Det tog noget tid om at komme i gang, da en forsvarer sad fast i Island. Men mandag klokken 13.00 har alle parter endelig taget plads i Retssal 3 i Sermersooq Kredsret i Nuuk.
Anklager Bo Bjerregaard mener, at tidligere landsstyreformand Lars-Emil Johansen hævede kommunens penge som løn uden at lave noget til gengæld. Det gjorde han ifølge anklageren i forening med tidligere kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen.
Så anklageren vil have de to mænd dømt for bedrageri og henholdsvis myndighedsmisbrug og medvirken dertil. Den passende straf ifølge anklagemyndigheden: et års betinget anbringelse i anstalt til dem begge.
Lars Møller-Sørensen er første mand til at blive udspurgt. Han fortæller, at Lars-Emil Johansen især var hyret til at undersøge mulighederne for en ny Kofoeds Skole i Tasiilaq, men at han også hjalp med politisk sparring. Ifølge Møller-Sørensens erindring har Johansen besøgt Tasiilaq to gange.
Undervejs er selve relationen mellem kommunen og Lars-Emil Johansen til debat. Anklageren hæfter sig blandt andet ved, at han stod i lønsystemet. Men det betyder ikke nødvendigvis, at man er ansat.
Forsvarerne er utilfredse med, at anklageren omtalte Lars-Emil Johansen, som om han var kommunalt ansat i gængs forstand, når han bare var konsulent udefra.
Et andet anstrengt øjeblik indtræffer, da anklageren nævner, at Johansen har sendt en mail med udgifter til kommunaldirektørens “personlige mail”, hvilket Lars-Emil Johansens forsvarer skarpt protesterer imod.
– Det var en arbejdsmail, understreger Ulrik Blidorf, og en lettere irriteret ordveksling er sat i gang.
En strategi tager form
Anklager Bo Bjerregaard er i det hele taget i en spøjs position. Normalt skal en anklager bevise, at en bestemt handling er forekommet, for eksempel et tyveri eller en voldelig episode.
Men Bjerregaard skal for så vidt argumentere for, at noget ikke er foregået – nemlig at Lars-Emil Johansen ikke har udført det pågældende arbejde i Tasiilaq eller andre steder.
Derfor konstaterer han for eksempel, at det ikke fremgår i kontrakten, præcis hvad Lars-Emil Johansen skal gøre for pengene. Og han stiller spørgsmål, hvis hensigt det er at sandsynliggøre, at Johansen ikke har foretaget sig noget for sin løn.
– Du har præciseret, at Lars Emil Johansens tilbagemeldinger primært var mundtlige. Var der også skriftlige tilbagemeldinger, spørger Bo Bjerregaard.
– Det erindrer jeg ikke. Det var ikke væsentligt for mig, lyder svaret.
I samme kategori var spørgsmålet, hvordan Lars Møller-Sørensen kunne vide, at Lars-Emil Johansen arbejdede så meget, at det berettigede et tillæg med mere i honorar.
– Når du får en afrapportering, kan du jo godt høre, hvor længe det har taget, sagde Møller-Sørensen.
Forsvarerne er utilfredse med, at anklageren ifølge dem gentager de samme spørgsmål. Dommer Stine Dana Lynge mener, at de har en pointe. Afhøringen af Lars-Møller Sørensen ender med at tage over to en halv time.
En kortere omgang
Afhøringen af Lars-Emil Johansen viser sig væsentlig kortere.
– Jeg vidste godt, at der var en, der hed Lars Møller-Sørensen. Men jeg kendte ham ikke personligt, før vi begyndte at arbejde sammen, siger den tidligere landsstyreformand om relationen til den anden tiltalte.
De to blev dog venner efterhånden, tilføjer han.
Lars-Emil Johansen bekræfter også nogle af de påstande, som Lars Møller-Sørensen er kommet med. De har været i jævnlig kontakt undervejs, især med møder, somme tider flere gange ugentligt.
Lars-Emil Johansen bekræftede også Møller-Sørensens pointe om, at hans opgave hovedsagelig handlede om en ny Kofoeds Skole i Tasiilaq. Anklageren vil høre, om han havde været der i den forbindelse.
– Det er blevet forklaret ganske tydeligt, så jeg har ikke noget at tilføje, siger Lars-Emil Johansen.
Var der også opgaver ud over det med Kofoeds Skole i Tasiilaq, spørger Bo Bjerregaard.
– Min force består i viden om det politiske system. Så jeg har kunnet fungere helt generelt som lobbyist i Selvstyret og forskellige myndigheder.
Lars-Emil Johansen ønsker dog ikke at uddybe i enkeltheder, hvad hans arbejde gik ud på. Det har han heller ikke pligt til at gøre. Og så er der i øvrigt protester fra forsvaret igen over spørgsmålets karakter. Anklageren må konstatere, at det kommer vi åbenbart ikke nærmere.
Men vi må ikke være i tvivl om, at der var tale om ærligt arbejde, understreger Lars-Emil Johansen.
– Når jeg indgår en aftale, lægger jeg en ære i at udføre opgaverne. Jeg har aldrig indgået sådan en aftale, hvor man ikke laver noget. Jeg kan slet ikke genkende disse beskyldninger, siger han.
Sagen fortsætter tirsdag og onsdag. Muligvis også torsdag på grund af forsinkelsen mandag morgen. Der er indkaldt flere vidner, der skal hjælpe til at belyse sagen yderligere, blandt andet nogle politikere.
