Transparency International Greenland

Borgere har ret til at vide, hvordan penge influerer politik

Partier bør være langt hurtigere til at oplyse om donationer, mener antikorruptions organisation

- Borgerne har ret til at vide, hvordan penge influerer politik. Information om kilderne til donationer og viden om, hvordan pengene bliver brugt, er vigtig både, når vi står i stemmeboksen, og for at holde politikerne ansvarlige, siger bestyrelsen for Transparency International Greenland. Foto: privat
Offentliggjort

Tirsdag hastebehandlede Inatsisartut forslaget om at skærpe oplysningspligten om modtagelse af private bidrag til politisk arbejde, forbud mod modtagelse af anonyme og udenlandske bidrag samt beløbsgrænser for bidrag i inatsisartutloven om offentliggørelse af politiske partiers regnskaber. Et lovforslag, der fremsættes i hast af formanden for Inatsisartut, uden at være sendt i høring.

- Først og fremmet er Transparency International Greenland kede af, at lovforslaget ikke har været i høring. Vi har stor forståelse for nødvendigheden af lovforslaget, da vi mener, at landet har brug for skærpede retningslinjer, siger bestyrelsen for antikorruptionsorganisationen Transparency International Greenland til Sermitsiaq.

Bestyrelsen mener, at lovforslaget er positivt, især fordi det stopper muligheden for udenlandske anonyme donationer, og fordi borgerne har krav på at vide, hvordan penge påvirker politik.

Borgerne har ret til at vide, hvordan penge influerer politik. Information om kilderne til donationer og viden om, hvordan pengene bliver brugt, er vigtig både, når vi står i stemmeboksen, og for at holde politikerne ansvarlige,

Bestyrelsen for Transparency International Greenland.

Borgere bør få oplysninger i realitid om donationen

Der går dog lang tid fra en donation er modtaget, til et revideret regnskab skal fremlægges, mener Transparency International Greenland

- Transparency International Greenland savner derfor, at loven muliggør realtids - eller hurtig offentliggørelse af politiske finansoplysninger. Borgerne skal kunne vurdere eventuel påvirkning i en igangværende valgkamp, siger bestyrelsen og påpeger at Grønland mangler at ratificere FN’s konvention mod antikorruption. Grønland har dermed ikke forpligtet sig til at øge gennemsigtigheden i finansieringen af kandidaturer til folkevalgte embeder, og hvor det er relevant, finansiering af politiske partier.

Grønland mangler en antikorruptionsstrategi

I bemærkningerne til lovforslaget henvises der til Integritetsstudiet fra 2020, hvor det fremgår:

"Samtidig peger de mange rygter og mistanker, samt sporadisk implementering af antikorruptionsmekanismer på behovet for en mere systematisk og struktureret tilgang til emnet. Det anbefales derfor, at Grønland bliver omfattet af internationale antikorruptionskonventioner og udarbejder en antikorruptionsstrategi. Derudover kunne Inatsisartut på længere sigt overveje at vedtage en antikorruptionslov og en forebyggende enhed med det formål at forebygge, oplyse og overvåge den grønlandske indsats mod korruption og korruptionslignede forhold."

Under Forårsmødet i 2023, punkt 36, vedtog Inatsisartut beslutningen om, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en samlet anti-korruptionsstrategi, der skal behandle, hvilke konkrete praktiske handlinger der kan foretages for at bekæmpe korruption.

- Som nævnt tidligere er vi ikke imod det fremlagte lovforslag, men vi savner, at indsatserne mod korruption gennemføres mere systematisk, gerne med den vedtagne antikorruptionsstrategi, siger Transparency International Greenlands betyrelse.

 

Powered by Labrador CMS