Busselskab udfordret på økonomien

Hovedstadens busselskab er så presset af coronarestriktioner, at et planlagt køb af to nye busser i 2022 kan blive udsat.

Offentliggjort

Coronarestriktioner har gjort ondt på Nuup Bussii, der i 2020 måtte indkassere et underskud på 1,4 mio. kr. mod et overskud året før på 870.000 kr.

Det var specielt nedlukningen i foråret 2020, der har sendt årsresultatet i rødt, oplyser ledelsen i årsrapporten, der blev fremlagt for Erhvervs og Økonomi Udvalget i Kommuneqarfik Sermersooq forleden.

Fra marts og året ud fik man et omsætningstab på knap 2,8 mio. kr., samtidig med at man mistede charterkørsel med krydstogtsturister, der aldrig kom til byen sidste år. Økonomien og likviditetspresset var så anspændt, at man blev nødsaget til at få et likviditetslån af ejeren, Kommuneqarfik Sermersooq.

Prisstigning i 2020

I april 2020 hævede man priserne og forklarer det med, at pengene blandt andet skal bruges til fornyelse af busparken.

- Nuup Bussii har indgået aftale med MAN Danmark om køb af i alt otte busser fordelt med ibrugtagning af tre busser i april 2020, og tre busser i maj 2021. De sidste to nye busanskaffelser er udsat grundet Covid-19. Når vi har et bedre overblik over effekterne af Covid-19 vil Nuup Bussii, sammen med ejeren, beslutte, hvad der skal ske fremadrettet, bliver det oplyst i årsberetningen.

Selv om coronarestriktionerne er blevet slækket i samfundet, så forventer busselskabet et økonomisk vanskeligt år i år. Det er baggrunden for, at man budgetterer med et lille overskud på 73.000 kroner for 2021.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS