sprogundervisning

D ønsker bedre hjælp til ikke-grønlandsksprogede

Medlem af Inatsisartut for Demokraterne Michael Rosing stiller flere spørgsmål til Naalakkersuisut om muligheden for at lære grønlandsk

- De fleste ikke-grønlandsktalende, jeg kender, vil gerne lære sproget, men de eksisterende muligheder er ikke tilstrækkelige, siger medlem af Inatsisartut for Demokraterne Michael Rosing
Offentliggjort

Artiklen er opdateret tirsdag klokken 17.30:

- Sprogdebatten i såvel befolkningen som i Inatsisartut har ofte en underliggende idé om, at det er muligt at lære grønlandsk gennem de kurser, der udbydes, og at en manglende evne til at tale grønlandsk bunder i dovenskab eller manglende interesse. Min egen oplevelse er nærmest modsat. De fleste ikke-grønlandsktalende, jeg kender, vil gerne lære sproget, men de eksisterende muligheder er ikke tilstrækkelige.

Sådan siger medlem af Inatsisartut for Demokraterne Michael Rosing.

- Hvis vi ønsker, at flere lærer sproget, er det vigtigt at tilbyde kvalificeret undervisning. I den forbindelse er det vigtigt at måle på om den undervisning, der tilbydes, giver det ønskede resultat, fremhæver Michael Rosing, der har stillet følgende paragraf 37-spørgsmål til Naalakkersuisut om muligheden for at lære grønlandsk samt spørgsmål om evaluering af sprogundervisning:

  • Er Naalakkersuisut enig med Demokraterne i, at det er vigtigt at kunne tilbyde ikke-grønlandsksprogede en reel mulighed for at lære det?
  • Er der foretaget objektive undersøgelser, der viser, hvor mange af eleverne på sprogskolen i Sisimiut, der efter endt undervisning opnår et brugbart grønlandsk i skrift og/eller i tale?
  • I bekræftede fald ønsker jeg, at undersøgelsesresultaterne for de sidste 10 år inklusiv de bagvedliggende data bliver vedlagt som bilag til svarene på disse spørgsmål.
  • I benægtende fald ønsker jeg at vide, om Naalakkersuisut har planer om at foretage sådanne objektive undersøgelser.

Michael Rosing begrunder sine spørgsmål således:

- Uanset hvad man ønsker at opnå, så er det en fordel at have præcis information om, hvorvidt de tiltag man laver har den ønskede effekt. Undersøgelser kan enten være subjektive eller objektive.

- I en subjektiv undersøgelse spørger man kursisterne om deres læringsoplevelse. I en objektiv undersøgelse måler man, hvorvidt de ønskede kompetencer er opnåede.
Når det drejer sig om undervisningen i grønlandsk på sprogskolen i Sisimiut, er det efter Demokraternes opfattelse vigtigt, at vi får nogle konkrete, objektive undersøgelser, så vi kan finde ud af, hvor effektivt det nuværende udbud af undervisning i grønlandsk på sprogskolen i Sisimiut er, fremhæver Michael Rosing.

Powered by Labrador CMS