Campus Kujalleq udforsker amerikansk turisme: Lærer af oprindelige folk i Maine

Forhåbningen er, at eleverne kan hente nye idéer til turismen herhjemme, fortæller underviser.

Ti studerende fra serviceøkonomuddannelsen ved Campus Kujalleq er netop vendt hjem efter et to måneders ophold i Portland, USA, hvor de har deltaget i undervisning og praktik ved University of Southern Maine.
Offentliggjort

Ti studerende fra serviceøkonomuddannelsen ved Campus Kujalleq er netop vendt hjem efter et to måneders ophold i Portland, USA, hvor de har deltaget i undervisning og praktik ved University of Southern Maine.

Opholdet har givet de studerende erfaringer og udvidet viden inden for service- og turismebranchen, som de nu kan anvende i deres videre uddannelse i Grønland, fortæller Aaju Simonsen, der har været med på turen som underviser gennem Arctic Education Alliance.

ABONNENTER

Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser. 

Historier som denne kræver abonnement.

God læselyst, og god fornøjelse.

Ti studerende fra serviceøkonomuddannelsen ved Campus Kujalleq er netop vendt hjem efter et to måneders ophold i Portland, USA, hvor de har deltaget i undervisning og praktik ved University of Southern Maine.

Opholdet har givet de studerende erfaringer og udvidet viden inden for service- og turismebranchen, som de nu kan anvende i deres videre uddannelse i Grønland, fortæller Aaju Simonsen, der har været med på turen som underviser gennem Arctic Education Alliance.

- Det har krævet rigtig meget tid og forberedelse, men det har været det værd, for eleverne har fået en forståelse for, hvordan amerikanerne er, og hvordan de arbejder med turister, som er en del anderledes end hvordan vi gør herhjemme, siger Aaju Simonsen.

Eleverne har under opholdet skullet lære at forstå, hvordan USA arbejder med turisme, så de kommende serviceøkonomer kan tilpasse turismetilbuddene herhjemme.

- Turisme er noget helt andet i USA, så vi har forsøgt at lære, hvordan kan vi gøre det i forhold til amerikanske turister, der kommer til Grønland.

- Det primære formål er, at eleverne får en bedre forståelse for turisme i USA og hvordan den amerikanske dagligdag foregår og hvilke serviceydelser de har, siger Aaju Simonsen.

Mange ligheder

En del af undervisningen i USA har fokuseret på at "indigenize" turismen, hvilket kan oversættes til, at man tilpasser turismen til oprindelige folk. Eleverne mødte her Wabanaki Public Health and Wellness, en organisation stiftet af det oprindelige Wabanaki-folk.

- I USA er de langt fremme med at indigenize turismen ved at øge værdien, så det bliver en oplevelse. Eleverne fik undervisning i, hvad indigenize indebærer, og hvordan man lader det oprindelige folk fylde i turismen i stedet for at lade vesten dominere, siger Aaju Simonsen.

Hun fortæller, at der var mange ligheder og fælles træk mellem Wabanaki-folket og inuit.

- De gør meget for at forbedre hverdagen for deres egne stammer, og det var meget inspirerende at se. Jeg følte mig selv "indigenized" gennem vores samtaler, og det var meget lærerigt.

- Kulturelt set er der mange ligheder mellem vores folk, og der var mange ting, vi kunne relatere til. Det har været en rigtig god oplevelse. Vi har skabt livslange venskaber i USA, også med Wabanaki-folket, fortæller Aaju Simonsen.

Lærer af samarbejdet

Projektet er blevet realiseret gennem et tæt samarbejde mellem Campus Kujalleq, University of Southern Maine og Arctic Education Alliance, som handler om at skabe samarbejde mellem USA og Grønland inden for erhvervsuddannelser.

I den første måned modtog eleverne undervisning inden for turisme på universitetet i Maine.

- Vi har rejst rundt i USA og besøgt hoteller, turistdestinationer og endda været på en ø for at se, hvordan de håndterer turismen dér.

Det er første gang, at elever fra Campus Kujalleq kommer til USA.

- Det her år var vores første forsøg på at teste samarbejdet, og vi synes, det gik godt. Der er dog nogle ting, vi skal være opmærksomme på. Der har været mange praktiske udfordringer undervejs, og vi har lært meget. For eksempel, når den amerikanske stat delvist finansierer projektet, kan vores elever ikke studere i USA de næste to år. Det betyder, at vi skal overveje, hvilke elever vi sender til USA fremover, siger Aaju Simonsen.

Håber det fortsætter

Hun håber, at samarbejdet kan fortsætte, og der arbejdes allerede på at finde finansiering fra både USA og Naalakkersuisut.

- Vi undersøger også, hvordan vi kan sende eleverne uden om Danmark og konsulatet i Nuuk, da der er mange led i arbejdet.

- Det er selvfølgelig vores mål at kunne blive ved med at sende elever til USA. Det har været indsigtsfuldt at lære om nye kulturer, turismeforme og se, hvor mange ligheder, der er mellem oprindelige folk, og hvordan vi ser verden og situationer, siger Aaju Simonsen.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS