Børn om Parisaftalen: Det er kun begyndelsen
14-årige Nicklas var en af talerne under dagens underskriftsceremoni, hvor Grønland tiltræder Parisaftalen. - Tiltrædelsen af Paris-aftalen er et vigtigt skridt, men det er kun begyndelsen, siger Nicklas blandt andet i sin tale.
14-årige Nicklas efter underskriftsceremonien af tiltrædelse til Parisaftalen. Her kunne han rose beslutningstagerne for deres rigtige beslutning på vegne af Grønlands børn, men samtidig komme med påmindelse om, at der stadig er lang vej endnu.
Unicef Grønland
Tiltrædelse af Parisaftalen, der forpligter Grønland til at mindske udledning af CO2 og blive miljømæssigt bæredygtig i fremtiden er et vigtigt, men også et rigtigt skridt på vej. Men det er ikke nok, påminder dagens yngste taler under underskriftsceremonien af Grønlands tiltrædelse af Parisaftalen.
- Tiltrædelsen af Paris-aftalen er et vigtigt skridt, men det er kun begyndelsen. Vi skal fortsætte med at arbejde sammen, lytte til hinanden og handle aktivt for at sikre en bæredygtig og sikker fremtid for os alle, siger 14-årige Nicklas blandt andet under sin tale til politikere og beslutningstagere der blandt andet tæller Simon Steill fra FN's klimasekretariatet.
Anbefalinger
Nicklas er en del af Nakuusa. Nakuusa har drøftet klima og bæredygtighed, hvor Nakuusas medlemmer er kommet med en del anbefalinger til politikere og beslutningstagere i 2022.
Disse er:
Mere vedvarende energi fra vandkraft
Udvikling af sol- og vindenergi
Prioritering af lokale råvarer
Gør genanvendelse lettere
Lad os bytte og genbruge tøj
Flere eldrevne busser og biler
Gør det nemmere at komme af med affald, så det ikke havner i naturen
Lad os sortere vores affald og forbrænde det ansvarligt
Genbrug varme fra forbrændingen
Stop madspild
Nicklas har valgt at påminde deltagerne under ceremonien om Nakuusas anbefalinger efter børnetopmødet i 2022. Til det udtaler han i sin tale:
- I dag markerer et vigtigt skridt i den retning. At Paris-aftalen bliver tiltrådt her i Grønland, giver os håb. Det viser, at vores stemmer bliver hørt, og at vores indsats ikke er forgæves. Kære Naalakkersuisut, kære borgmestre, kære voksne, kære børn og unge – skal vi ikke gøre noget ved klimaforandringerne? Vi står her i dag, fordi vi tror på, at vi kan skabe en bedre fremtid sammen, siger han.