Danske navne gemmes 20 år i CIA-register

Af PET's orientering om den amerikanske ambassades overvågningssystem fremgår det, at ambassaden kan registrere »personoplysninger, som ambassaden lovligt har adgang til«.

Det skriver information.

Det gælder personers fysiske kendetegn og bilers nummerplader, men det gælder også personoplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige, så længe det sker med »de relevante danske myndigheders medvirken«.

Det betyder reelt, at amerikanerne kan spørge politiet om lov, skriver Information.Af PET-rapporten fremgår det, at Københavns Politi og PET i flere tilfælde har hjulpet ambassaden med at identificere mistænkelige personer og ejerne af mistænkelige biler, og det samme har en tidligere ansat ved ambassaden forklaret.

En traditionel retssikkerhedsmæssig indvending er, at man som borger kan blive registreret uden at være klar over det, siger adjunkt i retshistorie Morten Heiberg, der har været med til at skrive PET-kommissionens redegørelse»Problemet er, at danske statsborgere risikerer at havne i et eller andet register, fordi de deltager i en lovlig demonstration.

- Det strider mod praksis fra menneskerettighedsdomstolen, siger Morten Heiberg til Information. Man skal som borger kunne forudse, at ens handlinger er så mistænkelige, at de sandsynligvis vil blive registreret, forklarer han til Information.

Alle oplysninger fra ambassadens overvågningshold havner i det amerikanske sikkerhedsregister SIMAS, skriver den amerikanske regering i en redegørelse for registret. Her bliver alle oplysninger »vurderet hvert femte år og destrueret 20 år efter den dato, det bliver fastlagt, at sagen ikke længere har nogen sikkerhedsinteresse«.

- Man kan godt stille spørgsmål ved, om en handling som at parkere sin bil et bestemt sted retfærdiggør, at man havner i et CIA-register i 20 år, siger Morten Heiberg med henvisning til, at SIMAS deler oplysninger med CIA og andre amerikanske efterretningstjenester.