Demokraterne sikrer ændring af forslaget til fiskerilov

Vi skal opnå større kvalitet i fiskeriområdet, siger Niels Thomsen

Offentliggjort

Et af de meget kontant aftryk Demokraterne har sat på koalitionens politik er at sikre at forslaget til fiskeriloven bliver ændret.

Partiet har nemlig sikret sig, at en arbejdsgruppe med inddragelse af erhvervet, skal gennemarbejde forslaget. Modsat var Siumuts Erik Jensen indstillet på, at genfremsætte forslaget uændret.

- Økonomi, byer, bygder, erhverv, handel, selvstændighed, uddannelse, selvstyreeje selskaber, sundhedsområdet, idræt, bureakrati i selvstyreejede selskaber, fiskeri og lufthavnspakke.

Det er i andre af de områder, som mindretalskoalitionen og støttepartiet Demokraterne skal samarbejde om, sagde formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen ved dagens anden pressemøde.

- Jeg er meget glad for, at Demokraterne tager stort ansvar og støtter mindretalskoalitionen, fremhævede Kim Kielsen.

Tæt samarbejde
Formanden for Demokraterne, Niels Thomsen, forklarede således hvorfor partiet valgte at at blive støtteparti for mindretalskoalitionen:

- Vi er klar til at være med til at udforme flere vigtige emner sammen med koalitionen, og vi er enige med koalitionspartierne i langt de fleste politiske emner. Vi kunne have valgt at sidde tilbage og kritisere koalitionen. Dog har vi valgt at tage ansvar og se på de muligheder, hvor vi kan samarbejde. Og måske kan man sige, at vi har taget det største ansvar, sagde Demokraternes formand i pressemødet.

Udarbejdelse af fiskeriloven
Ifølge Niels Thomsen har Demokraterne haft en stor indflydelse i aftalen omkring udarbejdelsen af den kommende fiskerilov.

- Vi har krævet, at der skal etableres en arbejdsgruppe, og vores holdning har altid været, at landet skal få mere ud af fiskerihandlen. Ud over fiskeriloven må der ske forbedring i alle fronter inden for fiskeriet. Derfor skal der være tættere samarbejde med naalakkersuisoq for uddannelse, så værdien bliver større ved salg af vores fisk. Og forbedring af arbejdsvikårene skal ske i samarbejde med naalakkersuisoq for arbejdsmarkedsområdet. Nu må vi væk fra den snævre syn af Grønlands vigtigste hverv, lød det fra Niels Thomsen.

Powered by Labrador CMS