Danmark skylder Grønland en undskyldning 

87 procent er enig eller delvis enig i, at Danmark skylder Grønland en undskyldning for spiralsagen.

Det fremgår af en meningsmåling, som analyseinstituttet Verian har fået lavet for Sermitsiaq og Berlingske.

Vi skal se fortiden i øjnene 

Den store opbakning vækker glæde hos Henriette Berthelsen, der som 13-årig fik opsat en spiral mod hendes vilje. Hun har flere gange efterlyst en undskyldning fra den danske stat. 

– Det er jeg super glad for. Det er så vigtigt, at vi får helet de sider af vores historie. Jeg mener ikke, at vi kan komme videre på en sund måde, så længe vi ikke er åbne for at bearbejde den sorg og de traumer, vi har fået. 

- Jeg ved godt, at det gør ondt for både danskere og grønlændere at se fortiden i øjnene. Men i stedet for redegørelser fra sag for sag, bør man tage konsekvensen og nedsætte en sandheds- og forsoningskommission nu, siger Henriette Berthelsen. 

Der er ikke ligeværdighed i dag

 Ifølge meningsmålingen er det ikke kun spiralsagen fra 1960'erne og 70'erne, der skaber problemer i relationen mellem Danmark og Grønland. 

For faktisk er 82 procent uenige eller overvejende uenige i udsagnet om, at Danmark behandler Grønland ligeværdigt i dag. 

Med andre ord så har en overvældende stor del af befolkningen en oplevelse af, at der ikke er tale om et ligeværdigt forhold. 

Pligt til at betale efter selvstændighed 

Lidt over halvdelen af befolkningen (55 procent) mener, at Danmark har pligt til fortsat at understøtte Grønland økonomisk, efter at Grønland er blevet selvstændigt.

– At folk svarer på den måde kan læses på to måder. Enten er det en tilslutning til Pele Brobergs fortolkning om, at Grønland har juridisk ret til fortsat økonomisk tilskud fra Danmark efter en selvstændighed. Den tolkning har jeg dog ikke hørt folkeretsjurister bekræfte. Eller det kan tolkes sådan, at man mener, at Danmark har en moralsk forpligtelse. Det kan man jo så stille som krav fra Grønland til Danmark. I givet fald vil det grundlæggende være en politisk beslutning for Danmark at træffe. Tidligere statsministre har sagt meget klart, at der ikke følger penge med efter en selvstændighed. Men måske er der en bevægelse i gang i forhold til at se fællesskabet mellem Grønland og Danmark udvikle sig på en anden måde, der også kunne indbefatte et økonomisk tilskud i en periode efter selvstændighed, siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Ulrik Pram Gad. 

Tallene i den aktuelle meningsmåling står i øvrigt lidt i modsætning til en dansk undersøgelse, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau, hvor en stor del af danskerne (71 procent) svarede nej på spørgsmålet om, hvorvidt Danmark har et ansvar for at fortsætte støttebetaling til Grønland, efter at landet har opnået selvstændighed.

Meningsmålingen er foretaget af analyseinstituttet Verian for Sermitsiaq og Berlingske og er baseret på webinterviews foretaget i perioden fra 22-27. januar 2025 med 497 repræsentativt udvalgte borgere i Grønland over 18 år.