Forskere fra Novo Nordisk har været med til at udvikle små kapsler, der kan sprøjte med lægemidler på samme måde, som blæksprutter sprøjter med blæk.
Blæksprutter kan sprøjte med vand eller blæk i flere forskellige retninger. Forskerne blev inspireret af dem til at udvikle mikrojet-kapsler til erstatning af kanyler.Foto: Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix
Henrik Bendix, Videnskab.dk
Offentliggjort
De færreste mennesker bryder sig om at blive stukket af en
kanyle. Nogle lider ligefrem af nåleskræk, som gør indsprøjtninger til en
frygtelig oplevelse. Men med en ny opfindelse kan nogle af kanylerne erstattes
af en lille kapsel. Den skal bare sluges, så klares indsprøjtningen indefra
helt uden brug af en nål. Kanylen er afløst af en tynd, kraftig stråle fra
kapslen.
Annonce
- Vi har udviklet et koncept for levering af biologiske
lægemidler via munden på en måde, hvor vi opnår en høj biotilgængelighed, så vi
får lægemidlet ud i kroppen, fortæller Stephen Buckley, der er ’scientific vice
president’ hos Novo Nordisk med ansvaret for Advanced Drug Delivery, avanceret
lægemiddellevering, altså hvordan lægemidler kommer ind i kroppen.
Sammen med andre forskere fra Danmark, USA og Sverige står
han bag en netop publiceret artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature,
hvor metoden beskrives. Den er endnu ikke testet på mennesker, men kun på hunde
og grise.
De foreløbige forskningsresultater viser, at det i
princippet er muligt at levere mange af de lægemidler, der i dag gives med
igennem en kanyle, i kapselform i stedet. Kapslen er ikke meget større end dem,
man er vant til fra medicin og kosttilskud som for eksempel fiskeolie.
Det kan for eksempel være insulin, vægttabsmedicin baseret
på hormonet GLP-1, monoklonale antistoffer, der blandt andet kan bruges til
kræftbehandling, samt visse vacciner, der engang i fremtiden kan indtages i
kapselform.
Disse lægemidler kræver normalt en indsprøjtning, fordi de
er baseret på store molekyler som proteiner og peptider. De kan ikke fås som
piller, fordi molekylerne bliver nedbrudt i mavesækken eller i tarmen, før de
når at blive optaget af kroppen.
Men fra kapslen bliver lægemidlet sprøjtet ud i en tynd,
kraftig stråle, så det trænger helt ind i slimhinden i mave-tarm-systemet,
hvorfra det kan optages af kroppen.
Blæksprutter bruger jetstrømme
Forskerne blev inspireret af den måde, blæksprutter sprøjter
med vand for at bevæge sig rundt eller med blæk mod angribende fjender.
Blæksprutten presser vandet eller blækket ud igennem en bevægelig dyse, så
væsken kommer ud som en jetstrøm med stor fart i den ønskede retning.
Vi tog udgangspunkt i naturen og undersøgte, om vi kunne
efterligne blæksprutternes jetsystem /Stephen Buckley, scientific vice president hos Novo
Nordisk
- Vi tog udgangspunkt i naturen og undersøgte, om vi kunne
efterligne blæksprutternes jetsystem. Det førte til udviklingen af de små
kapsler, der kan indtages gennem munden og levere medicin i flydende form i
mave-tarm-systemet med jets, siger Stephen Buckley.
Der blev udviklet to forskellige mikrojet-kapsler, hvor
lægemidlet sendes ind i kroppen i en ganske tynd, kraftig stråle. En aflang
kapsel kan sende medicinen ud til siderne, mens den er i tyndtarmen, mens en
buttet kapsel er mere velegnet til levering i mavesækken.
Med mikrojet-systemer kan man ikke komme til skade ved at
stikke sig på en kanyle ved et uheld, og man slipper for den besværlige
bortskaffelse af brugte kanyler – de skal nemlig i særlige kanylebokse, der
skal afleveres på apoteket eller hospitalet.
Men først og fremmest slipper man for at blive stukket.
- Det er en superspændende idé. Det ville være fantastisk,
hvis man kunne undgå injektioner, især for børn og folk med decideret
nåleangst, siger Kirsten Nørgaard, der er overlæge og leder forskningen inden
for diabetesteknologi ved Steno Diabetes Center Copenhagen, der hører under
Region Hovedstaden.
Hun understreger dog samtidig, at selv om det kræver
færdigheder og kan være ubehageligt at stikke sig, så er injektioner generelt
ikke et voldsomt stort problem for personer med diabetes. Insulinpenne er nemme
at have med at gøre, og tusindvis af danskere med type 1-diabetes behandles med
insulinpumpe, så de slipper for daglige injektioner.
Desuden påpeger Kirsten Nørgaard, at den nye teknologi
indtil videre kun er testet på dyr, og at der kan være en udfordring, i forhold
til hvor præcist det er muligt at dosere med den nye metode:
- Der er helt sikkert et udviklingspotentiale, men det er
afgørende, at der kan doseres nøjagtigt, siger hun og fortsætter:
- Det er ikke lige om hjørnet for insulin. Her skal man være
meget præcis med doseringen. Det er nok mere oplagt for vægttabsmedicin baseret
på GLP-1-hormonet.
Et værktøj i værktøjskassen
Man skal nok heller ikke holde vejret, mens man venter på at
sluge sin coronavaccine i stedet for at få en sprøjte.
Der går mange år fra et vellykket dyreforsøg med ganske få
dyr, til et medicinsk produkt til mennesker er klar til at komme på markedet,
og det er slet ikke sikkert, at det når så langt.
- Det er meget tidligt i udviklingen. I første omgang har vi
blot udforsket, hvad jet-metoden har af muligheder og potentiale, sådan helt
fundamentalt. Og dette er blot ét af de mange værktøjer, vi har liggende i
vores værktøjskasse, når det gælder levering af lægemidler til kroppen, siger
Stephen Buckley og slutter:
- Nu skal vi videreudvikle og optimere metoden, både hvad
angår funktionalitet, effektivitet, sikkerhed og også bæredygtighed i forhold
til miljøet. Så kan vi gå i gang med større studier.