvefane hos farvehandleren. Hver enkelt fane er en borger, på den står der
både navn, adresse, telefonnummer til borgeren og deres nærmeste pårørende og handlingsanvisninger.
I Sika Alaufsens bundt er der 17 besøg i Nuussuaq. Fanerne
er dog ikke så farverige, som hos farvehandleren. De er enten markeret med
grøn, rød eller blå. De grønne betyder, at borgeren
både har et dag- og aftenbesøg. De røde betyder, at borgeren er dement, de blå betyder, at borgeren kun har et besøg. På hver fane står
handlingsanvisning, altså hvilken hjælp borgeren er visiteret til.
En dagvagt er typisk påsætning af støttestrømper,
nedrehygiejne, hjælp til påklædning, medicin, et ugentligt bad, hjælp til at
lave morgenmad, om der skal laves kaffe eller te, at skraldeposer skal tømmes
eller om borgeren skal være færdig til et givent tidspunkt, eksempelvis fordi
borgeren skal i dagcenteret eller til andre gøremål.
Kendskab
Oplysningerne er så fyldestgørende,
at en kollega uden videre kan overtage besøget og se, hvilken hjælp, der skal ydes til
den enkelte borger. Derudover skal besøget godkendes og dokumenteres.
Det sker sidst på dagen, inden vagten
er omme. I hjemmeplejen dokumenterer man for afvigelserne i forhold til borgerens habituelle tilstand, om borgeren er udadreagerende, giver udtryk for ensomhed, har borgeren feber,
blandt meget andet.
- Er der
afvigelser, som vi vurderer er akut, så kan vi altid kontakte
hjemmesygeplejersken. Men kommer man hos en borger som ny, kan det jo være
vanskeligt at dokumentere netop om afvigelser. At være sundhedshjælper kræver
faktisk et ret godt kendskab til hver enkelt borger, forklarer Sika Alaufsen.
Hun blev uddannet for fem år siden og har arbejdet on and
off i hjemmehjælpen i omkring ni år, derfor kender hun sine borgere ret godt.
Hun føler jobbet som et kald og kan godt lide
kontakten til hvert enkelt menneske, hun møder, også selv om det ofte er
hårdt psykisk.
- Jeg kommer jo i
deres hjem for hjælpe dem og skal være på. Jeg skal udvise myndighed samtidig
med, at jeg skal være imødekommende og empatisk, udvise respekt, være
tillidsvækkende og lyttende. Man kan godt være træt efter en dag i
hjemmeplejen, fordi man har så tæt kontakt til så mange mennesker. Men jeg
føler jo også, at jeg gør en forskel. Måske er jeg det eneste menneske, de ser
i løbet af en dag, det er jeg meget bevidst om. Så nærmest uanset, hvordan jeg
har det, så er jeg altid venlig og udviser tillid, fortæller hun.
20.000 skridt
Hendes rute er i Nuussuaq, og inden hun bliver kørt derud af
hjemmeplejens chauffør, Karl Davidsen, har hun udstyret sig med nøgler, så der
er adgang til de borgere, som ikke kan åbne døren selv, en arbejdstelefon, så
kontoret hurtigt kan kontaktes, overtrækssko, handsker og håndsprit. I Nuussuaq
sættes hun af ved første borger på hendes liste og herfra går hun rundt.
- Jeg går omkring
20.000 skridt, når jeg er på arbejde. Det kan jeg faktisk godt mærke, når jeg
har fri. Jeg får uro i benene, når jeg skal forsøge at slappe af, smiler hun.
Hendes første besøg er hos en kvinde, der hen over
sommermånederne oplever ensomhed, fordi hendes
datter er på ferie. Besøget hos hende omfatter påsætning af støttestrømper, et
vilkår, når venepumpen i benene ikke længere er så god. Støttestrømperne
afhjælper hendes for hævede fødder og den gigt, der er kommet med alderen.
- Jeg er ikke så
glad for de strømper, men jeg lever med dem. Jeg glæder mig altid til, at
hjemmeplejen kommer for at tage dem af igen i løbet af eftermiddagen eller
aftenen, siger hun.
Sika Alaufsen småsludrer med borgeren, som i det store hele
selv klarer hverdagen, på trods af
hun ikke længere er så mobil.
- Vi arbejder
meget med den motiverende samtale, så borgerne kommer ud af deres hjem, og vi
arbejder også med den rehabiliterende tilgang: det borgere selv kan klare, skal
de selv gøre. Det er vigtigt at holde sin krop i gang, så længe det er muligt.
Det betyder jo noget for ens velvære, forklarer Sika, som også fortæller, at
nogle af de borgere, hun møder i hjemmeplejen, kan være folk, der kun har brug
for midlertidig hjælp.
- Måske har de
været gennem en operation og skal støttes i en periode i eget hjem. Men vi har
selvfølgelig også borgere, som vi nok vil have i hjemmeplejen i mange år
fremover.
Glæde
Sika Alaufsen forklarer, at det kan være borgere, som har en
psykisk lidelse eller borgere, som har livsstilssygdomme som diabetes eller folk med Parkinsons og demens.
Næste borger er ned over fjeldet og til en borger, som der skal laves morgenmad for. Havregrød laves på komfur, så skal der vaskes op,
sikres at borgeren tager sin medicin, skraldeposen kommer med, da hun ønsker
borgeren en god dag.
Tredje besøg hos er hos en dame med Parkinsons. En sygdom,
som er så fremskreden, at hun ikke længere kan lave sin havregrød eller sætte
kaffe over. Medicinen låses ud og ses indtaget, imens småsnakker Sika med
kvinden, som gerne vil tale.
- Jeg er så glad
for Sikas besøg. Hun hjælper mig med de behov, jeg ikke længere selv kan. Så
hende kan jeg godt lide, at få besøg
af. Min sygdom gør, at min skulder driller og mine hænder driller også, og det
betyder desværre også, jeg ikke kommer så meget ud. Så jeg er rigtig glad for
hjemmeplejen, at de kommer og ser til mig, forklarer Maria Sørensen.
Næste besøg er i Nuusuaq,
hvor husene ligner kloner af hinanden.
- Når man ikke bor
i området, kan det godt være lidt svært at finde rundt. Husnummersystemet er
ikke altid helt logisk, men når man har været her nogle gange, kan man sådan
nogenlunde huske i hvilken retning, man skal gå, siger hun.
Hun finder næste borger, som på grund af eksem, skal have
ryggen smurt ind i creme.
- Uanset
dåbsattesten, om man er gammel eller
ung, så er det med at nå om på ryggen altid et problem. Men jeg kan altså ikke
selv nå derom (på ryggen red.) længere.
Alsidig
Borgeren forklarer, han er gangbesværet og synes, det er en
udfordring at bo i en toplans bolig med langt til førstesalen:
- Kommer jeg først
op, så går der ret lang tid, før jeg kommer nedenunder igen, siger han.
Sika Alaufsen spørger, om borgeren har tænkt på en mere
aldersvarende bolig i et plan:
- Ja, det kan du
tro, jeg har. Men en ældrebolig koster jo det hvide ud af øjnene, så jeg sidder
nok lidt fast i den her bolig, forklarer han og nævner, at han får hjælp af
pårørende og af en nabo med at handle ind.
- Jeg tør simpelt
hen ikke længere køre med bussen. Chaufføren kører jo bussen, som om han har
stjålet den. Når man ikke har så god en balance, sætter man liv og lemmer på
spil som passager.
To timer af Sika Alaufsens vagt er gået, og hun mangler 12
besøg, før hun har fri.
- Jeg kan rigtig
godt lide mit job, der er ikke to
hverdage, der er ens, så hver dag er en ny dag. Jeg har aldrig fortrudt, jeg
tog min uddannelse som sundhedshjælper. Jeg føler, jeg får meget igen fra
borgerne, selv om vi nogle dage kan have rigtig travlt, hvis ens kollega er syg,
eller som nu, hvor vi har sommerferie, siger hun.
