KOMMUNE KUJALLEQ

Demokraatit kræver borgmesterens afgang

Demokraatit har ikke længere tillid til borgmesteren i Kommune Kujalleq. De kræver Stine Egede (IA) går af som borgmester, og at IA vælger en ny borgmesterkandidat, hvis samarbejdet mellem IA og D skal fortsætte i kommunalbestyrelsen.

Demokraatit kræver borgmesterens afgang. Partiet giver IA mulighed for fortsat samarbejde, men forudsætningen er at IA udpeger en ny borgmesterkandidat.
Offentliggjort

Der er stor dramatik i gang på et møde i kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq.

Demokraatit har tidligere forlangt konsekvenser af det økonomiske kaos, som kommunen befinder sig i.

Partiet har ventet på en fyldestgørende forklaring, og de forklaringer, der skal belyse hvorfor økonomien er nået til et punkt, hvor kommunen har brug for en øget kassekredit på 100 millioner kroner.

Demokraatit mener ikke, at redegørelsen om kommunens økonomi er fyldestgørende og forlanger, at borgmesteren går af.

Partiet henviser til den kommunale styrelseslov, hvortil partiet mener, at borgmesteren har svigtet sit ansvar.

Siumut bakker op om Demokraatits krav.

Borgmester Stine Egede (IA) er ked af, at Demokraatit ikke længere har tillid til hende. Men hun agter ikke at træde tilbage, oplyser hun forud for mødepause frem til 13:30.

Powered by Labrador CMS