Bred opbakning til strengere foranstaltninger

Sidste uges tv-debat forud for folketingsvalget viste, at et opgør med det hidtidige syn på foranstaltninger er på vej

Offentliggjort

Det tegner til et opgør med det hidtidige syn på kriminalitet og foranstaltninger. Det viste valgdebatten på KNR-tv sidste onsdag.

Hovedparten af kandidaterne fastslog, at de går ind for hårdere foranstaltninger - især når det gælder personfarlig kriminalitet og overgreb på børn.

Mest tydeligt blev det udtrykt af Steen Lynge fra Demokraterne.

- Kriminalloven er forældet, selvom man kalder den for den mest moderne kriminallov, sagde han.

Forinden var kandidaterne blevet præsenteret for et klip med lektor Annemette Nyborg Lauritsen fra Ilismatusarfik. Hun forklarede, at de fleste anstaltsanbragte slæber rundt på en voldsom social ballast.

- De bliver ikke bedre mennesker af at være låst inde, fastlsog hun.

D: Fokusér på offeret

En kendsgerning, som Steen Lynge (D) fuldt ud anerkender. Men det er heller ikke det, der er pointen, sagde han.

- Vi bliver nødt til at fokusere på offeret. Det signal som samfundet sender i dag, er, at begår du kriminalitet, så får du husly. De får sågar hjælp til psykiske problemer, hvis du har sådanne, mens man glemmer offeret. Hun eller han skal vente flere år på at komme til behandling og det kan vi ikke være bekendt overfor offeret.

Steen Lynge (D) mener dog, at de strengere straffe skal kobles med behandling af gerningsmændene.

Længere foranstaltninger men også behandling

Siumut ligger ikke så langt fra det synspunkt.

- Der skal være strengere foranstaltninger, men jeg forstår godt, hvad lektoren siger, når hun siger, at det ikke hjælper, sagde partiets kandidat Ulrikka Holm.

- Forskning viser, at det ikke hjælper at give hårdere straffe. Det mange ikke forstår er, at det er en psykisk lidelse. Pædofili er en psykisk lidelse og det skal behandles som en psykisk lidelse. De skal behandles i psykiatrien, og det skal være resten af deres liv.

IA-kandidat Aaja Chemnitz Larsen har allerede for et stykke tid siden krævet længere foranstaltninger for især krænkere. Et synspunkt fra venstrefløjspolitikeren som den konservative danske justitsminister Søren Pape Poulsen kun kunne bakke op om.

- Jeg tror, at man er nødt til at sige: Der er nogle forbrydelser, der bare ikke er i orden. Et ovegreb på et barn, det er bare ikke i orden. Er det på min vagt, så vil jeg gerne være med til at sikre, at man laver længere foranstaltninger, men under den forudsætning, at man også giver bedre behandling, sagde hun under debatten.

Sociale problemer

Hun understregede dog, at en stor del af problemet skal løses i Grønland - ikke af folketinget.

- Det er vigtigt at forstå, langt de fleste af dem der sidder på anstalten, er de gået i social armod i 18 år forinden. Jeg har besøgt Anstalten i Herstedvester flere gang også være rundt på de anstalterne her i Grønland. Anstalten i Tasiilaq bliver kaldt 'Hotellet', og det syntes jeg fortæller, at når levestandarden ikke er god nok og man faktisk søger mod anstalten, så er der noget helt galt i vores samfund. Så er der noget vi skal rette op på, som vi bare kan løse på justitsområdet.

I Grønland er der ingen faste rammer for, hvor lang en foranstaltning en given forbrydelse skal udløse. Netop det vil flere partier have lavet om på.

- Vi mener bestemt i Atassut, at vi i folketinget skal arbejde for, at vi får nogle straframmer. I den forbindelse skal der også være rehabiliteringsordninger, så når man kommer ud på den anden side, så har man ændret sin livsstil og er kommer væk fra de krænkelser eller andre kriminelle handlinger, man har begået, sagde Atassuts kandidat Nikolaj Rosing.

Samarbejdspartiet ønsker derudover at få fjerne gerningsmændene fra lokalsamfundet.

- Dem der begår personfarlig kriminalitet, dem skal vi have ind og vi skal have dem væk fra lokalsamfundet, sagde partiets kandidat Kim Lyberth.

- Men de skal også på en eller anden måde tvinges i behandling. De data vi så får fra den behandling, skal vi bruge i den forebyggende indsats, så andre der har være misbrugt ikke selv bliver misbrugere, sagde han med henvisning til, at der er en øget risiko for selv at blive overgrebsmand, hvis man selv har været udsat for overgreb.

Også Pele Broberg fra Partiii Naleraq var inde på denne sammenhæng. Men selvom han ikke vil afvise længer foranstaltninger for visse typer kriminalitet, så er han generelt skeptisk overfor den tilgang.

- Det er ikke løsningen blot at straffe, fordi vi skal have brudt den onde cirkel, sagde han

- Meget oftere er det nemlig krænkede, der selv bliver krænkere. Foranstaltningen bør indeholde en eller anden bearbejdning af den, der har gjort det. Man skal dog aldrig glemme dem, det går ud over, og der er jeg også enig i, at de ikke skal møde gerningsmanden dagen efter, der er begået noget imod dem.

Mest kritisk overfor længere foranstaltninger er Aleqa Hammond fra Nunatta Qitornai.

- Vi kan ikke bare straffe os ud af problemerne, det er ikke på nogen måde en løsning. Det vil være en falliterklæring. Det er vigtigt at se på, hvad er det der gør, at disse mennesker er havnet i Herstedvester.

Hun henviste til, at lektor Annemette Nyborg Lauritsen har fundet frem til, at hovedparten af de indsatte har oplevet omsorgsvigt, seksuelt misbrug og sult.

- Jeg tror, at tidlig indsat, tidlig indsats og igen tidlig indsats er utrolige vigtig i samfundet, sagde Aleqa Hammond (NQ) og fik dermed indirekte også sagt, at pilen til dels peger mod landets egne myndigheder.

- Strafferetlige foranstaltninger skal til hver tid afspejle det samfund, vi lever i og de skal være tidssvarende. Jeg kan ikke stå her og sige at vi bare skal forlænge straffene for det vil ikke være fair.

'Falliterklæring'

Aleqa Hammonds afvisning af skrappere foranstaltninger fik Steen Lynge (D) til at reagere.

- Vi har diskuteret det her gang på gang uden, at der er sket noget, fordi man hele tiden siger, at det ikke nytter noget at straffe hårdere eller foranstalte hårdere.

- Det er vigt, at vi tager offerets parti her og ikke gerningsmandens parti, som man hele tiden kæmper for her.

- Det er en falliterklæring at fortsætte ud af det spor, som man har lagt sig på med kriminalloven. Den er forældet.

Dette brage igen Pele Broberg (PN) på banen

- Jeg kan godt følge argumentet, men det kan også være, at vi skulle have en ny industri her i landet ligesom i USA, som hedder fængselsindustrien. Der har man jo vist, at det ikke nytter noget bare at hævet straffene.

Han erklærer sig dig indstillet på, at indfør foranstaltningsrammer på visse områder.

Powered by Labrador CMS