Bekymret for arbejdet med menneskerettigheder

Tirsdag blev finanslovsforslaget for 2025 førstebehandlet i Inatsisartut. I den forbindelse kom Rådet for Menneskerettigheder med en bøn til politikerne om at finde flere penge til rådet i budgettet for næste år.

En bevilling fra den danske finanslov udløber nemlig ved årsskiftet, og så vil rådet få svært ved at opfylde sine forpligtelser, hvis ikke der bevilges flere penge:

- Rådet har efter vedtagelse af Rådets lov i 2018 udelukkende været i stand til at efterleve de stillede krav i kraft af tilførte fondsmidler fra Nordatlantpuljen på den danske finanslov, skriver rådet i en pressemeddelelse tirsdag og fortsætter:

Til skade for arbejdet med menneskerettigheder

- Denne pulje vil dog udløbe med udgangen af 2024, og dermed vil en stor del af Rådets aktiviteter bortfalde til alvorlig skade for borgere og for arbejdet med menneskerettigheder i Grønland, hvis der ikke opnås merbevilling.

Rådet oplyser, at det har brug for en samlet bevilling på 5,85 mio. kr. Det er lidt mere end dobbelt så meget som foreslået i det forelæggende finanslovsforslag, hvor rådet står til at få 2,6 mio. kr. årligt.

Hvis bevillingen ikke forhøjes vil rådet miste i alt tre årsværk. Der er tale om ét årsværk under rådet, mens to årsværk ansat for samme puljemidler, og som arbejder fra rådets kontorer. Det er en halvering af kræfterne:

- Katastrofalt kompetencetab

- Tabet af disse årsværk vil betyde et katastrofalt ressource- og kompetencetab på menneskerettighedsområdet, lyder fra rådet, der blandt andet også påpeger, at rådet bidrag til processer som udredning af antikonceptionsskandalen, FN eksaminationer og afrapporteringer bliver skåret ned til et minimum eller forsvinder uden en merbevilling.

Naalakkersuisut og partierne i Inatsisartut skal i de kommende måneder forhandler finansloven og herunder også bevillingen til Rådet for Menneskerettigheder på plads.