Boykot vækker opsigt

Færøerne forstår udmærket Grønlands reaktion. Sådan lyder det fra to færøske parlamentarikere, Johan Dahl og Erling Eidesgaard, som repræsenterer hvert deres parti, og som er lagtingets medlemmer i Nordisk Råd. 

- Det er skammeligt, at vi bliver holdt uden for det nordiske samarbejde, siger Erling Eidesgaard til den færøske tv- og radiostation, Kringvarp.

De færøske politikere påpeger, at det kan få store konsekvenser, hvis Grønland ender med at trække sig helt ud af det nordiske samarbejde og ikke bare »nøjes« med en midlertidig boykot:

- De andre lande i Nordisk Råd bør tænke sig grundigt om, siger Johan Dahl til Kringvarp.

Siumuts Doris J. Jensen er en af Inatsisartuts to medlemmer i Nordisk Råd. Hun har selvfølgelig noteret sig, at samarbejdet på »regeringsniveau« er sat på pause, og derfor overvejer hun situationen, siger hun til AG. 

- Men sætter du også dit mandat på pause? 

- Jeg forventer at kunne give en melding i næste uge. Lige nu er der fuldt fokus på fiskeriloven. Men derefter skal vi diskutere Nordisk Råd internt i Siumut, og jeg skal også tale med de islandske repræsentanter i rådet om det, svarer hun.

Særligt problematisk

Sagen begyndte at rulle, da Múte B. Egede i sidste uge skrev et åbent brev, hvor han meddeler, at han »som regeringsleder sætter sit politiske arbejde på regeringsniveau i rådet på pause«. Beslutningen er truffet blandt andet med udgangspunkt i den konflikt, som AG beskrev i sidste avis, og som handler om, at Nordiske Råds formandskab ikke har til hensigt at invitere Færøerne, Åland og Grønland til statsledernes sommermøde i Sverige.

Men boykotten har også en dybereliggende årsag, og den handler ikke kun om Nordisk Råd. I Naalakkersuisut er der stigende frustration over at blive holdt udenfor« og ikke have fuldgyldigt medlemskab af internationale organisationer og råd. En tilsvarende utilfredshed hersker på Færøerne, som fire gange uden held har søgt om fuldt medlemskab af Nordisk Råd.

I Naalakkersuisuts udenrigspolitiske redegørelse, som præsenteres 23. maj i Inatsisartut af Vivian Motzfeldt, er et stort afsnit reserveret til Nordisk Råd og problemet med, at Grønland ikke har formel stemmeret. 

- Det er fordi, at Danmark statsretligt ikke kan acceptere, at to eller flere dele af den samme stat kan risikere at være uenige og stemme imod hinanden inden for samme organisation, når de to dele af Riget formelt kommer fra samme såkaldte enhedsstat, lyder forklaringen i redegørelsen om de danske argumenter.

Men situationen er ifølge Naalakkersuisut alligevel uholdbar. I redegørelsen peges på, at Grønland for eksempel ikke altid inviteres til statsministermøde på nordisk niveau, selvom temaet er Arktis. Det skete på et nordiske møde i Finland i 2023.

Samtidig betegnes det som »særligt problematisk« i de tilfælde, hvor Grønland har overtaget kompetencen for sagsområder, der behandles i nordisk sammenhæng.