Begravet i affald: Mette fra Innaarsuit har frivilligt samlet affald og lorteposer

Seks bygder i Upernavik området har problemer med affaldog lorteposer, og mængden af affald er så stort i Innaarsuit,at helikopterbeflyvningen midlertidigt er stoppet.

Innaarsuit har manglet enaffaldsmedarbejder siden maj 2022.Bygdens dump og forbrændingsanlæg er nufyldt med affald.
Offentliggjort

Der lå høje dynger af affald på vejen til bygden Innaarsuits forbrændingsanlæg, der ligger op ad heliporten, da Mette Kristensen i april livestreamede på facebook, for at gøre opmærksom på problemet.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

– Nu er det endnu mere uhyggeligt med mængderne af affald. Ravnene kan ikke lade affaldet være, og det nu er spredt ud over det hele. Vi kan heller ikke fjerne lorteposerne, fordi vi ikke er vaccineret mod leverbetændelsen hepatitis. Det er en helt uacceptabel situation, vi står i nu. Det er trist og katastrofalt, og det har aldrig været sådan før. Det giver ikke længere mening at samle affaldet fra naturen. Vi har brug for at komme af med affaldet, men dumpen er overfyldt og nu bliver der bare smidet affald overalt, siger Mette Kristensen, der bor i bygden Innaarsuit med 170 indbyggere.

Bygden har ikke haft en dag- og nat renovationsmedarbejder siden maj 2022.

Samler selv affald

Mette Kristensen har siden sidste år sammen med andre frivillige i bygden samlet borgernes husholdningsaffald og toiletposer og transporteret dem til dumpen, og har som den modige tændt for forbrændingsanlægget for at brænde affaldet af.

– Jeg har samlet lorteposer, fordi jeg som borger har følt mig forpligtet og medansvarlig, og ville føle skam, hvis ikke jeg forsøgte at gøre noget ved problemet. Det giver bare ikke længere mening, for affaldet vokser jo hele tiden, siger Mette Kristensen.

Hun forklarer, at hun nu er stoppet med at tænde for forbrændingen, fordi hun er bange for fluer, men at hun ellers har kæmpet en brav kamp for at heliporten ikke skulle lukkes ned på grund af for meget affald. Men den 27. juni kom der en meddelelse fra Mittarfeqarfiit om, at helikopterbeflyvningen midlertidigt er stoppet på grund af affaldsproblemerne.

Læs hele historien i denne uges Sermitisiaq. Få adgang her:

Powered by Labrador CMS