Boring på 850 meters dybde ved Grønland giver indblik i plastikforurening

Kerneboringer i Grønland viser en øget ophobning af mikroplast på havets bund siden 1950'erne - med betydelige udsving.

Det viser en undersøgelse fra Københavns Universitet.

Et barskt miljø med frostvejr og afstrømninger fra gletsjere spiller en rolle.

Men der ses ifølge forskerne også et sammenfald mellem for eksempel byggeprojekter og andre socioøkonomiske begivenheder og så stigninger i mængden af plastik på havbunden.

Teorien har især været, at det meste plastik kommer til Arktis via havstrømme.

Men forskernes nye data viser, at også lokale kilder kan spille en væsentlig rolle.

Ifølge lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Nicole Posth er projektet "et vigtigt skridt" i retning mod at udvikle modeller til at følge problemet med plastikforurening.

- For første gang har vi nu et historisk overblik over denne plastikforurening fra den arktiske region, udtaler Nicole Posth i en pressemeddelelse.

Forskerne har banket et rør ned i havbunden på omkring 850 meters dybde og hentet kerner af bunden op.

Boringen foregår ved, at man lader en tung prøveudtager af metal falde ned gennem vandet. Den rammer mudderet på bunden lodret.

Røret fyldes straks med materiale fra havbundens overflade. Det trækkes så op til overfladen.

Derefter har forskerne analyseret prøverne og adskilt de forskellige materialer.

Forskerne har brugt det, der hedder radionuklid-datering. Det er en naturvidenskabelig metode til bestemmelse af alder på mineraler.

- Det er vigtigt at vise, at plastik finder vej til havbunden - at vores handlinger har direkte indflydelse på vores miljø.

- Vi har stadig flere beviser på plastiks negative indvirkning på økosystemers - og menneskers - sundhed. Det er nu en realitet, som vi må udforske omfanget af, og der er brug for nye undersøgelser som denne for at levere beviserne, siger Nicole Posth.

/ritzau/