Campus Kujalleq

Billeder: Guider uddelt certificeringsnål

Campus Kujalleq præsenterede i torsdags en certificeringsnål til de uddannede guider ved en reception på GUX, som blev overrakt til de guider, der for tiden er i Qaqortoq

Guiderne får deres certificeringsnål
Arktiske guider
Forstander i Henrik Ebbe Nielsen holder tale Campus Kujalleq
Husorkestret Okapi underholder
Forstander i Campus Kujalleq Henrik Ebbe Nielsen holder tale Campus KujalleqHusorkestret Okapi underholder Campus KujalleqGuiderne får deres certificeringsnål Campus KujalleqArktiske guider Campus KujalleqForstander i Campus Kujalleq Henrik Ebbe Nielsen holder tale Campus KujalleqHusorkestret Okapi underholder Campus KujalleqGuiderne får deres certificeringsnål Campus KujalleqArktiske guider Campus Kujalleq
Offentliggjort

Forstander i Campus Kujalleq Henrik Ebbe Nielsen holdt en tale. Han fremhævede i sin tale at Campus Kujalleq har nu uddannet næsten 100 grønlandske guider - fordelt med 79 Arktiske guider/byguider og 20 Adventure guider/fjeldguider.

Alle er de i stand på kvalificeret vis at formidle kendskabet til Grønland kombineret med den gode oplevelse.

Synliggøre uddannede guider
- Fra Campus Kujalleqs side ønsker vi nu at synliggøre den uddannede grønlandske guide, og derfor har vi fra uddannelsens side taget initiativet til dette lille emblem, lyder det i en pressemeddelelse.

Laila Kreutzmann fra Visit Greenland (VG) roste i sin tale initiativet:

- Visit Greenland mener at det er rigtig godt set af Campus Kujalleq at synliggøre hvem der er kvalificeret til at være guider da det betyder meget for en turist at kunne stole på og føle sig tryg ved en guide. I turisterhvervet i Grønland er der nemlig behov for kvalitetsløft for at komme videre i udviklingen, og ”nålen” er med til vise vejen.

Visit Greenland vil også indføre certificering
Visit Greenland har også ambitioner om at indføre certificering blandt turistaktørerne i Grønland i de kommende år. Certificeringen skal være en pejlemærke for en vis kvalitet således udenlandske samarbejdspartnere og turister kan være sikre på den vare de har købt.

På vegne af Kommune Kujalleq udtalte 1. viceborgmester og formand for erhvervsudvalget Simon Simonsen bl.a. også sin glæde over at se så mange uddannede grønlandske guider og fremhævede at der bliver god brug for dem i Sydgrønland i forbindelse med optagelsen på UNESCOS Verdensarvsliste.

Kaffe, kage og underholdning
Derefter blev nålen givet til de tilstedeværende guider af uddannelseschef Rie Oldenburg og underviser Aaju Simonsen - og så var der kaffe, kage og underholdning.

I den kommende tid udsendes nålen til dem, der ikke kunne være til stede i Qaqortoq.

Se billeder herunder:

Powered by Labrador CMS