- I den verserende boligsag, hvor 73 familier måske snart står uden bolig – er der kun kradset i overfladen, mener Martin Gjødvad, der driver it-virksomheden Inu:it A/S, ligesom han har investeret i ejendomme blandt andet gennem selskabet Inu:IT Bolig.
Selskabet har lejet 58 lejligheder til Kommuneqarfik Sermersooq som en del af den såkaldte boligsag.
- I den verserende boligsag, hvor 73 familier måske snart står uden bolig – er der kun kradset i overfladen, mener Martin Gjødvad, der driver it-virksomheden Inu:it A/S, ligesom han har investeret i ejendomme blandt andet gennem selskabet Inu:IT Bolig.
Selskabet har lejet 58 lejligheder til Kommuneqarfik Sermersooq som en del af den såkaldte boligsag.
Martin Gjødvad henviser i sin kommentar til de offentlige boliglån fra Selvstyret, man igennem de seneste 25 år har tilbudt boligmarkedet.
- Selvstyret har ændret lovgivningen i 2010, men har ”glemt” at håndhæve den, det er man så i gang med nu her 14 år senere, siger Martin Gjødvad, der mener, at Selvstyret med 14 års forsinkelse er i gang med at trække tæppet væk under 20/20/60-ordningerne, hvilket vil ramme alle, der ønsker at leje deres bolig ud.
Regler rammer bredere
- I første omgang har Kommuneqarfik Sermersooq og Departementet, med tilsynsrådet åndende i nakken, kastet sig over fem ejendomsselskaber der udlejer til kommunen. Men reglerne gælder ikke kun for disse boligselskaber, men den gælder for alle borgere og selskaber, understreger ejendomsinvestoren.
Han pointerer, at det vil omfatte private lønmodtagere, der er rejst på uddannelse, er blevet skilt, blevet arbejdsløse, fået job ude på kysten eller nogen som har svært ved at sælge deres bolig og derfor har lejet deres bolig ud – alle er omfattet af lovgivningen, man nu er i gang med at håndhæve.
- Det betyder i praksis, at også private lønmodtagere kun må tage en husleje, der er så lav, at økonomien på ingen måde hænger sammen for dem – afdrag på f.eks. et kreditforeningslån må ikke dækkes af huslejen – i praksis betyder det, at de fleste boligejere dermed er stavnsbundet til deres bolig, medmindre de indfrier de offentlige lån, fastslår Martin Gjødvad.
Kreditværdigheden svækkes
Og det er netop denne indfrielse, der er problemet, mener han, idet kreditforeninger og bankerne netop har lånt penge ud under forudsætning af, at disse lån består.
- Både på kort og lang sigt er man dermed godt i gang med at svække Grønlands kreditværdighed i forhold til kreditforeninger og banker. Sidste gang Grønlands kreditværdighed var svækket, var i starten af 1990erne, hvor kreditforeningerne helt ophørte med at yde nye lån i Grønland. Det tog flere år at genoprette tilliden til den grønlandske økonomi; Realkredit Danmark og BRFkredit trak sig fuldstændig ud af det grønlandske marked dengang, lyder det advarende fra Martin Gjødvad.
Og perspektivet ved at svække kreditværdigheden vil udløse store tab, mener han:
- Svækkes kreditværdigheden vil der ikke fremover kunne opnås 20-årige og 30-årige kreditforeningslån til nybyggeri, aktiviteten i byggebranchen vil falde - med fald i beskæftigelsen og arbejdsløshed til følge. Der vil i givet fald heller ikke kunne opnås 80 procent ejerskiftebelåning gennem kreditforeningerne ved videresalg af boliger med forventeligt store tab for borgerne til følge.
Udfasning
- Samtidig har man helt fjernet muligheden for nye offentlige lån sidste år i stedet for at udfase dem over en 10-årig periode, hvilket kommer til et give en kæmpe opbremsning i byggeriet, forudser Martin Gjødvad.
Det er ejendomsinvestorens håb, “at man fra øverste sted i landet får genovervejet det her, inden det ender galt”.
Sermitsiaq har forelagt kritikken for Departement for Boliger og Infrastruktur. Departementet oplyser, at Naalakkersuisoq vil svare efter endt ferie.
