valg
Brevstemmevalget åbner 17. oktober
Fra om præcis to uger er det muligt at brevstemme til Inatsisartut-valget den 28. november. Brevstem i god tid, lyder anbefalingen
Selvom der i dag, fredag, er præcis otte uger til Inatsisartut-valget den 28. november, er der kun to uger til, at det er muligt at brevstemme.
Afgivelse af brevstemmer kan således ske fra fredag den 17. oktober.
Naalakkersuisut oplyser følgende om brevstemmevalget:
'Vælgeren kan afgive sin brevstemme på et folkeregister. Der afgives stemme til den kommune, hvor vælgeren er opført på valglisten. I bygder og bopladser kan der afgives brevstemme til folkeregisterførerens medhjælper.
På sygehuse eller andre helbredelses- og plejeinstitutioner samt i institutioner under kriminalforsorgen kan der ligeledes afgives brevstemme.
Vælgere, der er bosat på afsides beliggende steder, kan afgive brevstemme hos en af Valgbestyrelsen udpeget person.
Vælgere, der opholder sig på skibe, der er hjemmehørende i Grønland, kan afgive stemme hos skibsføreren eller hos en af skibsføreren udpeget.
Brevstem i god tid
På vejrstationer og flyvepladser m.v. kan der afgives brevstemme hos en af Valgnævnet bemyndiget person.
Vælgere, der opholder sig i Danmark eller på Færøerne, kan afgive stemme på et folkeregister eller i Repræsentationen i København.
Vælgere, der befinder sig uden for riget, kan afgive stemme på en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation.
Brevstemmen skal sendes til den kommune, hvor vælgeren er opført på valglisten. Brevstemmen skal være det afstemningssted, hvor vælger er opført på valglisten, inden valghandlingen slutter, det vil sige den 28. november 2014 klokken 20.00.
Det anbefales derfor, at brevstemmeafgivning sker i god tid', meddeler Naalakkersuisut.