Annonce
Chefredaktøren anbefaler: Ny handicaptalsmand med personlige erfaringer
Den nye handicaptalsmand har en søn med funktionsnedsættelse og kender derfor udfordringerne som forældre til et barn med handicap, og hvordan systemet fungerer.
Efter knapt et halvt år uden en handicaptalsmand, har Naalakkersuisut valgt Anja Hynne Nielsen som ny handicaptalsmand, efter Christina Johnsen stoppede på jobbet i starten af marts. Anja Hynne Nielsen bor for tiden i Danmark, men flytter til Sisimiut sammen med sin 13-årige søn, hvor hun starter på jobbet den 1. december.
Annonce
Hun kender indgående til landet, da hun var et halvt år gammel, da hun flyttede til Grønland første gang, hvor hun tilbragte det meste af sin barndom i forskellige byer og bygder. Hun har blandt andet boet i Arsuk, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq og Alluitsup Paa.
Hun har en bachelor i retorik og kandidat i Eskimologi, og har efter endt uddannelse været ansat som sekretariatskoordinator, projektmedarbejder og uddannelseskonsulent samt som fuldmægtig i Bureau for Inatsisartut i en årrække.
- På grund af min søn, der har en funktionsnedsættelse, fordi han har cerebral parese (en hjerneskade fra fødslen), har jeg personlige erfaringer fra handicapområdet og har et stort netværk, både fagligt og personligt. Jeg har et godt fagligt afsæt i mine uddannelser indenfor retorik og eskimologi, samt mine erfaringer fra lovgivningsarbejdet i Inatsisartut Bureauet, som jeg mener, jeg kan gøre godt brug af som handicaptalsmand, siger Anja Hynne Nielsen til Sermitsiaq.
Vilkår og muligheder for personer med handicap står også hendes hjerte nært. Hendes viden og erfaring inden for handicapområdet spænder vidt, og i jobbet som handicaptalsmand vil hun blandt andet arbejde for at sikre og fremme rettigheder og levevilkår for personer med handicap, til gavn for den enkelte og det grønlandske samfund.
- Det er et spændende job, og jeg håber, at jeg med min viden kan gøre en positiv forskel for personer med forskellige handicaps i Grønland, siger Anja Hynne Nielsen.
Hun har selv erfaret, hvordan en tidlig og specialiseret indsats kan gøre en kæmpe forskel i forhold til færdigheder og udvikling. En af hendes visioner er, at Tilioq kan arbejde for en reel inklusion i samfundet af personer med både synlige og usynlige funktionsnedsættelser samt en forståelse af og respekt for diversitet.
- FN’s Handicapkonvention vil være centralt omdrejningspunkt, og vi skal arbejde for ligeværd og lige tilgængelighed. Vi skal arbejde for, at det enkelte menneske bliver hørt fra start, og at der sikres en tidlig og rigtig indsats ikke kun til gavn for den enkelte men også for de mennesker, der er omkring dem og samfundet. Vi skal arbejde for at sikre den rette specialiserede viden og hjælp, og vi skal tænke i løsninger i stedet for begrænsninger, hvor mennesket skal være i centrum, siger Anja Hynne Nielsen til Sermitsiaq.
Samarbejde med organisationer
Som handicaptalsmand vil hun fortsætte og udbygge samarbejdet med handicaporganisationerne, som den tidligere handicaptalsmand, Christina Johnsen og Tilioq har gjort, fordi hun selv har oplevet, hvor vigtigt det er, at personer med handicap modtager den rette indsats så tidligt som muligt.
Da hendes søn har cerebral parese har hun fra start søgt al den viden, hun kunne få, blandt andet gennem handicaporganisationerne i Danmark, Epilepsiforeningen, CP-foreningen, Autismeforeningen og Hjernebarnet. Da hun har været aktiv i Hjernebarnet, som er en forening for forældre, der hjemmetræner deres børn, og fordi hun har støttet op om græsrodsbevægelsen #enmillionstemmer, der kæmper for retssikkerhed for mennesker med handicap og psykisk sårbarhed, har hun erfaring med, hvor vigtige handicaporganisationer kan være for personer med handicap.
- Mine personlige erfaringer er jo mest fra handicaporganisationer i Danmark, men i Grønland har jeg haft kontakt til personer fra autismeforeningen og andre, og jeg tror, at der er grundlag for et rigtig godt samarbejde, samt at vi i dialog og samarbejde kan udbygge viden og muligheder.
- Jeg kan se, at der er et rigtig godt samarbejde mellem Tilioq og organisationerne, og jeg glæder mig meget til at møde dem og få skabt dialog og samarbejde omkring inklusion for eksempel, samt fortsat og løbende dialog også om forskellige projekter. Jeg kan se, hvordan der for eksempel blev samarbejdet succesfyldt med NIIK (paraplyorganisation for personer med handicap) om aviser og materiale til valgkampagnen. Handicap har ingen grænser, og der er meget at hente i at samarbejde, og vi ser ofte, at det er de samme problemer og udfordringer, vi står med, siger Anja Hynne Nielsen.
Hun har som borger og mor til et barn med funktionsnedsættelse stået på ”den anden side” af systemet, og har derfor oplevet begrænsninger i lovgivningen, manglende udmøntning af lovgivningen, manglende viden og muligheder lokalt.
Hun har også oplevet, hvor vigtigt det er at trække på specialviden andre steder fra på tværs af grænser, og vil som handicaptalsmand bruge sine erfaringer til at tænke nyt og i samarbejde med andre finde frem til forbedringer, som forenkler og forbedrer, og sikrer mere smidighed i kontakten med borgeren. Og generelt vil hun arbejde for bedre implementering af lovgivningen, hvor hun vil bruge sine egne erfaringer og viden fra Danmark, hvor hun også har oplevet problemer med at få implementeret lovgivningen.
Hun vil også gerne arbejde for, at strukturen omkring hjælpen til personer med funktionsnedsættelser forbedres, og at der skal arbejdes på et system, som er til for den enkelte, og ikke et system, som skubber personen frem og tilbage mellem instanserne.
- Personer med for eksempel funktionsnedsættelser og deres pårørende er i forvejen fightere – de skal ikke også kæmpe en endeløs kamp for den hjælp, som de er berettiget til. Ifølge FN’s definition opstår et handicap først, når funktionsnedsættelsen bliver en begrænsning i mødet med omverden. Så der er rigtig meget at gøre for at overvinde de begrænsninger, og det drejer sig både om miljømæssige og sociale barrierer. Det er ofte muligt med for eksempel støttepersoner, mindre klasser eller grupper, og viden om den specifikke funktionsnedsættelse eller konkrete hjælpemidler. Der skal findes individuelle løsninger, som passer til den enkelte, for det er ikke nødvendigvis den samme løsning, der passer til alle, siger hun til Sermitsiaq.
For eksempel er det ikke nok at sætte et barn med funktionsnedsættelse i en almindelig klasse.
- Det er ikke inklusion, hvis ikke der følger den rette viden, tiltag og ressourcer med. Det er ofte tiltag, der også gavner de øvrige børn. Både samfundet og personer med funktionsnedsættelse har glæde af at indgå i fællesskaber. Der skal tænkes i løsninger i stedet for begrænsninger, og der skal sikres adgang til specialiseret viden om og forståelse for varierende funktionsevner. Det kan være i form af kurser, seminarer, uddannelser eller online læring, påpeger Anja Hynne Nielsen.