Partiet Naleraq beskylder Siumuts naalakkersuisoq for selvstændighed Vivian Motzfeldt for at stille vildledende spørgsmål på borgermøder i Nuuk og Sydgrønland, hvor hun diskuterer udkastet til en forfatning for et selvstændigt Grønland.
Et afgørende spørgsmål på borgermøderne handler om, hvordan vi skal danne en stat.
Partiet Naleraq beskylder Siumuts naalakkersuisoq for selvstændighed Vivian Motzfeldt for at stille vildledende spørgsmål på borgermøder i Nuuk og Sydgrønland, hvor hun diskuterer udkastet til en forfatning for et selvstændigt Grønland.
Et afgørende spørgsmål på borgermøderne handler om, hvordan vi skal danne en stat.
Deltagerne kan vælge mellem tre svar (resultatet af afstemningen i Nuuk i parentes):
– Grønland og Danmark i »free association« (20 procent).
– Grønland som stat i samarbejde med en anden stat (16 procent).
– Grønland som fuldstændig stat (64 procent).
- Hvad er der galt med dette spørgsmål og de tre mulige svar?
– Det er rimelig mærkeligt at stille spørgsmålet; først og fremmest fordi en fuldstændig stat ikke er en modsætning, men det samme i alle tre scenarier. Vi er også en fuldstændig stat, hvis vi indgår i en »free association«, hvor det engelske ord »free« betyder, at vi på eget initiativ kan stoppe samarbejdet med et andet land til enhver tid, siger Naleraqs formand Pele Broberg til Sermitsiaq.
Tre sider af samme sag
Pele Broberg genkender spørgsmålene, og partiformanden tegner en tidslinje for Naleraqs deltagelse i selvstændighedsdebatten:
Naleraq åbnede med et forslag om at melde Grønland ud af rigsfællesskabet i 2021, som var 300 året for Hans Egedes ankomst. Afvist.
Partiet foreslog modellen »free association«, kendt fra Stillehavet. Afvist.
Naleraq pegede på et samarbejde med et andet land end Danmark. Afvist.
– Vivian Motzfeldt behøver altså ikke at spørge om de muligheder, som deltagerne i borgermøderne forestiller sig ved selvstændighed. De tre svar, som de kan vælge mellem, udelukker ikke hinanden. Tværtimod står alle muligheder åbne, med mindre man forsøger at fremtvinge en bestemt holdning med et ledende spørgsmål, siger Pele Broberg.
Rækkefølgen undrer Naleraq
Naleraq er kritisk overfor selve ideen med borgermøderne, hvor hverken Forfatningskommissionens udkast eller en letlæselig version ligger på bordet.
– Vi har lige som Danmark og en lang række andre lande et repræsentativt demokrati i modsætning til Schweiz med et direkte demokrati. Vi går derfor ikke ud og spørger alle og enhver, hvad facit er på et regnestykke, som de ikke har forudsætning for at tage stilling til. Det er politikernes opgave at udarbejde indholdet, som vi derefter sætter til folkeafstemning på et oplyst grundlag, siger Pele Broberg.
Naleraq er kritisk overfor hele forløbet af forfatningsarbejdet, hvor det tog seks år og 30 millioner kroner at skrive et udkast med 49 paragraffer. Pele Broberg tilbød på efterårssamlingen 2023 at skære al fedtet væk, så der står 24 paragraffer tilbage, men Vivian Motzfeldt afslog tilbuddet.
– Det er en mærkelig rækkefølge, når Naalakkersuisut først brænder seks år og 30 millioner kroner af på en forfatningskommission, og derefter går ud og spørger alle, der har lyst, om den form for selvstændighed, som de forestiller sig. Rækkefølgen udstiller Naalakkersuisuts mangel på visioner, og den vil samtidig stille Grønland i en utrolig dårlig forhandlingssituation med Danmark, hvis vi ikke tager beslutningerne på et oplyst grundlag, siger Pele Broberg.
– Hvad skal Vivian Motzfeldt i stedet spørge om?
– Forfatningen skal ikke detailstyre, men give vide rammer. Spørgsmålene burde dreje sig om den del af forfatningen, som vedrører værdierne i samfundet. Ønsker vi dødsstraf? Ønsker vi retssikkerhed? Ja, basale emner, som skal udgøre grundstenen i et lands forfatning. Det var netop ud fra de værdier, som vi traditionelt har haft, at jeg sidste år tilbød at fjerne det politiske spin, som er lagt ind i forfatningsudkastet, siger Pele Broberg.
Hellere samle end splitte
Vivian Motzfeldt afviser kritikken.
– Borgermøderne vil først være en skindebat, hvis vi fremlægger en fiks og færdig forfatning til diskussion. Vi præsenterer derimod det resultat, som vi har nået indtil i dag, og vi inviterer borgerne i hele landet til at være med i en reel debat om den kommende forfatning, siger Vivian Motzfeldt til Sermisiaq.
De første debatter foregik i Nuuk med 50 deltagere, Qaqortoq med 14 deltagere og derefter Narsaq og Nanortalik. Turen går videre til Midt- og Nordgrønland inden et opsamlende borgermøde i Nuuk.
Men allerede efter det første borgermøde i Nuuk onsdag den 6. august haglede kritikken ned over Vivian Motzfeldt og hendes departement. De fleste kritikere deltog ikke selv i møderne, fordi annonceringen var begrænset til Facebook og KNRs servicemeddelelser. Naleraq havde set indkaldelsen, og i Nuuk var partiet repræsenteret af partifunktionærerne Qarsoq Høegh-Dam og Kiista Fencker. Fire dansktalende borgere i Forsamlingshuset i Nuuk – otte procent af deltagerne - nøjedes med at lytte, ikke diskutere udkastet til en forfatning for et selvstændigt Grønland.
Og det får Naleraq til at reagere.
– Den groveste vildledning er alligevel, at der ikke sker en sortering i deltagerne på borgermøderne, som stemmer om det grønlandske folks forfatning, siger Pele Broberg.
– Hvorfor er det et problem, at nogle få danskere deltager i borgermøderne?
– Fordi det er det grønlandske folk, som har adgang til selvstændighed, ikke alle der bor i Grønland, siger Pele Broberg.
Vivian Motzfeldt svarer igen.
– Jeg har en dansk svigermor, som har grønlandske børn. Jeg vil hellere fokusere på det, som samler os, end det, som splitter os, siger Vivian Motzfeldt til Sermisiaq.