Brand i Nuuk: Politiet etablerer drabsefterforskning og efterlyser vidner

Grønlands Politi efterforsker nu sagen om en kvinde, der tirsdag blev fundet død i forbindelse med en brand, som en drabssag.

- For at politiet kan udvide deres efterforskning rækker vi ud til befolkningen om hjælp, skriver politikommissær Brian Thomsen.
Offentliggjort

Tirsdag rykkede politi og brandvæsen ud til en brand i en lejlighed i Blok O på Ceresvej i Nuuk.

I forbindelse med brandslukningen fandt politiet en kvinde død, og i første omgang var meldingen, at politiet betragtede sagen som et mistænkeligt dødsfald.

Tirsdag aften melder politiet, at sagen nu kategoriseres som en decideret drabssag og efterforskes som sådan, og politiet beder om hjælp til opklaringen:

- Efterforskningen har på nuværende tidspunkt ikke givet anledning til anholdelse af personer. For at politiet kan udvide deres efterforskning, rækker vi ud til befolkningen om hjælp, skriver politikommissær Brian Thomsen i en pressemeddelelse

Udvider tidshorisont

Politikommissæren skriver videre, at især personer, der bor i nærheden af Blok O, der evt. kunne have privat overvågningsudstyr, der peger ud mod blok O i Nuuk samt borgere på Kongevej, Tuujuk og Ceresvej, bedes være særlige opmærksomme.

- Alle observationer er relevante for politiet.

- Politiet udvider ligeledes tidshorisonten med hensyn til borgernes observationer af personer, der kunne have et mistænkeligt adfærd fra tidsrummet natten mellem mandag og tirsdag kl. 24.00 og frem til kl. 08.00, skriver Brian Thomsen.

Det var klokken 07.26 tirsdag morgen, at Grønlands Politi modtog en anmeldelse om brand i de gamle blokke på Ceresvej i Nuuk.

Har man oplysninger i sagen, kan politiets vagtcentral kontaktes på telefon 70 14 48.

Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Indsats mod oversvømmelser i Nuuk
Efter de store mængder regn, der faldt over Nuuk i går, har personalet ved Materiealegården haft en travl morgen med at håndtere oversvømmelser flere steder i byen. I midtbyen har der været...
Powered by Labrador CMS