Berigtigelse af artikel bragt på Sermitsiaq.gl

Offentliggjort

Vi bringer hermed en berigtigelse af artiklen – Fosser rejer, fisk og penge ud af landet? - som blev bragt på sermitsiaq.gl og var synlig for læserne i tidsrummet 17:09 til 21.39.

Vi har på baggrund af artiklens kvalitet valgt at fjerne den fra hjemmesiden, fordi vi mener at den kan være med til at skabe misinformation midt i en vigtig debat om en ny fiskerilov og fordi at vi, i vores research ikke har levet op til vores eget forventede journalistiske niveau og at vi i dette tilfælde ikke har efterlevet kravene for god presseskik.

Sermitsiaq skal beklage at artiklens indhold fremlagde spekulationer om Polar Seafoods forretning på baggrund af research som ikke blev forelagt parter i sagen tidsnok inden udgivelse. 

Vi er det stærkeste nyhedsmedie i Grønland, men her har vi fejlet. Vi skal være bedre.

Masaana Egede

Direktør & Ansvarshavende Chefredaktør

Powered by Labrador CMS