ARKTIS 

Canadisk ambassadør vil knytte tættere bånd i Arktis

– Jeg begynder at forstå ”Nunaat” bedre med tiden. Det handler ikke alene om udenrigspolitik, men også om at vi deler slægter, sprog og kultur, siger canadisk ambassadør i Danmark, der ser frem til åbning af et canadisk konsulat i Nuuk

– Folk har kaldt den nye internationale lufthavn i Nuuk for en ”gamechanger” og sådan følte jeg det faktisk også. At se hele byen tage imod flyet, se pilen mod Iqaluit og høre formanden for Naalakkersuisut fortælle om mulighederne for at rejse ud i verden. Det gjorde mig meget glad, for det illustrerer jo, at der ikke er langt mellem Canada og Grønland, siger ambassadør Carolyn Bennett, der deltog i den første flyvning til Nuuk.
Offentliggjort

Carolyn Bennett har allerede besøgt Grønland fire gange. Og det vel og mærke i løbet af kun et halvt år i embedet som canadisk ambassadør i Danmark.

At hun på mange måder er mere fascineret og interesseret i Rigsfællesskabets nordlige del end den sydlige, kommer blandt andet til udtryk på ambassaden i København, hvor man ikke finder en figur af Den Lille Havfrue, men i stedet et utal af kunst- og kulturgenstande fra Canadisk Arktis og Grønland. På bordet står blandt andet en lille forsamling af fedtstensskulpturer på et sælskind, og ved siden af læner en elegant håndlavet ulo sig op ad Maria Kreutzmanns ”Bestiarium Groenlandica”. Grønlands Arktiske Strategi ligger også synligt fremme, og det samme gør muleposen fra Greenland Airports” og det rød-hvide postkort ”First Flight”, der signalerer, at ambassadøren selvfølgelig var med på den første tur til Nuuk i forrige uge.

Carolyn Bennett har allerede besøgt Grønland fire gange. Og det vel og mærke i løbet af kun et halvt år i embedet som canadisk ambassadør i Danmark.

At hun på mange måder er mere fascineret og interesseret i Rigsfællesskabets nordlige del end den sydlige, kommer blandt andet til udtryk på ambassaden i København, hvor man ikke finder en figur af Den Lille Havfrue, men i stedet et utal af kunst- og kulturgenstande fra Canadisk Arktis og Grønland. På bordet står blandt andet en lille forsamling af fedtstensskulpturer på et sælskind, og ved siden af læner en elegant håndlavet ulo sig op ad Maria Kreutzmanns ”Bestiarium Groenlandica”. Grønlands Arktiske Strategi ligger også synligt fremme, og det samme gør muleposen fra Greenland Airports” og det rød-hvide postkort ”First Flight”, der signalerer, at ambassadøren selvfølgelig var med på den første tur til Nuuk i forrige uge.

Det sande nord 

Carolyn Bennett er vild med Arktis. Selvom hun er født og opvokset i storbyen Toronto, så er det det arktiske nord, hun har tabt sit hjerte til, og som hun på mange måder mener indkapsler og karakteriserer det sande canadiske.

– Det majestætiske i landet, havet, isen og befolkningens værdighed og respekt for hinanden og andre. Det er det, jeg er så fascineret af. Når jeg viser skolebørn en kort over Canada kan man se, at det faktisk er Baker Lake i Nunavut, der udgør Canadas centrum. Det er der ikke mange, der er klar over. Og i vores nationalsang ”O Canada!”, synger vi jo om “The True North strong and free!”. Vi har også et rensdyr på vores 25 cents mønter. Arktisk Canada er allestedsværende, men alligevel er der ikke mange canadiere, der ikke ved særlig meget om de nordlige områder og de mennesker, der lever der, siger Carolyn Bennett. 

Ydmyghed over for de oprindelige folk

Ambassadøren har selv stor ydmyghed over for de oprindelige befolkningers viden og erfaring, der strækker sig generationer tilbage og som tager udgangspunkt i netop den praktiske erfaring med at leve i en barsk natur. – De oprindelige folk kendte udmærket til fysik, for de sejlede deres kajakker i vinden, og de forstod sig også på kemi, for de brugte blandt andet rensdyrets hjerne til at garve skindet. De kendte også til biologi, for de rensede og spiste fangstdyrene. De havde et mere nuanceret og holistisk syn på sundhed og respekterede de ældres erfaringer. De var langtfra uuddannede, som kolonisterne mente. De var erfaringsbaserede lærde, men det forstod man ikke at sætte pris på. I stedet fjernede dem fra deres områder og placerede dem i små klasselokaler, hvor de blev udstyret med en tavle. Vi har gjort så meget forkert i Canada, og vi er nu i gang med at kravle os tilbage fra et mørkt kapitel i historien. Mit fokus er på at bringe alle canadierne med på den rejse, og sikre at alle bliver hørt og set for dem, de er. Slægtskab på tværs af grænser

Carolyn Bennett, der er uddannet læge og har arbejdet som sådan i 20 år, blev dernæst valgt til det canadiske Underhus for det liberale parti fra 1997-2024. Hun har været minister ad tre omgange. Først for ”Public Health” i 2003-06, og dernæst som minister for ”Crown-Indigenous Relations” (2015-2021) og endelig som minister for ”Mental Health and Addictions” (2021-2023).

– Jeg begynder at forstår ”Nunaat” bedre of bredere med tiden. At Grønland og Canada ikke bare taler om udenrigspolitisk samarbejde, men om at vi er i familie på tværs af landegrænser. Det deler slægtskab, sprog og kultur. Og derfor var vi i Canada meget begejstrede, da vi læste den grønlandske arktiske strategi, hvor alt det, vi kan gøre sammen på tværs af Arktis, netop italesættes og anerkendes bredt. 

Arktisk strategi

Fredag i sidste uge lancerede Canada så sin arktiske politik, der blandt andet indbefatter etablering af et canadisk konsulat i Nuuk, der sammen med et tilsvarende konsulat i Alaska, skal styrke Canadas bånd til de arktiske naboer i øst og vest. – Jeg er meget glad for at se, at der er fundet finansiering til etablering af både et canadisk konsulat i Nuuk og et konsulat i Anchorage, hvilket kan være med til at styrke relationerne i Arktis, siger Carolyn Bennett.

Den canadiske regering lancerede fredag sidste uge deres arktiske strategi, der blandt andet omfatter etablering af et konsulat i Nuuk.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS