Kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen slog sig på en firestjernet amerikansk general – så grundigt at ”skandaleadmiralen”, som han blev kaldt, røg ud fra NATO’s hovedkvarter i Virginia, USA efter tre års ansættelse.
Ørting Jørgensen er kendt som en mand, der ikke er bange for at sige tingene lige ud. Han har flere års erfaring med søværnet i Grønland og kommer nu med en indtrængende appel om, at den danske regering udbygger forsvaret af Grønland. Og at Grønland og Danmark står sammen i Rigsfællesskabet. I stedet for konstant at småskændes.
Grønland har nemlig kun ét alternativ til Danmark. Det er USA. Selvom det kan synes fristende med free association – eller et andet tæt samarbejde med den store nabo – behøver man blot at se på associerede lande som Puerto Rico og Guam for at se, hvordan det kan gå Grønland som en del af USA, mener Torben Ørting Jørgensen.
- Puerto Rico blev kaldt affaldsøen – Island of trash – i Trump-lejren. Når USA knytter områder tættere til sig, har man altid blikket stift rettet mod egne interesser, siger han.
Ørting Jørgensen har tidligere været medlem af hovedbestyrelsen i Samarbejdspartiet og er formand for den danske forening Forsvar og Sikkerhed. Den pensionerede kontreadmiral har boet og sejlet mange år i Grønland, først som kommunikationsofficer på inspektionsskibet Beskytteren, senere som chef for inspektionskutteren Agdlek.
Grønland en stat i USA
Torben Ørting Jørgensen understreger, at han ”holder utroligt meget af amerikanerne” og er glad for, at USA er Grønlands og Danmarks nærmeste allierede i NATO.
Men når grønlandske politikere flirter så kraftigt med USA, leger de med ilden, mener han. Selvom det ligner en joke, var det næppe tilfældigt, at netop genvalgte, meget aktive Trump-tilhænger Mike Collins på mediet X delte et kort over USA efter valget, hvor Grønland også var med. Grønland var malet rødt som de republikanske stater og var pludselig blevet en stat i USA. Collins tilføjede den korte tekst: Projekt 2029. Måske med henvisning til det kontroversielle forslag Projekt 2025 om USA’s fremtid, der er udtænkt af en konservativ tænketank.
Sidst i oktober skrev tre tidligere Trump-embedsfolk i en kronik i mediet National Interest, at USA hurtigst muligt efter valget bør indlede forhandlinger med Grønland om en free association-aftale, der kan træde i kraft, når og hvis Grønland løsriver sig fra Danmark.
Ifølge Trump-folkene skal Grønland knyttes tættere til USA af strategiske årsager, og så USA kan få gavn af Grønlands rige mængder råstoffer.
Begrebet free association er ikke nyt. Lars-Emil Johansen og andre grønlandske toppolitikere har tidligere argumenteret for, at Grønland ved hjælp af en free association aftale med Danmark kan opnå selvstændighed. Dog har han ikke nævnt USA som en mulig partner.
Fatter ikke rigsfællesskabet
Men giver det ikke god mening for Grønland at spille Danmark og USA ud mod hinanden for på den måde at opnå fordele?
- Jo, måske på kort sigt. Men man skal ikke tage fejl af verdens stærkeste nation. Grønlandske politikere vil måske føle sig smigrede og glade over interessen. Men en tilknytning til USA kommer med en pris. Den amerikanske regering kan sagtens give støtte til uddannelse af grønlandske studerende og andre rare ting. Men den kan ikke beordre amerikansk industri til at investere i Grønland.
- Jeg tror, der med Trump kommer en massiv amerikansk profilering i Grønland. Amerikanerne vil sikre sig, at der ikke sker noget uventet - især ved en eventuel grønlandsk løsrivelse fra Danmark. USA vil under ingen omstændigheder acceptere et magt-vacuum, når Grønland har så central en placering for amerikansk sikkerhed. På grund af Grønlands geografiske beliggenhed og naboskab til nordamerikanske kontinent har USA legitime sikkerhedspolitiske interesser på verdens største ø.
- Jeg er overbevist om, at vi vil se en øget amerikansk tilstedeværelse i Nuuk. Før valget gik der rygter om, at man havde planlagt at bemande det amerikanske konsulat med hele 40 ansatte, siger Torben Ørting Jørgensen.
Han tilføjer, at hverken amerikanere, russere eller kinesere forstår rigsfællesskabet som konstruktion.
- Der er ingen i USA, som fatter at Danmark betaler halvdelen af Grønlands budget uden reelt at få noget igen. Og samtidig har givet verdens største ø med 57.000 mennesker mulighed for selvstændighed.
- I Trumps optik er det umuligt at forstå vores fælles historie og de bånd, der knytter Danmark og Grønland sammen. Rigsfællesskabet og Danmarks økonomiske bidrag er meningsløst i hans optik. USA’s tillid til rigsfællesskabet kan ligge på et meget lille sted, siger Ørting Jørgensen.
Satellitter
Selv er han en varm tilhænger af rigsfællesskabet. Men ikke som det foregår i dag.
- Det betændte er, at vi ikke har en ærlig og oprigtig diskussion mellem Grønland og Danmark. Vi lever i et samspilsramt familieliv, siger Torben Ørting Jørgensen.
Med det mener han, at grønlandske politikere og danske politikere reelt bør beslutte sig for, om man VIL rigsfællesskabet.
- Er rigsfællesskabet så elendigt, som nogle grønlandske politikere mener, hvorfor opløser vi det så ikke? spørger han.
- Vi har ikke skabt en fælles vision for udviklingen af rigsfællesskabet. Selvstyreloven er reelt en afviklingsforretning. Hvis Danmark vil støtte Grønland økonomisk, må man opfinde alle mulige krumspring, for reelt er det ikke muligt ifølge selvstyreloven. Det gjaldt for eksempel i forbindelse med Danmarks støtte til lufthavnene.
Torben Ørting Jørgensen mener, at Grønland og Danmark – så længe rigsfællesskabet eksisterer – bør identificere fælles udviklingsprojekter at samarbejde om. Han foreslår et fælles projekt med kommunikationssatellitter.
- Norge og Sverige arbejder meget med satellitter, fordi lande højt mod nord ligger godt placeret – ligesom Grønland. Grønland og Danmark kan i fællesskab etablere faciliteter, der kan kommunikere med satellitter. Og vi kan opsende kommercielle satellitter. Der er penge i det. Se blot på Elon Musks Star Link projekt, siger han.
Overvågning
En vigtig del af rigsfællesskabet er forsvaret. På det område har Danmark i den grad svigtet, mener han.
Det danske forsvar er generelt på hælene. Der er ”ingen tillid mellem politikere og forsvaret,” siger han. Ørting Jørgensens kritik af situationen i forsvaret er sønderlemmende – efter mange års nedskæringer og manglende politisk interesse. Det går både ud over Danmark og Grønland.
Han peger på, at krigen i Ukraine og den generelle stormagtsrivalisering har forvandlet Arktis fra et område med lavspænding til en lokalitet, hvor der i den grad oprustes.
Russerne opruster og genåbner gamle baser. Men det halter stadig med overvågning af Grønland.
- Det vigtigste er at udskifte inspektionsskibene og udstyre dem med våben og censorer, som kan overvåge grønlandske farvande.
- Der er rigtig mange opgaver, som ikke bliver løst. Danmark har ingen ubåde, så vi ved intet om, hvad der foregår under vandet. Jeg mener, vi bør anskaffe os ubåde igen – ikke mindst for at sikre os, at vores allierede fortæller os, hvad de laver under havets overflade. Under alle omstændigheder skal forsvarets indsats i og omkring Grønland forstærkes på det suverænitetsmæssige område, også til støtte for lokalsamfundet. Her kunne man styrke overvågningen og suverænitetshævdelsen ved Grønland med fly, droner, satellitter og radar og ikke mindst inspektionsskibe.
- Danmark bør inddrage Grønland og Færøerne meget mere i forsvaret, mener han.
- Den nye uddannelse af grønlandske værnepligtige er en fantastisk succes. Det bør fortsætte og udbygges, siger Torben Ørting Jørgensen.
