Sermitsiaqs netavis har iagttaget hvor stor udskiftning, der må være på landets fornemste arbejdsplads, Bureau for Inatsisartut, som arbejder for de til enhver tid siddende parlamentsmedlemmer, siden bureauet stort set hvert eneste år søger nye udvalgssekretærer samt nye øvrige ansatte til ledige stillinger.
Netavisen har lagt billet ind til et interview med formanden for Inatsisartut, Mimi Karlsen (IA).
Anonyme kilder
Alle tre kilder, hvis navne redaktionen er bekendt, har ønsket at være anonyme af hensyn til deres familier.
De fortæller uafhængigt af hinanden, at ledelsen er i stand til at forfølge medarbejdere og tidligere medarbejdere, så de vælger at fremstå anonyme af hensyn til deres familier.
Men forud for det har flere kilder, der selv igennem en årrække har arbejdet på tætteste hold for parlamentarikerne, givet en meget detaljeret beskrivelse af trivselsproblemer og yderst vanskeligt arbejdsmiljø på denne arbejdsplads.
Massive opsigelser
En kilde fortæller, at 18 medarbejdere har forladt bureauet i årene mellem 2018 og 2022.
Fire af dem grundet kritisk sygdom, afsluttede vikariater eller pension. De resterende 14 har selv givet udtryk for, at det er på grund af det uholdbare arbejdsmiljø og en dårlig ledelsesstil:
- 11 af dem er fra udvalgssekretariatsgruppen (normeringen for dem er på 9-10 personer). Og i dag er der kun 1 udvalgssekretær, der har over 1 års erfaring. Der er også flere eksempler på medarbejdere, der har sagt op inden for 1 år, og der er sågar også eksempler på medarbejdere, der har sagt op inden for 2 uger.
- Det er et massivt problem for parlamentarismen, da udvalgssekretærerne står for den faglige rådgivning af udvalgene såvel som de enkelte medlemmer af Inatsisartut, foruden faglig sparring med partisekretærerne og departementerne. Jo højere anciennitet, jo mere viden - også den historik af landets parlament, understreger kilden, der ønsker at være anonym, da ledelsen ifølge vores kilde også er kendt for at forfølge tidligere ansatte.
Bekræftes af flere tidligere kolleger
De meget belastende arbejdsforhold vores kilde beskriver bliver bekræftet af flere andre kilder, der også har arbejdet i Bureau for Inatsisartut.
En ligeledes tidligere højtstående medarbejder igennem mange år, og som selv før i tiden har oplevet kvalitet, kollegialt sammenhold og sundt arbejdsmiljø i selvsamme arbejdsplads, siger følgende:
- Det er ikke alene en dårlig ledelse, men en skadelig ledelse, som får lov til at udøve et ekstremt dårligt arbejdsklima. Alene det, at ledelsen på ingen måde er opmuntrende overfor medarbejderne, er meget nedslidende. Min opfattelse er, at ledelsen ikke vil have trivsel på arbejdspladsen, så i stedet for noget der ligner ros for arbejdet, vælger ledelsen forfølgelse og nedværdigende behandling af medarbejdere.
- Jeg selv og mange andre gode kollegaer med meget stor faglig stolthed er gået ned med flaget. Vi har hver især meget store ar på sjælen som konsekvens af, hvad vi blev udsat for. Og vi er ikke få, der til sidst valgte at sige op. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor der ikke bliver grebet ind, og hvorfor en så skadelig ledelse får lov til at fortsætte, fortæller en anden kilde og fortsætter:
- Vi har måttet bruge mange kræfter på at bruge maske overfor politikerne, når de i udvalgene arbejder med meget vigtige sager i lovgivningsprocesserne. Det var vist den eneste positive, vi kunne finde midt i det ellers dårlige arbejdsklima, nemlig at vi havde en god og sund relation til politikerne, der sad i de respektive udvalg.
En tredje tidligere ansat fortæller:
- Da jeg blev ansat, fandt jeg hurtigt ud af, at ledelsen har en meget autoritær tilgang til, hvordan vi skulle løse vores opgaver. Først fandt jeg mig i det, da det jo var den lovgivende forsamling, vi arbejdede for. Og jeg troede i første omgang, at ledelsen blot var interesseret i, at vi skulle yde vores bedste i vores arbejde.
- Men der skulle ikke gå lang tid, før jeg fandt ud af, at vi havde med en meget kontrollerende ledelse. Selv hvad vi lavede i vores privatliv blev kontrolleret, og vi blev tit udsat for noget, der ligner afhøring om private forhold, der skete udenfor arbejdstid.
- Til trods for følelsen af at ledelsen mange gange har overtrådt vores grænser, brændte vi for at arbejde for de folkevalgte. Vi havde et godt kollegialt sammenhold medarbejdere imellem, og vi havde også et godt forhold til de folkevalgte, og det kunne ledelsen ikke tage fra os.
- Men ledelsen tog til sidst min lyst til at fortsætte mit arbejde på bureauet. Dråben var, at ledelsen, ud over konsekvent at nægte personalet adgang til kompetencegivende kurser, også uden afstemning med medarbejdere pludselig begyndte at lave ændringer, åbenlyst på baggrund af vores APV. Men med den konsekvens at tingene blev endnu mere forværret, fortæller vedkommende.
Alarmer bliver ignoreret
En kilde fortæller, at der fra medarbejdere er blevet sendt alarmer til ledelsen og givetvis også til nogle politikere. Medarbejdere har sågar sendt et nødråb til Arbejdstilsynet, men Arbejdstilsynet har ifølge kilden ikke reageret.
- Jeg er selv stoppet i Bureauet efter adskillige års ansættelse, bl.a. i en central rolle. Det er almindelig viden, at ledelsen og mellemlederne på bureauet er direkte skyld i, at mere end 50 års erfaring i arbejdet for de folkevalgte og langt mere i det offentlige Grønland er forsvundet.
- Mange tidligere medarbejderes alarm er således i årevis ignoreret. Herudover har partiernes sekretærer udtrykt kritik af ledelsen af Bureauet. De massive arbejdspladsproblemer indeholder mange absurde situationer, man skulle tro var løgn, fortæller kilden.
På trods af de meget dårlige arbejdsforhold har mange medarbejdere forsøgt at blive på arbejdspladsen. Dette i håb om at tingene ville blive forbedret. Men i stedet er forholdene, ifølge vores kilde, blot blevet forværret år for år. Så mange medarbejdere har valgt at gå fra bureauet og dermed taget deres viden med.
- Ancienniteten er ødelagt
Kilden henviser til, at bureauet i sin levetid ellers har været kendt som det sted med højeste anciennitet blandt medarbejdere, lige fra ufaglærte til akademikere.
- Bureauet for Inatsisartut har, under vores tid og før det, været en meget attraktiv arbejdsplads. Der var rift om de få ledige stillinger der blev slået op, for det var en rigtig god arbejdsplads, hvor der også var mulighed for faglig udvikling og ikke mindst samarbejde, eksempelvis udvalgssekretærer imellem, så der var stor trivsel hos medarbejdere og de blev på arbejdspladsen.
- Relationen til medlemmerne af Inatsisartut har ellers altid været fin, selvom den parlamentariske proces kan være hårdt arbejde. Ancienniteten lå typisk på over 10 år for alle medarbejdergrupper, lige fra ufaglærte til akademikere.
I 2015 skete der en fornyelse i organisationen, hvor der blev ansat en chef for formandskabets sekretariat, som sammen med generalsekretæren skulle lede bureauet.
Men siden ændringen af organisationsstrukturen har medarbejderne på tætteste hold oplevet, at det reelt har været en kamp for medarbejderne i deres forsøg på at blive ved med at servicere politikerne.
Krav om korte betænkninger som skulle udføres på kort tid
Man skulle tro, at landets lovgivende forsamling fik optimal betjening, især under arbejde med lov- og beslutningsforslag som parlamentet har valgt at henvise til udvalgsarbejde.
Men uagtet at det er politikerne, der bestemmer, hvad der skal stå i eksempelvis betænkningerne, har ledelsen ifølge vores kilde givet meget kort snor til, hvordan der skal arbejdes:
- Udvalgssekretærerne blev pålagt fra ledelsen at skrive så korte betænkninger som muligt og på så kort tid som muligt, også uanset omfanget af de sager man sad inde med. Det er absurd, at ledelsen på den måde også ignorerer Inatsisartut-udvalgenes arbejde med sagerne, for det er selvfølgelig ifølge min mening udvalgene der selv skal bestemme betænkningernes indhold og kvalitet.
Sygemeldinger - især med stress - som følger af chikane og forfølgelser
Det er en meget barsk og direkte kritik vores kilde, som altså igennem en lang årrække har arbejdet på stedet, som retter imod ledelsen på Inatsisartuts bureau.
Vedkommende fortæller, at de ansatte, uanset faggruppe, har været udsat for chikane, overvågning, bagtaleri, absurde samtaler og mange andre meget ubehagelige situationer som er skabt af ledelse og mellemledelse, som igen har udløst massive sygemeldinger og opsigelser.
- Mange har været sygemeldt med stress og desværre er der også mange, der er bukket under og gået ned med flaget og dermed opgivet at fortsætte arbejdet på bureauet.
- Ledelsen har decideret jagtet sit personale, ført absurde samtaler, overvåget, bagtalt osv. sit personale.
- Der er også adskillige eksempler på samtaler, hvor medarbejdere hives ind "i to minutter" og derefter bliver hevet igennem hvad der mest af alt ligner en tjenstlig samtale, der ikke overholder reglerne.
Vores kilde henviser også til, at det er kendt, at minimum 1 fagforening har taget kontakt til ledelsen, men på det er blevet afvist i forhold til et samarbejde for at forbedre arbejdsforholdene.
APV holdt skjult for medarbejdere
Vores kilde fortæller, at medarbejderne igennem årene forgæves har forsøgt at komme ledelsen i møde for at få et godt, velfungerende og sundt arbejdsmiljø. Men medarbejderne blev mødt med ignorance og endnu mere forfølgelse.
Flere gange har medarbejderne således selv måtte bede om at få lavet en trivselsundersøgelse (APV).
- Der er flere gange gået mere langt mere end de 3 år mellem APVer, som ellers er lovpligtig, og der er aldrig fulgt op på handleplaner på baggrund af APVerne.
- Derudover har ledelsen nægtet at udlevere APVer til såvel ansatte og senere ansatte medarbejdere samt tillidsrepræsentanter. Dette til trods for at en APV SKAL være tilgængelig for medarbejdere og tillidsrepræsentanter ifølge lovgivningen.
Ledelsen har dog efter et enkelt meget kritisk APV forsøgt at ændre på organiseringen af bureauet, men også dette skete uden sparring med personalet. Ledelsen fandt på at indsætte to mellemledere. Noget som ingen medarbejdere fandt som en god løsning, og som ifølge kilden blot har forværret arbejdsforholdene.
