Chefredaktøren anbefaler: Tiden kalder ikke på et større bloktilskud

Fornødenhed. Forpligtelse. Forbandelse. Holdningerne til det danske bloktilskud er mange, men på et borgermøde i Nuuk, arrangeret af Grønlandsudvalget i Folketinget, var der ikke stemning for et øget bloktilskud.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Flere deltagere mener, at vi i stedet skal bruge de tilstedeværende penge med en anden prioritering, så områder som bekæmpelsen af seksuelle overgreb mod børn bliver styrket.

Det danske bloktilskud runder fire milliarder kroner i 2023.

Det imponerer ikke Grønlandsudvalgets næstformand Aki-Matilda Høegh-Dam, Siumut:

– Grønland er på grund af sin geopolitiske placering meget mere værd end det danske bloktilskud.

Op, ned eller fastfrosset

En selvbåren økonomi er et erklæret politisk mål, men i skyggen af Corona-smitte, Brexit-forhandling, Ukraine-krig og energikrise fylder bloktilskuddet mere og mere i landskassens samlede budget.

Naalakkersuisuts finanslovsforslag for 2023 viser indtægter på 7.553 millioner kroner.

4.141 millioner kroner - eller 55 procent stammer fra bloktilskuddet. Andre 240 millioner kroner - eller tre procent stammer fra EU-aftaler. Uden de udefrakommende tilskud vil landskassen løbe tør for penge allerede den 2. juni.

Borgermødet drøftede to muligheder:

– Øget bloktilskud for at kunne imødegå de mange udfordringer i samfundet.

– Mindre bloktilskud for at frigøre os fra den økonomiske binding fra Danmark.

Men Grønlandsudvalgets formand Aaja Chemnitz, Inuit Ataqatigiit, peger også på en tredje vej.

Både det grønlandske og færøske bloktilskud følger den gennemsnitlige pris- og lønregulering på statens driftsbudget for det pågældende år.

Derfor stiger det grønlandske bloktilskud fra 2022 til 2023 med 3,9 procent – eller 155 millioner kroner.

Færøerne har derimod takket nej til denne prisregulering, så det færøske bloktilskud er fastfrosset på 641,8 millioner kroner. På grund af de årlige pris- og lønstigninger bliver bloktilskuddet således mindre og mindre værd.

– Er en færø-model med et fastfrosset bloktilskud en mulighed i Grønland?

– Det er en interessant model, siger Aaja Chemnitz til Sermitsiaq, men der er rigtig mange områder i vort samfund, som er gået i stå. Blot for at nævne to områder: Sundhedsvæsenet og børn med handicap, som ikke får den nødvendige hjælp. Nej, vi er endnu ikke dér, hvor vi skal begynde at røre ved bloktilskuddet. I stedet for at hakke på bloktilskuddet skal vi skabe flere indtægter til landskassen, så bloktilskuddet ikke bliver så dominerende en økonomisk faktor.

Flere ben at stå på

Koalitionen med Inuit Ataqatigiit og Naleraq besluttede vedtog sidste år et stop for uranbrydning og olieefterforskning.

– Var det rigtigt af dit eget parti at sige nej til uran og olie?

– Det var en nem beslutning, fordi der ikke kommer indtægter på denne konto. Det er fair nok at have politiske holdninger, og det er vigtigt at skærpe Grønlands grønne profil. Derfor var det helt rigtigt at sige nej til uran og olie, men når du siger nej til nogle ting, skal du sige ja til andre ting.

I dag udgør fiskeriet med sine rejer, hellefisk og torsk en altdominerende del af den grønlandske eksport.

Aaja Chemnitz fremlagde på forårets konference »Future Greenland« sin vision for fremtidens erhvervsgrundlag:

60 procent fiskeri, 20 procent turisme og 20 procent råstoffer.

– Men jeg savner politiske visioner for præcis den erhvervsudvikling, som vi stiler efter. Vi skal tiltrække udenlandske investeringer, men det kræver er klar erhvervspolitik og en stabil politisk linje. Der er kommet ro på, og næste skridt er at tiltrække flere investeringer i Grønland, siger Aaja Chemnitz.

Lokal råd og dåd

Men ingen vækst uden mennesker.

– Jeg har bemærket en positiv tendens, hvor flere og flere, især i Nuuk, især blandt den yngre generation, bliver selvstændige i stedet for at søge mod den sikre havn i det offentlige system, siger Aaja Chemnitz.

Der er skudt en række enkeltmandsvirksomheder op med konsulenter indenfor især social- og sundhedsområdet. Med denne underskov af virksomheder kan folk søge råd og dåd hos lokale i stedet for udefrakommende konsulenter.

– Og det er en udvikling, som er sket, uden at politikerne har styret det, siger Aaja Chemnitz.

Frihedskamp i Grønland og Ukraine

Grønlandsudvalgets borgermøde i Nuuk fandt sted onsdag den 24. august, som samtidig var 31 året for Ukraines selvstændighed og ½ årsdagen for Ruslands angreb på landet.

– Danske og udenlandske politikere står i kø for at give enorme summer og stor moralsk opbakning til Ukraines uafhængighedskamp, men Grønlands uafhængighedskamp bliver ikke nævnt med et eneste ord eller handling, siger Aka-Mathilde Høegh Dam med direkte adresse til de danske folketingsmedlemmer.

De danske parlamentarikere fra Enhedslisten til Det konservative Folkeparti, som deltog i borgermødet i Nuuk, er alle tilhængere af rigsfællesskabet, men de peger samtidig på selvstyreloven fra 2009, som sikrer Grønland og grønlænderne ret til uafhængighed.

Selvstyrelovens præambel definerer, at »det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse«, og selvstyrelovens § 21, stykke 1 slår fast, at »beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk«.

Bolden ligger på den grønlandske banehalvdel.

Sermitsiaq Uge 35 2022

Klik her for at læse