Qeqqata Kommunias kommunalbestyrelse holdt møde på dagen, hvor Tuukkaq lander i Nuuks nye internationale lufthavn, og hvor kommunalbestyrelsen behandler bygdebestyrelsesmedlemmerne i Kangerlussuaq Johan Lange og Hans Davidsens ansøgning om fratrædelse fra bygdebestyrelsen, grundet flytning til en anden kommune, i og med at de flytter med deres jobs i Air Greenland til Nuuk.
Efter denne orientering spurgte medlem af kommunalbestyrelsen Juliane Enoksen (IA), hvordan fremtidsudsigterne er for Kangerlussuaq, og for borgere der bliver boende i bygden. Der er en trykket stemning, siger borgmester Malik Berthelsen (S):

- Det er en trykket stemning for tiden i Kangerlussuaq, hvor borgere oplever familiers fraflytning, og folk er nedtrykte over det for tiden. Dagen, som vi havde frygtet, er kommet, og som vi alle ved, så lander Tuukkaq for første gang i Nuuk i dag, hvor den havde sin sidste landing i Kangerlussuaq i foregårs, siger borgmester Malik Berthelsen under dagens kommunalbestyrelsesmøde og fortsætter:
- Vi har gået I uvished og haft bekymringer om, hvor mange borgere der vil forlade Kangerlussuaq, men nyeste tal viser, at Kangerlussuaq fortsat vil have omkring 400 borgere, siger Malik Berthelsen, der ser grund til optimisme for fremtiden.
Grund til optimisme
Trods den uvished, der har hersket for Kangerlussuaqs fremtid, er der grund til optimisme.
- Og til vores glæde fortsætter livet, og der skal arbejdes for at udvikle Kangerlussuaq, og det er en glæde for os, at der fortsat vil være internationale flyvninger til Kangerlussuaq fra marts til oktober, hvor der er indgået aftaler om, at der vil komme to flyvninger om ugen af international karakter, siger Malik Berthelsen, der også er informeret om, at turisterne allerede nu booker ture til Kangerlussuaq til næste år.
- De har stor interesse i at komme til Kangerlussuaq for at køre med hundeslæde, derudover har vi fået oplyst, at 40 krydstogtskibe indtil videre har bestilt udskiftning af passagerer gennem Kangerlussuaq. Af den grund er der stadig optimisme i forhold til Kangerlussuaq, her har Albatros Arctic Circle spillet en vigtig rolle i at fastholde aktivitet, siger borgmesteren.
Håber på turismens fremtid trods turismeloven
- I forhold til turismeaktører, så har jeg tidligere været ude med min bekymring vedrørende turismeloven, og hvordan den kan påvirke aktiviteter i Kangerlussuaq. Jeg håber, at det ikke vil få en negativ påvirkning, fordi det kan skade turismen i Kangerlussuaq, siger borgmester Malik Berthelsen.
Flere unge i bygden
Da der er stor interesse for arktisk basisuddanelse i Kangerlussuaq, er der udsigt til at øge elevpladserne på uddannelsen fra 22 til 30 til næste år.
- Og af den grund vil vi kunne regne med, at der i fremtiden vil der komme flere unge til Kangerlussuaq. Nu er der forhandlinger om Forsvarsaftalens delaftale vedrørende Arktis, hvori der er diskussioner om at oprette et dronecenter i Kangerlussuaq, og det er spændende at se, hvad det vil få af betydning for Kangerlussuaq. Selvom det der sker i dag, ikke er så godt, så er der gode og optimistiske udsigter for Kangerlussuaqs fremtid, siger borgmester Malik til Kommunalbestyrelsesmødet.