Canadisk ambassadør vil knytte tættere bånd i Arktis
– Jeg begynder at forstå ”Nunaat” bedre med tiden. Det handler ikke alene om udenrigspolitik, men også om at vi deler slægter, sprog og kultur, siger canadisk ambassadør i Danmark, der ser frem til åbning af et canadisk konsulat i Nuuk
– Folk har kaldt den nye internationale lufthavn i Nuuk for en ”gamechanger” og sådan følte jeg det faktisk også. At se hele byen tage imod flyet, se pilen mod Iqaluit og høre formanden for Naalakkersuisut fortælle om mulighederne for at rejse ud i verden. Det gjorde mig meget glad, for det illustrerer jo, at der ikke er langt mellem Canada og Grønland, siger ambassadør Carolyn Bennett, der deltog i den første flyvning til Nuuk.Foto: Trine Juncher Jørgensen
Carolyn Bennett har allerede besøgt Grønland fire gange. Og
det vel og mærke i løbet af kun et halvt år i embedet som canadisk ambassadør i
Danmark.
At hun på mange måder er mere fascineret og interesseret i
Rigsfællesskabets nordlige del end den sydlige, kommer blandt andet til udtryk
på ambassaden i København, hvor man ikke finder en figur af Den Lille Havfrue,
men i stedet et utal af kunst- og kulturgenstande fra Canadisk Arktis og
Grønland. På bordet står blandt andet en lille forsamling af
fedtstensskulpturer på et sælskind, og ved siden af læner en elegant håndlavet ulo
sig op ad Maria Kreutzmanns ”Bestiarium Groenlandica”. Grønlands Arktiske
Strategi ligger også synligt fremme, og det samme gør muleposen fra Greenland
Airports” og det rød-hvide postkort ”First Flight”, der signalerer, at
ambassadøren selvfølgelig var med på den første tur til Nuuk i forrige uge.
Carolyn Bennett har allerede besøgt Grønland fire gange. Og
det vel og mærke i løbet af kun et halvt år i embedet som canadisk ambassadør i
Danmark.
Annonce
At hun på mange måder er mere fascineret og interesseret i
Rigsfællesskabets nordlige del end den sydlige, kommer blandt andet til udtryk
på ambassaden i København, hvor man ikke finder en figur af Den Lille Havfrue,
men i stedet et utal af kunst- og kulturgenstande fra Canadisk Arktis og
Grønland. På bordet står blandt andet en lille forsamling af
fedtstensskulpturer på et sælskind, og ved siden af læner en elegant håndlavet ulo
sig op ad Maria Kreutzmanns ”Bestiarium Groenlandica”. Grønlands Arktiske
Strategi ligger også synligt fremme, og det samme gør muleposen fra Greenland
Airports” og det rød-hvide postkort ”First Flight”, der signalerer, at
ambassadøren selvfølgelig var med på den første tur til Nuuk i forrige uge.
Det sande nord
Carolyn Bennett er vild med Arktis. Selvom hun er født og opvokset i storbyen
Toronto, så er det det arktiske nord, hun har tabt sit hjerte til, og som hun
på mange måder mener indkapsler og karakteriserer det sande canadiske.
– Det majestætiske i landet, havet, isen og
befolkningens værdighed og respekt for hinanden og andre. Det er det, jeg er så
fascineret af. Når jeg viser skolebørn en kort over Canada kan man se, at det faktisk
er Baker Lake i Nunavut, der udgør Canadas centrum. Det er der ikke mange, der
er klar over. Og i vores nationalsang ”O Canada!”, synger vi jo om “The True
North strong and free!”. Vi har også et rensdyr på vores 25 cents mønter. Arktisk
Canada er allestedsværende, men alligevel er der ikke mange canadiere, der ikke
ved særlig meget om de nordlige områder og de mennesker, der lever der, siger
Carolyn Bennett.
Ydmyghed over for de oprindelige folk
Ambassadøren har selv stor ydmyghed over for de oprindelige
befolkningers viden og erfaring, der strækker sig generationer tilbage og som
tager udgangspunkt i netop den praktiske erfaring med at leve i en barsk natur. – De oprindelige folk kendte udmærket til fysik, for de sejlede deres
kajakker i vinden, og de forstod sig også på kemi, for de brugte blandt andet rensdyrets
hjerne til at garve skindet. De kendte også til biologi, for de rensede og
spiste fangstdyrene. De havde et mere nuanceret og holistisk syn på sundhed og
respekterede de ældres erfaringer. De var langtfra uuddannede, som kolonisterne
mente. De var erfaringsbaserede lærde, men det forstod man ikke at sætte pris
på. I stedet fjernede dem fra deres områder og placerede dem i små klasselokaler, hvor de blev udstyret med en tavle. Vi har gjort så meget forkert i Canada, og vi
er nu i gang med at kravle os tilbage fra et mørkt kapitel
i historien. Mit fokus er på at bringe alle canadierne med på den rejse, og
sikre at alle bliver hørt og set for dem, de er. Slægtskab på tværs af grænser
Carolyn Bennett, der er uddannet læge og har arbejdet som
sådan i 20 år, blev dernæst valgt til det canadiske
Underhus for det liberale parti fra 1997-2024. Hun har været minister ad tre
omgange. Først for ”Public Health” i 2003-06, og
dernæst som minister for ”Crown-Indigenous Relations” (2015-2021) og endelig
som minister for ”Mental Health and Addictions” (2021-2023).
– Jeg begynder at forstår ”Nunaat” bedre of bredere med
tiden. At Grønland og Canada ikke bare taler om udenrigspolitisk samarbejde,
men om at vi er i familie på tværs af landegrænser. Det deler slægtskab, sprog
og kultur. Og derfor var vi i Canada meget begejstrede, da vi læste den
grønlandske arktiske strategi, hvor alt det, vi kan gøre sammen på tværs af
Arktis, netop italesættes og anerkendes bredt.
Arktisk strategi
Fredag i sidste uge lancerede Canada så sin arktiske politik, der blandt andet indbefatter
etablering af et canadisk konsulat i Nuuk, der sammen med et tilsvarende
konsulat i Alaska, skal styrke Canadas bånd til de arktiske naboer i øst og
vest. – Jeg er meget glad for at se, at der er fundet finansiering til etablering af
både et canadisk konsulat i Nuuk og et konsulat i Anchorage, hvilket kan være
med til at styrke relationerne i Arktis, siger Carolyn Bennett.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.