fem år mere

Børneprojekt forlænger femårig aftale med Unicef

I morgen onsdag underskriver børne- og ungeprojektet Nakuusa en femårig forlængelse af dets samarbejde med FN's børneprogram

Børne- og ungeprojektet Nakuusa. Arkivfoto
Offentliggjort

Onsdag den 13. maj klokken 16 underskrives en femårig forlængelse af et samarbejde mellem FN's børneprogram, Unicef, og Naalakkersuisut om projektet Nakuusa.

Nakuusa blev igangsat i 2011 med det formål at styrke kendskabet til FN's børnekonvention i Grønland og på den måde sørge bedre for, at rettighederne bliver overholdt. En del af projektet har været kampagner som 'Mere mor og far! / Suli anaanamik, suli ataatamik!' og 'Lyset peger på dig! / Qaamanerup qinngoqqavaatit!'.

Og så har Nakuusa holdt flere børnepanelsmøder.

Alle er velkomne til markering
Det er gået så godt for alle disse kampagner, at FN har forlænget aftalen, som underskrives i morgen i Nuuk med overværelse af naalakkersuisoq for familie, ligestilling og sociale anliggender, Siumuts Martha Lund Olsen til stede sammen med Alfred Josefsen, der er bestyrelsesformand for Unicef Danmark.

Nakuusa byder på kaffe, kage og forfriskninger til alle børn og voksne, der vil komme i anledning af den nye aftale. Hinnarik og Børnene vil også give et nummer.

Se billeder: Børns rettigheder markeres i syd

Læs: Ny kampagnevideo: Børn har fået nok

Læs: Børnene og NAKUUSA larmer igen

Powered by Labrador CMS