Hvordan går det med at tale grønlandsk, dansk og engelsk på landets 23 byskoler og 54 bygdeskoler?
Spørger man eleverne selv, svarer næsten 80 procent, at de taler grønlandsk »godt« og 17 procent, at de gør det »nogenlunde«. For dansk angiver cirka hver femte, at de taler dansk godt, mens hver tredje taler det nogenlunde. Næsten hver anden elev svarer, at de har besvær med dansk eller slet ikke taler det.
Hvordan går det med at tale grønlandsk, dansk og engelsk på landets 23 byskoler og 54 bygdeskoler?
Spørger man eleverne selv, svarer næsten 80 procent, at de taler grønlandsk »godt« og 17 procent, at de gør det »nogenlunde«. For dansk angiver cirka hver femte, at de taler dansk godt, mens hver tredje taler det nogenlunde. Næsten hver anden elev svarer, at de har besvær med dansk eller slet ikke taler det.
Og nu kommer det interessante: Når det kommer til det engelske sprog, angiver 26 procent af eleverne – ifølge undersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed – at de taler engelsk godt, 37 procent, at de gør det nogenlunde, og 37 procent, at de har en del besvær med engelsk.
MOR ER BEDSTE SPROGLÆRER
En canadisk undersøgelse viser, at børn lettest lærer det
sprog, som moren i tosprogede familier har som modersmål. Undersøgelsen, som er
lavet af forskere fra Concordia University i Canada, involverer 300 tosprogede
familier i Montreal, hvor der tales fransk og engelsk.
Resultaterne er citeret i Weekendavisen:
- Når forskerne undersøgte forældrene hver for sig, kunne de
se, at børnene blev op til dobbelt så eksponeret for det sprog, der kom fra
deres mor, skriver Weekendavisen, som refererer en af forskerne for dette
udsagn:
- Vi tror, at det skyldes, at mødre tilbringer mere tid i
hjemmet end fædre. Der kan også være kulturelle faktorer i spil, hvor mødre
føler sig ansvarlige for at videreføre sproget.
Betydeligt flere elever mener altså selv, at de er bedre til engelsk – end dansk.
Det er selvfølgelig ikke alle elever, der er spurgt; kun et udsnit. Men det er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, gennemført i 2022, og den vil blive lavet igen om to år. Det bliver spændende at se, om udviklingen fortsætter.
»Mod på at tale det«
Tallene er interessante, fordi debatten om dansk kontra engelsk løbende popper op. Sidst dén var toppen af dagsordenen, var i årene 2016-18, hvor daværende naalakkersuisoq for uddannelse, Doris Jensen (S), erklærede, at der skulle satses mere på engelsk end dansk. Hvilket førte til, at der blev nedsat en ekspertgruppe til at undersøge, om engelsk kunne erstatte dansk som første fremmedsprog.
Nu er politikerne så klar til at tage en runde mere i »the never ending story«. Atassuts formand Aqqalu Jerimiassen har sat emnet på dagsordenen, når politikerne i Inatsisartut samles til »vintersamling« i februar.
- Børn og unge i Grønland er begyndt at tale mere og mere engelsk, og der er som om det danske sprog er ved at falme, understreger han.
I sit oplæg til debatten erklærer Jerimiassen, at ikke kun sprogundervisningen bør overvejes, men også brugen af fremmedsprog på de offentlige kontorer. Han har ikke selv den grydeklare løsning. Men det er vigtigt, at politikerne får drøftet emnet, for udviklingen speeder op.
- Når man kigger på de europæiske lande, Holland og Danmark, og ser på procenterne for, hvor mange der taler engelsk blandt befolkningen, så kan man lige så godt sige, at nærmest alle taler engelsk, selv børn taler engelsk. Vores børn og unge er også globaliserede, for eksempel når de spiller spil og er på de sociale medier, hvor det engelske sprog fylder meget. Når børn spiller spil i dag, så er det med høretelefoner, hvor de kan spille med og tale med andre børn i verden. Selv om de måske endnu ikke taler flydende engelsk, så har de mod på at tale det. Børn bliver ansvarsbevidste og lærer hurtigt at tale engelsk, forklarer han i sit oplæg.
Grønlandsk nr. 1
Naalakkersuisuts holdning til spørgsmålet er overraskende klar:
- Engelsk er en nøglekompetence. Med den stigende globalisering er engelskkundskaber afgørende, især inden for erhvervslivet, teknologi og videnskab. Derfor er der behov for at styrke undervisningen i engelsk, lyder udmeldingen fra Selvstyretårnet.
Ifølge Naalakkersuisuts svarnotat betyder det dog ikke, at dansk skal udfases.
- Samtidig med at engelsk styrkes, skal der fastholdes et stærkt fokus på dansk. Naalakkersuisut vil fortsat arbejde for en balanceret sproglæring, hvor alle tre sprog indgår i uddannelsessystemet, står der i notatet.
For Naalakkersuisut og for Aqqalu Jerimiassen hersker der ikke tvivl om den overordnede rangorden: Det grønlandske sprog er – og skal altid være – det officielle sprog i Grønland, og dermed anvendes i alle offentlige forhold. Spørgsmålet er altså kun, om engelsk skal sidestilles med dansk, overhale det eller halte lidt bagefter?
Lærere og lærebøger
Måske er der læsere, der har behov for at opfriske, hvordan det gik sidst, da dansk-engelsk var i vælten og ekspertgruppen blev nedsat. Så har vi svaret her: Den langstrakte debat om dansk eller engelsk førte ikke til revolutionerende ændringer.
Ekspertgruppen nåede i 2018 frem til, at det ikke var en god ide at indføre engelsk som første fremmedsprog, fordi der manglede engelsklærere og lærebøger, og at det ville kræve markante tiltag, blandt andet opkvalificering, for at ændre på status quo.
Der bor i dag cirka 4.000 danskfødte i Grønland og 2.000 udlændinge. Blandt fordelene ved at sikre dansk på et højt niveau i folkeskolen nævnes normalt, at dansk er en forudsætning for at kunne uddanne sig videre i Danmark, og i øvrigt anvendes hyppigt på de grønlandske ungdomsuddannelser.
