Sisimiut har fået besøg af en dansk designer, iværksætter og filosof Jens Martin Skibsted, der har medbragt en noget utraditionel gave til byens borgere. Han uddeler gratis kasketter, men ikke med det velkendte "Make America Great Again"-slogan. I stedet pryder budskabet "Make America Go Away" hans kasketter.
En dansk mand vil være synlig i Sisimiut og uddeler røde MAGA-kasketter.
Annonce
Jens Martin Skibsted fortæller til Sermitsiaq, at initiativet er en reaktion på den amerikanske præsidents søn, Donald Trump Jr. der i starten af januar besøgte Nuuk.
- Det hele provokerer mig. Hvis man skal finde ud af, hvad man skal, så skal man ikke lytte til andre. Det er mit indtryk, at man har fundet ud af, at man ikke skal lytte til danskerne, men det betyder så ikke, at man skal lytte til andre, bare fordi de har endnu mere magt, siger Jens Martin Skibsted.
Humoristisk budskab eller politisk provokation?
Jens Martin Skibsted fortæller, at han håber, at borgerne i Sisimiut vil tage budskabet positivt og ikke se det som en alvorlig provokation.
De røde kasketter kan allerede nu ses i Sisimiuts bybillede.Foto: Tôrtia Reimer-Johansen
- Jeg håber, at borgere i Sisimiut vil tage det positivt og ikke tage det alt for alvorligt. Jeg håber, at folk vil tage det imod og ikke blive provokeret af det og se lidt humor i det
Dog har ikke alle reageret lige positivt på kasketterne. Da han fløj fra Nuuk til Sisimiut, mødte han flere amerikanske turister, der blev provokeret af budskabet.
- De blev provokeret. Det mener, at det er dumt, fortæller han.
Skibsted vil i de kommende dage være synlig i Sisimiut, hvor han fortsætter med at uddele sine MAGA-kasketter til borgere.