Aalborg
Billeder: ’Julehilsner fra Grønland' set fra Aalborg
Også i den nordjyske hovedstad blev søndagens TV-show 'Julehilsner fra Grønland’ fulgt med interesse
Som Sermitsiaq.AG har skrevet, blev søndagens TV-juleshow 'Julehilsner fra Grønland’ vist ved storskærmsarrangementer i København, Odense og Aalborg.
I Aalborg var forhåndsinteressen så stor, at arrangørerne måtte tage en ekstra forevisningssal i brug, da billetterne til Biffen i Nordkraft hurtigt blev revet væk.
Koret fra den grønlandske forening Ikinngutigiit fra Aalborg gav en række julesalmer i forhallen, så allerede inden udsendelsen var julestemningen sikret, og efter udsendelsen blev ’Guuterput’ ligeledes sunget sammen med Ikinngutigiit.
Læs: ‘Julehilsen fra Grønland’ bliver vist søndag
Kristian Gintberg, medvært i den traditionsrige DR-juleudsendelse, introducerede showet i Aalborg og udtrykte blandt andet sin store beundring for den gæstfrihed, han har oplevet, også i Sisimiut, hvor en stor del af udsendelsen er blevet optaget i år.
'Julehilsner til Grønland', som er verdens ældste underholdningsudsendelse, blev sendt første gang i 1932.
'Julehilsner fra Grønland' blev også vist søndag aften på storskærm ved lignende arrangementer i København og Odense. I Dagmar-biograf i København var Carsten Siegstad vært, mens Julie Berthelsen var vært i Nordatlantisk Hus i Odense, hvor omkring 200 dukkede op og hyggede sig.
Se billeder: 'Julehilsner fra Grønland' fulgt med glæde i Odense
Se billeder under denne tekst