Boligsag: Kommune arbejder på "exit-strategier"

Siumut-gruppen i kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq har udtrykt bekymring for, hvad der skal ske med lejerne i de omkring 400 lejemål, som kommunen har lejet af private investorer, når den uopsigelige periode for lejemålene udløber.

Flere af lejemålene løber over en flerårig periode, hvorefter de kan opsiges af enten kommunen eller af selskabet, der ejer ejendommen.

Borgmester Charlotte Ludvigsen oplyser i et skriftligt svar, at der vil blive lavet strategier for hvad der skal ske med de enkelte lejemål:

- Der vil blive udarbejdet en exit-strategi for de enkelte erhvervslejekontrakter, og der er flere muligheder. Jeg vil dog ikke begynde at drøfte disse muligheder offentligt, før kommunalbestyrelsen har fået dem præsenteret, skriver borgmesteren til Sermitsiaq.AG.

Overvejer køb

Spørgsmål: Overvejer kommunen at købe nogle af lejemålene, når kontrakterne udløber? I så fald - vil man spare op til dette?

- Det er en af de muligheder, der indgår i vores overvejelser, men om det bliver den løsning, vi vælger, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, udtaler borgmesteren.

Kommunens boligmodel blev underkendt af Kommunernes Tilsynsråd sidste år, og Kommuneqarfik Sermersooq må ikke fortsætte med at bruge metoden til at skaffe flere boliger til borgere i Nuuk.

Ifølge beregninger fra Selvstyret dækker den husleje, Kommuneqarfik Sermersooq får ind, mellem en tredjedel og halvdelen af den leje, som kommunen skal betale de private investorer.

- Intet at være bekymret for

Spørgsmål: Hvad vil borgmesteren sige til lejerne af lejemålene - skal de forvente at skulle flytte, når lejemålene udløber, eller vil kommunen fortsætte sit tilskud?

- De enkelte lejere har intet at være bekymret for. En lejer mister ikke sin bolig hos Iserit. Som allerede anført vil der blive udarbejdet en exitstrategi, som snart vil blive fremlagt for kommunalbestyrelsen, lyder det fra borgmesteren, der uddyber:

- Det forholder sig således, at erhvervslejekontrakterne er uopsigelige i en periode. Derefter kan kommunen opsige erhvervslejekontrakterne med et aftalt varsel. Det er faktisk ikke sådan, at erhvervslejekontrakterne udløber af sig selv.

Sermitsiaq.AG har spurgt, hvad kommunen vil gøre, hvis udlejeren vælger at opsige lejekontrakten men det betragter kommunen som en rent teoretisk mulighed, da udlejerne ifølge kommunen vil have svært ved at leje et så stort antal lejemål ud på én gang.

Ikke overblik

Et andet kritikpunkt fra Siumuts Inga Dora G. Markussen er, at der ikke er noget overblik over, hvad boligmetoden vil koste kommunen i kroner og øre på længere sigt. Kommunen oplyser, at et samlet overblik over lejeperioden ikke umiddelbart er tilgængeligt på nuværende tidspunkt.

Derudover mener Siumuts Inga Dora G. Markussen, at man via erhvervslejekontrakterne i realiteten forærer en række enkelte erhvervsdrivende store aktiver over tid via den markante underskudsgaranti, som kommunekassen yder.

Den kritik afviser borgmesteren:

- Jeg mener ikke, vi forærer nogen noget. Vi har lejet til de priser, der er på det private marked, og de private udlejere har en fortjeneste. Det kan man ikke kalde en foræring. I 2015 havde kommunen svære problemer med at skaffe blandt andet personaleboliger. Set i det lys, skønnede man, at det kunne betale sig at leje boliger af private, da der også er store udgifter ved at bygge selv, udtaler Charlotte Ludvigsen.