Budskab fra Færøerne: Trist at tonen er blevet så hård i Rigsfællesskabet

”Spar i skat – skyd en færing”. Sjúrður Skaale mindes, at tonen i folkedybet var grov, da Færøerne for godt 20 år siden forhandlede selvstændighed med Nyrup.

I den nuværende situation er tonen også hård mellem Grønland og Danmark.

- Jeg sidder ved ring-side og observerer boksekampen. Jeg har nogle observationer, som Grønland måske kan bruge i kampen for selvstændighed, siger Færøernes folketingsmedlem, Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin, det færøske Socialdemokrati.

- Der er uendelig stor forskel mellem de romantiske taler om selvstændighed og løsrivelse og så de reelle økonomiske og administrative forhold, som man skal have en aftale om, siger han. Og han taler af erfaring, for han var embedsmand og tæt forhandlingerne, da Færøerne forhandlede om løsrivelse.

Sjúrður Skaale har i en bog sammenlignet Nyrups taktik over for færingerne i 2000 med drabet på en grindehval. Det skulle ikke trækkes i langdrag. Kniven skulle sættes ind hurtigt og kontant.

Færingerne ønskede at nedtrappe bloktilskuddet over 15 år. Nyrup svarede igen med fire år.

Færingerne ønskede adgang til dobbelt statsborgerskab. Nyrup sagde nej. Dermed var færingerne knockoutet. De færøske forhandlere kunne ikke opnå et resultat, som var godt nok til, at de turde spørge vælgerne ved en folkeafstemning. Færøsk løsrivelse faldt til jorden som en død hval på stranden.

Ønsker færre penge fra Danmark

Men færingerne opgav ikke. De var vrede og skuffede. Men valgte nu en helt anden vej. Bid for bid, område for område overtog færingerne ansvaret for alt ”fra fyrtårne til folkeskole”, som Sjúrður Skaale udtrykker det. Færingerne har i dag hjemtaget alle områder på nær udenrigspolitik, politi og domstole. De bad – midt under en økonomisk krise - Danmark om at nedskære bloktilskuddet fra 950 mill. til godt 600 mill. kr. og fastfryse det nominelt. Nu bliver det også reduceret med 25 mill. kr. om året.

-I stedet for at erklære den færøske stat og løsrivelse, så byggede vi huset op fra grunden. Vi gik fra de revolutionære tanker til de evolutionære. Vi valgte selvstændighed i praksis i stedet for storladne erklæringer om løsrivelse. Vi blev mere selvstændige. Fik større frihed. Samtidig blev samarbejdet med Danmark stærkere og mere ligeværdigt. Man befinder sig bedre i en relation, når man er ligeværdig, forklarer Sjúrður Skaale.

I dag er debatten om løsrivelse på Færøerne mere eller mindre død. Uaktuel. Så hvad kan Grønland lære af de færøske erfaringer?

Intet land vil være mindre

- Man må spørge sig selv, om alle er i samme båd, når man kommer til forhandlingsbordet. Det skal grønlænderne vide. Færingerne forhandlede i 2000 for at få en selvstændig færøsk stat. Danmark ville bevare rigsfællesskabet. Så vi stod stejlt over for hinanden.

- Intet land i verden ønsker at blive mindre. Det er en legitim politisk holdning. Alle danske partier ønsker at bevare rigsfællesskabet. Så Grønland må forvente, at de danske forhandlere ikke vil være uendeligt gavmild med at støtte en grønlandsk stat. Spørgsmålet er, om man vil være så behjælpelig fra dansk side, at de grønlandske vælgere siger ja til den aftale, man kan opnå, siger Sjúrður Skaale.

- Grønland har ret til selvbestemmelse. Det fremgår af selvstyreloven. Det vil blive respekteret fra dansk side. Det er jeg sikker på. Spørgsmålet er så, hvordan den kontrakt mellem Danmark og Grønland kommer til at se ud, når man skal blive enige om en aftale. Hvor stort et ja vil Danmark give? Hvor meget vil Danmark hjælpe Grønland? Det vil kræve en meget stor støtte fra Danmark, hvis Grønland skal overtage alle de områder, der ikke er overtaget. Det vil kræve stor dansk velvilje. Spørgsmålet er om den velvilje vil være stor nok, siger Sjúrður Skaale.

Rigsfællesskab en succes

Han er forsigtig med at blande sig i det nuværende trekantsdrama mellem Grønland, Danmark og USA.

-Der er ekstrem stor forskel på Færøerne og Grønland både med hensyn til størrelse, kultur, infrastruktur, økonomi og geopolitisk betydning. Men vi har det til fælles, at vi har samme befolkningstal, lever af fiskeri og er medlem af rigsfællesskabet. Færøerne kunne være et eksempel til inspiration, siger Sjúrður Skaale.

Han lægger ikke skjul på, at han er tilhænger af rigsfællesskabet. Han er ikke imod en færøsk statsdannelse, men mener, at færinger i den nuværende situation opnår den største frihed og velstand i et tæt samarbejde med Danmark.

-Det vigtigste for mig er ganske almindelige menneskers hverdag. At arbejderen på fiskefabrikken har det godt, siger han.

Storladne tanker om selvstændighed bør komme i anden række til fordel for velfærd, har han tidligere udtalt, da han udgav sin bog ”Da Færøerne ville løsrive sig”.

Velfærdssamfundet fremmes bedst i det nuværende rigsfællesskab, mener han.

- Men det kræver stor forståelse, fordi vi er så utroligt forskellige. Og fællesskabet kan kun bestå, hvis vi giver hinanden meget plads.

- Jeg mener, at rigsfællesskabet er en succes for vores vedkommende. Færøerne har udviklet vores egne systemer og vores egen økonomi. Vi har et moderne velfærdssamfund, udviklet i samarbejde med Danmark. Vi har bevaret vores kultur og sprog. Det er en meget stor succes sammenlignet med andre små nationer. Danmark har aldrig modsat sig, at Færøerne gradvist opnåede større selvstændighed siden år 2000, hvor forhandlingerne om løsrivelse brød sammen. Tværtimod har der været dialog og forståelse. Danmark har hjulpet os med at overtage områder skridt for skridt, lyder det fra Sjúrður Skaale og tilføjer:

- Jeg vil overhovedet ikke blande mig i diskussionen i Grønland. Det har jeg hverken ret eller indsigt til. Men måske kan Grønland lære af vores erfaringer.

- Selvstændighed er ikke noget, man udråber. Det er noget, man opbygger område for område. Ved at gå i krig med fattigdom og styrke erhvervslivet. Økonomien er helt afgørende. Et hus skal bygges op fra grunden – ikke fra taget.

Utilregnelig Trump

Da jeg spørger, hvor alvorligt man skal tage Trumps udmeldinger om at overtage kontrollen med Grønland og endog gøre verdens største ø til en del af USA, svarer Skaale:

- Nogen siger, at man ikke skal tage Trump bogstaveligt, men alvorligt. Hans udtalelser er urovækkende. Men jeg kan ikke forestille mig, at han vil indtage Grønland militært. Men USA vil aldrig acceptere Grønland som et sikkerhedspolitisk vacuum. Ender det med en skilsmisse mellem Danmark og Grønland, skal USA i hvert fald have klare sikkerhedsgarantier. USA må være en afgørende del af aftalen om den grønlandske stats oprettelse.

- Trump er utilregnelig og har en særlig stil. Skal man tage alt, hvad Trump siger bogstaveligt, bliver man helt forvirret og mister orienteringen. Jeg forestiller mig, at der kommer en samtale med den nye administration i USA, og man finder en fornuftig løsning.

Mistillid og hård tone

Det arbejde skal foregå i samarbejde mellem Grønland og Danmark. Men det bekymrer Sjúrður Skaale, at der er så meget mistro.

- Som observatør til debatten bliver jeg lidt ked af, at tonen er så hård. Det er måske nødvendigt for at rense luften. Måske har der været for meget berøringsangst på begge sider. En hård tone kan føre til, at luften bliver renset. Måske er det godt, at låget går af gryden. Nogle gange kan en grov tone prikke hul på en byld.

- Der var også en hård debat, da vi forhandlede løsrivelse med Nyrup. Mange danskere sagde: Ud med jer og var vrede på os færinger.

- Men så anerkendte man, vi er i et skæbnefællesskab. Vi må finde ud af det. Så begyndte man at holde systematiske møder på politisk niveau. Vi talte sammen og opbyggede et kendskab og en tillid, der ikke havde været der. Det gav et langt mere tillidsfuldt samarbejde.

- I dag vil nogle grønlændere væk fra Danmark. Flere og flere danskere er begyndt at sige: Lad os skippe Grønland, hvis de ikke kan lide os og siger, vi har begået folkemord. Grønland koster for mange penge. Det er for farligt for Danmark at lægge sig ud med USA.

- Men Danmark kan ikke tillade sig at sparke Grønland ud, hvis Grønland ikke selv vil. Det vil være uansvarligt efter 300 års fællesskab.

-Uanset hvilken vej Grønland vælger at gå, har Danmark et ansvar over for Grønland. Skæbne forpligter.