ISLAND
Besætningsmedlem på Polar Nanoq anholdt i Island
Ifølge de islandske nyhedsmedier, RÚV og Morgunbladid, er et besætningsmedlem på det grønlandske trawler Polar Nanoq blevet anholdt af de islandske politi i går lørdag. Det islandske politi bekræfter overfor RÚV, at de er igang med en efterforskning, men vil ikke kommentere yderligere.
Det grønlandske skib Polar Nanoq har før været under det islandske politis søgelys i forbindelse med drabet på Birna Brjánsdóttir i 2017.
Foto: RÚV – Viðar Hákon Söruson
Politiet i Islands hovedstadsområde har lørdag morgen den 8. juni anholdt et besætningsmedlem om bord på den grønlandske trawler Polar Nanoq, mistænkt for seksuelle overgreb.
Ifølge nyhedsbureauets kilder, er manden mistænkt for at have taget offeret, en kvinde, om bord på skibet natten til lørdag og krænket hende.
Politiet vil ikke kommentere yderligere, men bekræfter at der er en efterforskning igang. Det skriver blandt andet RÚV og Morgrunbladid.
Politiet ønsker ikke at kommentere sagen, da den blev begæret, men en række vidner var med, da betjentene førte besætningsmanden ned ad landgangen og førte ham til politibilen.
Grímur Grímsson, der er chefinspektør i politiets centrale efterforskningsafdeling i den Islandske by, bekræfter over for mbl.is, at politiet har en sag til efterforskning på grund af mistanke om seksualforbrydelser. Han har dog ikke ønsket at kommentere, om det var relateret til besætningen på Polar Nanoq.
Kilder oplyser også, at flere besætningsmedlemmer er blevet indkaldt til afhøring angående sagen.
Polar Nanoq har været i nyhederne før, hvor dets besætningsmedlem, Thomas Møller Olsen, blev kendt skyldig i drabet på Birna Brjánsdóttir i 2017.