Cannabis udbredt på ungdomsuddannelser
En redegørelse om fordele og ulemper ved legalisering af cannabis fra Center for Folkesundhed i Grønland pointerer, at cannabis er udbredt blandt elever på Grønlands ungdomsuddannelser og ofte bruges i sociale sammenhænge. Undersøgelsen peger på, at unges holdninger og brug af cannabis i høj grad påvirkes af deres sociale netværk og omgangskreds.
Gabrielle Lurie/Ritzau Scanpix
En spørgeskemaundersøgelse blandt elever på ungdomsuddannelserne fra 2024 viser, at cannabis er udbredt og oftest bruges i sociale sammenhænge.
Ifølge undersøgelsen lærer de fleste unge om cannabis gennem venner og online platforme. Samtidig er der en klar sammenhæng mellem unges cannabisbrug og deres sociale netværk.
Er en elev en del af en gruppe, hvor cannabisbrug er almindeligt, er vedkommende selv mere tilbøjelig til at bruge stoffet:
- De fleste lærer om cannabis gennem venner og online platforme. Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem elevers holdninger til cannabis og hvordan deres venner bruger det. Er eleven en del af et socialt netværk, der bruger cannabis, så er elevens også selv mere tilbøjelige til at bruge cannabis, står der i notatet om cannabis.
Undersøgelsen viser, at cannabis er udbredt blandt elever på Grønlands ungdomsuddannelser, om ofte bruges i sociale sammenhænge.
- For at kunne udvikle og indføre effektive forebyggende tiltag er det vigtigt at inddrage unge for at forstå, hvordan cannabisbrug er knyttet til sociale sammenhænge. Derudover er det særlig relevant at have fokus på uddannelsesinstitutioner, som kan gøre en forskel i forebyggelsen, står der i notatet.