Blok 5-drab: To mænd er nu tilbageholdt

Søndag er en 41-årig mand blevet tilbageholdt i 25 dage i sag, hvor han og 25-årig er sigtet for drab på 20-årig, der blev fundet i et depotrum i Blok 5 i Nuuk.

Offentliggjort

En 41-årig mand er søndag blevet tilbageholdt i 25 dage i en sag, hvor han er sigtet for at have dræbt en 20-årig mand, skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

Den 41-årige blev anholdt lørdag og sigtet for drabet på den 20-årige, der blev fundet død 4. oktober i et depotrum i Blok 5.

To mænd sigtet

To dage efter fundet af den 20-årige - 6. oktober blev - blev en 25-årig mand tilbageholdt i samme sag i 25 dage.

Politiet vil af hensyn til efterforskningen ikke udtale sig yderligere om, hvad der ligger til grund for anholdelsen og sigtelsen af den 41-årige mand.

Lukkede døre

Fremstillingen af manden foregik bag lukkede døre. Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvordan manden forholder sig til sigtelsen, eller om han kærede tilbageholdelsen.

Den 9. oktober kom politiet med en opfordring til borgere om at kontakte politiet, hvis nogen havde oplevet en mistænkelig adfærd omkring Blok 5 på drabstidspunktet. 

Powered by Labrador CMS