Danske forskere: I fremtiden skal vi spise græs
Forskere arbejder på højtryk for at gøre proteinet fra græs spiseligt for mennesker. Det er et alternativ til protein fra soja og valle og har et stort klimapotentiale.
Græs skal blive en del af fødevarer, som vi i fremtiden skal spise, mener danske forskere.
Foto: Colorbox
Forestil dig
en luftig, fed mayonnaise.
Forestil dig så, at den er pisket på græs i
stedet for æg.
Det lyder måske lidt mærkeligt, men sådan kan
fremtiden meget vel komme til at se ud.
Et hold forskere på Aalborg Universitet er nemlig
lykkedes med at udvinde protein, ‘kroppens byggesten’, fra græs, der ellers er uspiseligt for mennesker. Det skriver
Videnskab.dk.
Smagen og lugten, som man kender fra en nyslået græsplæne, har de
også fjernet.
Efter mange års forskning er forskerne nået til
et afgørende punkt. De står med et smagløst, proteinholdigt produkt, der kan
bruges i fødevarer og potentielt erstatte eller supplere protein fra soja,
ærter og valle.
»Det taler ind i den her dagsorden om bæredygtighed, hvor der er fokus
på plantebaserede fødevarer,«
fortæller Mette Lübeck til Videnskab.dk
Hun er lektor ved Institut for Kemi og
Biovidenskab på Aalborg Universitet og står bag forskningen i græs.
Fra grønt græs til farveløst protein
Det første, forskerne har gjort, er at trække en
proteinholdig juice ud af græsset.
Den juice bliver så sorteret i to – halvdelen
bliver til foder til enmavede dyr som høns og grise, mens den anden del bliver
til spiseligt protein til mennesker.
Den proteinholdige juice skal igennem et filter,
hvor fibrene, farven og lugten først bliver sorteret fra.
Det, man har sorteret fra, minder om frugtkød fra
appelsinjuice og kan bruges som foder til dyr.
Resten skal igennem endnu et filter, hvor små
molekyler og salte bliver sorteret fra. Efter den proces står man tilbage med
et koncentreret produkt med 70 procent protein, som man kan bruge i mayonnaise.
Stort klimapotentiale
I dag bruger man protein fra blandt andet soja og
valle, når man skal lave proteinpulver eller proteinholdige drikke.
Størstedelen af den soja, Danmark importerer,
kommer fra Brasilien og Argentina, hvor produktionen er forbundet med risiko
for afskovning.
Morten Ambye-Jensen er lektor ved Institut for
Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet og forsker også i, hvordan man
udnytter proteinet i græs og gør det spiseligt for mennesker.
Han ser selvsagt også potentialet i græsset.
»Hvis vi kan erstatte det animalske protein med protein fra planter, er
der et kæmpe klimamæssigt potentiale at hente,« siger han og nævner, at man
desuden kan producere langt mere protein per hektar, hvis man erstatter
animalsk protein med protein fra græs.
»Sojaproduktionen er også belastende for både klima og miljø, fordi vi
ikke kan producere det i Danmark. Derfor er der god grund til at producere
noget andet,« tilføjer han.
Godkendelser tager
tid
På Danmarks Tekniske Universitet arbejder de også
på at udvinde protein fra græs. I 2020 skrev tre forskere bag projektet sådan
her i en artikel på Videnskab.dk:
»Den lave fordøjelighed, den grønne farve og (lugten af, red.)
hestestalden gør, at proteinet ikke er klar til at blive spist, før vi har
forædlet det yderligere.«
Her fire år efter har de fået smagen og farven ud
og har lavet flere fødevare-prototyper med protein fra græs, som ifølge en af
DTU-forskerne bag er »lovende«.
Deres protein er godkendt som kosttilskud, men
ikke som ingrediens i fødevarer. De mangler en såkaldt ‘novel
food’-godkendelse. Det er en godkendelse, der skal gives til
fødevarer, »der ikke har været spist i nævneværdigt omfang i EU før maj 1997.«
»Der kommer til at gå lidt tid, før vi kan spise græsburgere,« lyder det fra en af
forskerne bag græsprojektet på DTU, Timothy John Hobley, der er lektor ved
Fødevareinstituttet på DTU.
Morten Ambye-Jensen nævner også
godkendelsesprocessen som en af de barrierer, der gør, at vi ikke kommer til at
spise fødevarer med græs i morgen – eller inden for de næste par år for den sags
skyld.
Hvor lang tid, der præcis kommer til at gå, før
vi kommer til at sætte tænderne i fødevarer med græsprotein, kan hverken han
eller Mette Lübeck sige.