KOMMUNALVALG 2025

Demokraatits lokale vinderbølge startede i Kujalleq

I Kommune Kujalleq stillede Demokraatit ikke op til den nu afsluttende kommunalbestyrelsesperiode 2021-2025. Men ikke desto mindre fik partiet hele tre mandater i kraft af at tre Siumutmedlemmer valgte at flytte til Demokraatit midt i valgperioden. I denne valgkamp har partiet hele 13 kandidater stillet op til kommunalvalget i netop Kommune Kujalleq.

Margrethe Thårup Andersen (D) er sammen med Minik Serano Frederiksen (D) netop blevet medlem af det nye Inatsisartut fra Sydkommunen. De stiller op til kommunalbestyrelsesvalget i Sydkommunen sammen med 11 øvrige kandidater.
Offentliggjort

Det startede i marts 2023, hvor Siumuts Margrethe Thårup Andersen trak sig fra partiet Inuit Ataqatigiit og meldte sig ind i Demokraatit.

Og godt et år efter, nemlig i marts 2024, besluttede Siumuts kommunalbestyrelsesmedlemmer, Simon Simonsen og Karen Marie Kyed Frederiksen, at gøre det samme og flytte deres mandat til Demokraatit.

Partiet der end ikke havde stillet nogen op til kommunalbestyrelsen i 2021 fik således hele tre medlemmer ud af 15 medlemmer i Kommune Kujalleqs kommunalbestyrelse.

Men nu er denne valgperiode forbi. Den 1. april skal Grønland atter til valgurnerne, denne gang netop for at finde de nye kommunalbestyrelsesmedlemmer.

13 kandidater stiller op

Valget til Inatsisartut er netop overstået, vælgerne har talt og besluttet sig for at give Demokraatit mandat til at føre i landspolitikken.

To kandidater fra Sydgrønland kom ind i Inatsisartut på vegne af Demokraatit, det er Margrethe Thårup Andersen og Minik Serano Frederiksen.

De er samtidigt kandidater til kommunalbestyrelsesvalget sammen med de 11 andre kandidater.

Hvad skal der ske? Sermitsiaq har talt med en af de nyudklækkede medlemmer af Inatsisiartut på vegne af partiet, Margrethe Thårup Andersen:

- Vi er meget taknemlige for at befolkningen har udvist så stor en tillid i forhold til valget til Inatsisartut, det forpligter, og selvfølgelig vil vi tage ansvaret til os og arbejde målrettet for at yde vores bedste.

- Med hensyn til valget til Inatsisartut, er der nu gang i at undersøge muligheder for en koalitionsdannelse, og vi vil alle bakke op om og støtte vores formand i hans arbejde for at finde en solid landspolitisk løsning for samfundet.

- Men du stiller også op til kommunalbestyrelsen, hvad hvis han spørger dig om du vil være en del af hans Naalakkersuisut-team?

- Vi må tage tingene som de kommer, og jeg er sikker på at vi finder en løsning, så landspolitikken og kommunalpolitikken bliver tilgodeset. Hvis han skulle spørge mig, vil jeg selvfølgelig træde til, for vi står selvfølgelig bag vores formand og vil bakke op om hans ledelse.

- Men hvad hvis du og dit parti får stemmer nok til, at partiet faktisk også kan vinde borgmesterposten i kommunen. Har I en bestemt borgmesterkandidat i partiet?

- Den af os der får flest stemmer, bliver også den der kommer til at lede eventuelle forhandlinger om den kommunale koalitionsdannelse. Den med flest stemmer bliver også vores borgmesteremne, så der er mange overvejelser lige nu, samtidigt med at vi kører valgkampagne i forbindelse med kommunalbestyrelsesvalget den 1. april.

Et tilbageblik: Forsøg på oprydning giver yderligere roderi

Margrethe Thårup Andersen og hendes to partifæller i kommunalbestyrelsen i den nu overståede valgperiode, Karen Marie Kyed Frederiksen og Simon Simonsen har ikke haft meget tiltro til oprydningsarbejdet i Kommune Kujalleqs meget trængte økonomiske situation:

- Vi var jo ellers en del af den kommunale koalition, men måtte træde af, da vi ikke blev lyttet til. Vi forsøgte på et meget tidligt tidspunkt at gøre krav på en ordenligt og systematisk gennemført kulegravning om kommunens økonomi. Det eneste vi oplevede var, at der ovenpå oprydningsarbejdet blev blot tilføjet nyt roderi, eksempelvis de manglende skattebetalinger, og manglende vilje til at tage ansvar for dette roderi. Vi er nået så langt at kommunen er gået igang med fyringer af medarbejdere.

Margrethe Thårup Andersen (D) oplyser også at hvis Demokraatit vinder kommunevalget i Sydkommunen, så skal der en total gennemsyn af kommunens økonomi, så man ikke havner i den samme situation.

- Borgerne fortjener og erhvervslivet fortjener genoprejsning, stabilitet og orden i sagerne, slutter hun.

Powered by Labrador CMS