Flere børn end tidligere vokser op i fattigdom i Nunavut, viser ny rapport. – Afkolonisering og selvbestemmelse er forudsætninger for at udrydde fattigdommen her, udtaler formand for Amautiit Nunavut Inuit Association
– Afkolonisering og selvbestemmelse er forudsætninger for at udrydde fattigdom i dette land, udtaler Jasmine Redfern, der er formand for Amautiit Nunavut Inuit Women’s Association.Foto: Trine Juncher Jørgensen
Knap 42 procent af alle børn under 18 år vokser op i
fattigdom i Nunavut, og for børn under seks år er det 50 procent af alle børn,
der vokser op i fattigdom.
Knap 42 procent af alle børn under 18 år vokser op i
fattigdom i Nunavut, og for børn under seks år er det 50 procent af alle børn,
der vokser op i fattigdom.
– Det er en konsekvent tendens i vores territorium. Fattigdom
er så dybt forbundet med erfaringer med kolonialisme. Afkolonisering og
selvbestemmelse er forudsætninger for at udrydde fattigdom i dette land,
udtaler Jasmine Redfern, der er formand for Amautiit Nunavut Inuit Women’s
Association i en pressemeddelelse udsendt af Campaign 2000.
Mange faktorer spiller ind
Samlet set lever næsten 1,4 millioner børn i Canada i fattigdom. Det svarer til
en ud af fem eller godt 18 procent af alle børn. Og i løbet af de seneste to år
er det antal faktisk øget med fem procentpoint eller cirka med 360.000 flere
børn.
I Nunavut er antallet af børn, der lever i fattigdom steget med 6,8
procentpoint i samme periode.
Ifølge Jasmine Redfern er der mange forskellige faktorer, der spiller ind i
børnefattigdom. Det handler ikke alene om familiens begrænsede indtægter, men
også om børnenes adgang til samfundet, for i Canada koster det penge at få
passet børn, og det er der mange familier, der ikke har råd til. Og dertil har
inflationen betydet, at lønningerne ikke har fulgt med fødevarepriserne især i nord.
60 anbefalinger
Organisationen Child Care Now har fremlagt 60 anbefalinger, som kan afhjælpe børnefattigdom.
Hvad der formentlig vil have den største effekt, er et tillæg til de allerede
eksisterende børnepenge til lavindkomstfamilier, der dels vil være relativt let
at implementere, men ifølge organisationen også vil føre til et reelt fald i
børnefattigdom på den korte bane.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.