Chefredaktør: Risiko for at borgere bruges i charmeoffensiv
Nuuk og Sisimiut får fint besøg i næste uge i form af Usha Vance, der er gift med USA's vicepræsident J. D. Vance. Men borgere kan risikere at figurere i amerikanske kampagner under besøget, der betegnes som "privat og uofficiel", lyder det.
Borgere bør være varsomme omkring omgang med Usha Vance, der er gift med USA's vicepræsident J. D. Vance, når hustruen kommer for at overvære Avannaata Qimussersua i næste uge, lyder det.
Foto: Emil Stach
Usha Vance, der er gift
med USA’s vicepresident J. D. Vance, ankommer til Nuuk i næste uge og skal
rejse til Sisimiut for at overvære hundeslædevæddeløbet Avannaata Qimussersua lørdag
den 29. marts.
Sermitsiaq erfarer, at
besøget er af uofficiel karakter. Alligevel er det værd at bemærke, at besøget
falder på helt afgørende dage i Grønland, lyder det fra direktør og
chefredaktør i Mediehuset Sermitsiaq, Masaana Egede:
- Det er højst besynderligt,
at besøget sker midt under koalitionsforhandlinger og et kommunalvalg, som er så
afgørende for vores demokrati, siger Masaana Egede.
Besøg fra USA er sket
før
Det er ikke første
gang, at højtstående personer har valgt at lande i Nuuk i år. 7. januar 2025 ankom
søn af USA’s præsident, Donald Trump Jr. for at se seværdigheder i Nuuk og for
at hilse på borgerne. Her kunne myndigheder oplyse, at ingen repræsentanter fra Naalakkersuisut skulle holde møde med Donald Trump Jr., der kom med youtube-influencerer
og podcastere.
Men også amerikanske
influencere der kalder sig “Nelk Boys” har i midten af januar været i Nuuk,
hvor de uddelte amerikanske dollars og MAGA-kasketter mens de filmede hele seancen.
- Vi har tidligere
oplevet de her private besøg som er svære at betegne som private. Jeg kan være
nervøs for, at det igen er en charmeoffensiv, hvor borgere mod deres viden bliver
brugt i amerikanske kampagner.
- Borgerne skal være
meget opmærksomme på, om de ønsker at figurere på billeder, der risikerer at
blive brugt på amerikanske sociale medier, i kampagner de ikke er blevet spurgt
til at deltage i, siger Masaana Egede direktør og cheredaktør i Mediehuset Sermitsiaq.