Chokerende begravelse: - Kisten gik i stykker under begravelsen

Den 19. december afgik deres mor ved døden, og den sørgende familie drog til Qaqortoq for at sige farvel for sidste gang til deres elskede familiemedlem.

Men allerede før begravelsen fandt sted, oplevede datteren, som Sermitsiaq.AG har talt med at noget var galt:

- Ved udsyngningen kunne vi se, at vores mor blot var dækket til med et enkelt tyndt lagen, der var ingen hovedpude, og jeg lagde mærke til, at der var en meget tynd kistebund. Ud over det, kunne sømmene, der har en korsform end ikke skrues fast efter vi lukkede hendes kiste, fortæller datteren, der ønsker at være anonym.

Moderen, der nu skulle begraves, har igennem mange år været medlem i ligkisteforeningen, og som troligt gået til gudstjeneste igennem alle årene. Så synet ved udsyngningen gav et stille stik i hjertet på familien. Men hvad der skete under selve begravelsen, gav familien, der i forvejen var i sorg et helt uventet chok.

- Min mors lig faldt pudseligt ud af kisten

Den 23. december blev moderen begravet, hele familien og pårørende deltog i begravelsen.

Efter gudstjenesten skulle de følge hende for sidste gang til kirkegården. Men da de skulle til at lægge hendes kiste, fandt de ud af at hendes gravplads var alt for smal og for lille i længde. På trods af at de nu vidste, at gravpladsen var for lille, lod præsten ceremonien fortsætte. Han gav besked om at prøve at presse kisten ned til gravstedet, hvilket endte helt galt.

- Lige pludselig gav kisten efter og gik i stykker, vores mors krop faldt af kisten og vi kunne se hele hendes krop og ansigt, for hun lå pludselig på jorden i graven. Vi gik i chok og i panik, og vi var flere, der måtte vige os væk fra synet.

Præsten ville overstå begravelsen med liget udenfor kisten

- Men et øjeblik efter kom jeg over det værste chok, og til min store forundring havde præsten næsten nået at overtale mine brødre til, at vi blot skulle dække hende til med jord i den tilstand og få afviklet begravelsen med de ødelagte kisterester og vores mors krop udenfor kisten.

- Der samlede vi kræfter og sagde fra. Vi forlangte, at hun skulle i en anden kiste, før vi lukkede hendes gravsted. Heldigvis var der en kiste, vi kunne komme hende i og fortsætte begravelsen. På trods af det store chok vi blev udsat for, endte det hele som det skulle flere timer efter, men nu har hun til trods et smukt gravsted.

Har henvendt sig til borgmesteren og biskoppen

Familien måtte bruge nogle dage til at overveje, hvordan de skulle reagere på hele hændelsen. Det endte med en henvendelse til borgmesteren og biskoppen lidt over nytår med en appel til, at sådan en hændelse aldrig må ske for andre, der har mistet deres kære til døden.

- Grunden til at vi vælger at fortælle om den chokerende begravelse, præstens ligegyldighed over hændelsen og kistens meget ringe kvalitet samt det tilfældige "indpakning" med et enkelt lagen er, at vi for alt i verden vil undgå andre bliver udsat for lignende.

- Vores mor er meget mere værd, end hvad hendes afdøde krop blev udsat for. Vores sidste minde om vores mor skal ikke være, at hun ligger tilfældigt på jorden omringet af ødelagte kisterester, som præsten ellers lagde op til. Derfor har vi rettet en henvendelse til både borgmesteren og biskoppen og bedt dem om at være opmærksom på, hvad vi blev udsat for, fortæller datteren, hvis navn er redaktionen bekendt.

Flere borgere i Qaqortoq og som kender til hændelsesforløbet har overfor familien tilkendegivet, at de har været udsat for samme problem.

Sermitsiaq.AG har dokumentation på hændelsen og arbejder på at indhente kommentarer fra borgmester Stine Egede og biskop Paneeraq Siegstad Munk.