De første socialrådgivere med diplom
15 socialrådgivere har gennemført den første diplomuddannelse i socialt arbejde i Grønland.

På Ilisimatusarfik modtog 15 socialrådgivere i lørdags deres eksamensbeviser som det første hold på den sociale diplomuddannelse i Grønland.
Diplomuddannelsen er en videreuddannelse på deltid over 2 år.
– Det er et flot resultat taget i betragtning af at uddannelsen er gennemført sideløbende med deres fuldtidsarbejde, skriver Steven Arnfjord, der er uddannelseskoordinator på afdelingen for sociale forhold.
Uddannelsen er finansieret af departement for sociale anliggende og en stor del af undervisningen er varetaget af Den Sociale Højskole i København (Metropolitan University College).
De iplomuddannede socialrådgivere er· Vivi Christiansen, Johanne Boassen, Magdalene H.Larsen, Karen D. Jensen, Paornánnguak J.Jessen, Sara Abelsen, Malene Biilmann, Dina Dorph, Katrine Berthelsen, Ellen Sandgren, Estelle P. Møller, Lene Eriksen Lyberth, Julie Kunnak, Otto Biina Villadsen og Eydna Nyvang.
På billedet ses også lektor Claus Arne Hansen fra Den Sociale Højskole.
Til maj starter et nyt hold op med 17 deltagere fra hele Grønland.